MODERNE MØBLER TIL ET MODERNE HUS

Det var ikke uden spekulationer at flytte fra en én- eller to værelsers lejlighed til eget hus midt i 50erne.

Hvilke møbler og farver skulle man vælge ? Ikke overraskende kom datidens møbleringseksperter frem til, at selvfølgelig skulle man vælge moderne møbler til et moderne hus.

Mange ting skulle pludselig falde på plads. Tapeter til rummene, betræk til stolene, en lampe til skrivebordet, gardiner til vinduerne, -  jo der var nok af ting, som gerne skulle passe sammen. Så hvor skulle man begynde og slutte.

Inspiration var en god ting, ifald man besluttede sig for at planlægge det hele, før man flyttede ind.

Eksemplerne på disse billeder, stammer fra Magasin du Nords boligafdeling, København midt i 50erne.

 

 

Drejelige hylder i køkkenets hjørneskab, gør det nemt at udnytte al pladsen i et ellers utilgængeligt hjørne

 

 

Værelset til husets teenager, der har foretrukket en yderst spartansk væg, kun prydet af en dekorativ kæmpeketcher. Sovebriksen er tegnet af arkitekterne Peter Hvidt og Møllgård-Nielsen.Skolestolen, der lige anes til venstre i billedet skyldes arkitekt Arne Jacobsen

 

 

Gulvtæppet er et Herløw-inspireret uldtæppe. Bord og stole skyldes professor Carl Malmsteen og der er dækket op med Gustavsberg flintporcelain og Trelleborg glas

Spise og Rejse

PÅSKEPYNT OG PÅSKEMAD I 1956

Påskemenuen fra 1956 repræsenterer alt det bedste af en række spændende ideer til et festlig påskemad, inspireret af Sverige.

Kirsten Hüttemeier er mester for de dejlige forslag til påskemad

Ikke blot maden, men sandelig også påskeudsmykningen, var svensk inspireret på bedste vis med en gruppe af dekorationsmateriale at vælge imellem. Malede trækyllinger med lys i ryggen, grene med kulørte fjer, lysæg med huller til tynde blomsterlys, brogede pipfugle, der skulle varsle om trækfuglenes komme, store ægkurve og ternede høner til æggevarmere.

Påskens hovedfarve var dengang som nu gul, lysende solgul.

Frokostplatte Skærtorsdag anno 1956

En lækker frokostplatte Skærtorsdag samt en lille smule varmt. Maden kan arrangeres på en stor smuk teaktræsbakke, men kunne akkurat lige så godt være arrangeret på en almindelig bakke med en hvid serviet under.

Tungen kan koges i forvejen og serveres kold. Det er mest økonomisk. Den kan garneres med pommes frites på en ny måde. Man former rå kartofler som aflange ruller og skærer dem forsigtigt i spiral, før de kommes i kogende palmin i en tykbundet gryde eller pande. Bakken pyntes med friske, grønne salatblade og røde tomater, skåret ud som en blomst, der åbner sig.

Kog en tyk rødspætte eller skrubbe hel, evt. indpakket i aluminiumsfolie, så smag og vitaminer bevares. Garnér den med hakkes frisk dild og citron og i stedet for sauce, kan smør røres op med lidt karry og hakket dild eller purløg.

Langfredag anno 1956 fiskemad og dessert

Lav en god tomatsuppe, baseret på fiskesuppe. Tilsæt lidt hakket svitset løg, et par peberkorn og et laurbærblad for smagens skyld.

Bouillabaise af sæsonens fisk og skalddyr. Den dyre hummer kan udmærket udelades. Serveres med sprøde flutes eller en let lækker kartoffelmos med smeltet smør til.

Desserten består af skrællede, syltede eller kogte pærer, tilsat et glas kakaolikør i lagen eller overhældt med frisk appelsinsaft.

Frokost 1. påskedag anno 1956

Frokosten til påskedag er der gjort noget særligt ud af. En kogt høne parteres, ben og skind tages fra og brystet skæres i pæne skiver. Kog blandede grøntsager, f.eks. gulerødder, grønne bønner, asparges og grønærter i ganske lidt saltet vand. Lad dem dyppe af i en si og lav en gelé med husblas. I bunden af en skål lægges grøntsagerne i et kønt, farverigt mønster, derefter nogle stykker hønsekød og flere grøntsager, som man også sørger for at lægge smukt op ad formens sider. Hæld forsigtigt geléen over det kolde kød og grøntsagerne. Sæt det koldt til næste dag. Varm skålen en anelse over damp før den stivnede masse hældes ud på et fad og pyntes med  salatblade, persille og tomatbåde.

På et stort spækkebrædt kan man servere en helstegt kanin eller en forloren hare med ribsgelé. 

Vol-au-vent og lagkage med smørcreme 2. påskedag anno 1956

Hovedretten består af en stor vol-au-vent, fyldt med stuvede grønærter og gulerødder eller asparges, der pyntes rundhåndet med hele, friske chmpignoner og store dåserejer.

Lagkage, pyntet med et tyndt lag gul og grøn smørcreme.

De morsomme svenske påskeplatter kan laves af en enkelt, lidt hård lagkagebund med glasur.

Det mest påskegule bord, man kan tænke sig, får man ved en let aften- eller eftermiddagsanretning, bestående af æggetoddy, friske kuvertbrød, osteboller eller flütes, smør, orngemarmelade og iste.
Bordet pyntes med gule mimoser, påskeliljer eller tulipaner.

Æggetoddyen, den samme som amerikanerne bruger Nytårsaften, laves af :

1 æggeblomme
2 spsk. sukker
2 spsk. fløde
1 lille glas cognac, whisky eller likør pr. person

Rør blommen med sukkeret, tilsæt fløden og cognacen, eller hvad der er valgt.
Lad det stå et par døgn og trække, rør det op og anret i glas. drys lidt revet muskatnød på.
Toddyen kan drøjes ved at tilsætte den stiftpiske æggehvider, lige inden servering.

GLÆDELIG PÅSKE

Spise med Mormor

PÅSKEÆG - PÅSKEPYNT OG MALEDE ÆG I 50ERNE

Generation efter generation har i årevis været optaget af, at  puste påskeæg, male påskeæg, pynte med påskekyllinger, - til påske er det tegn på forår og det gør vi noget ekstra ud af.

Sidst i 40erne, først i 50erne lavede børn også fine påskeæg, pustede dem ud og malede dem. De skulle måske passe til mors fine spisestel, så hun kunne bruge dem til at dekorere bordet med.

 

Man drog ud i mark og skov for at finde forårets første småblomster til at sætte i påskeæggene til mor.

 

Påskeæggene kunne fyldes med chokolde og foræres væk, pakket ind i påskepapir med små kyllinger på.
Æggene kunne lægges i en lille kurv med lidt hø i bunden, som i en rede. Kurven lavede man af papir. Vintergækker og andre forårsbebudere, kunne bindes på kurvens hank.

 

Af tomme æggeskaller kunne laves sjove vaser, der blev klistret udklippede kyllinger og høns på. Vasen blev anbragt med en klat lim på en skive af en korkprop. Et par forårsblomster i vasen afsluttede arrangementet.

Alle de viste eksempler er fra 1949.

SE OGSÅ FORSLAG TIL PÅSKEMENUEN ANNO 1957

MODERNE MØBELPRODUKTION OMKRING 1950

Møbelproduktion sidst i fyrrene og omkring 1950 er afløseren for tidligere tiders store, tunge, udskårne møbler, der ikke nemt lod sig rokke. Moderne møbler skulle være enkle, veje mindst muligt af hensyn til tidens husmødre, hvoraf mange selv måtte flytte rundt med møblerne under rengøring.

Ikke kun de sværeste møbler, var de stærkeste, dimension og konstruktion måtte gå op i en højere enhed for at give møbler med stor holdbarhed. Ej heller var det tykkelsen af polstringen på de moderne møbler, der var afgørende for, mageligheden. Formen var det vigtigste.

Spillebord af mahogni med fire stole, tegnet af Kåre Klint og udført hos Rudolf Rasmussen 1947

 

Samme bord med udslåede klapper

Moderne møbler sidst i fyrrene og frem skulle ikke bare være til besvær og for udstillings skyld. Det var familiens trofaste redskaber og for at dette kunne realiseres, måtte møblerne først og fremmest være i nøje overensstemmelse med menneskelige mål. Skabe og reoler måtte ikke være højere end man kunne række op i toppen og skuffemøbler ikke højere end det plan, man stående kunne overse. Anretterborde og skænke skulle passe stående højde og skriveborde, arbejdsborde og spiseborde skulle være passende for siddende arbejdshøjde.
Altsammen en udfordring for tidens møbelarkitekter.

 

Brugervenlighed er det vigtigste

 

 

Byggemøbel

Datidens moderne møbler var ofte udført i træ og her var det vigtigt, at alle samlinger og detaljer var udført på en snedkermæssig korrekt måde, således at tingene var i overensstemmelse med træets egenskaber og reaktioner.

Det gjalt om at få formgivningen til at gå op i en højere enhed, når fuldendte møbler blev skabt.

 

Byggemøbel

 

Byggemøbel

 

I tiden skabtes en række møbeltyper, der forstod at udnytte pladsen i de ofte alt for små lejligheder. Spisebord, hvor pladestørrelsen kan udvides, sofaer, der forvendledes til senge om natten, opbevaringsmøbler, der samtidig fungerede som skrive- og toiletbord, senge, der kunne stables ovenpå hinanden, skabe og reoler til at hænge på væggene. Altsammen tilpasset brugskrav for menneskene i alt for små lejligheder, hvor det gjalt om, at udnytte det knebne gulvareal.

 

Kombineret skrive- og opbevaringsmøbel

 

Koncentreret møblering på få m2

Samtidig blev der efter krigen i mange lande gjort et stort arbejde for hurtig genopbygning. Hjem, der skulle reetableres. Altsammen  udfordringer til møbelarkitekterne, der skulle skabe løsninger for nemmere forsendelse af møbler rundt i landene. Det var praktisk møblerne kunne pakkes sammen til miniumvolumen af hensyn til transportmulighederne.

Der var tre grupper af pakkemøbler fremme sidst i fyrrene.

Møbler til at adskille
Møbler til at klappe sammen
Møbler til at stable

Møbler til at adskille skulle kunne samles på stedet af ikke fagfolk uden brug af specielt værktøj. Møbler, der ved hjælp af få greb, kunne bringes i brug og ikke mindst, stabling af møbler, hvilket vil sige borde og stole. Mest anvendt i forsamlingshuse og lignende steder, der ofte skulle ryddes helt.

 

 

 

Danske Portex møbler, tegnet af arkitekterne Peter Hvidt og O.Mølgaard Nielsen

 

Allerede sidst i fyrrene indså man at der var store besparelser at hente ved at nedbringe lagerkapaciteten til et minimum. Løsningen var derfor lige for ved hjælp af ovennævnte.

MODERNE BONDEHUS I 50ERNE

Praktisk indretning og dejlige farver præger det nybyggede hus på 100 m2 med 22 m2 tilbygning.

Det var en moderne version af et bondehus med opholdsstuen i åben og levende forbindelse med køkkenet. Der er et livligt spil mellem farver og rum i huset.
Alle gulve er belagt med vinyl-fliser, undtaget entreen, der har gule klinker. På loftet er der overalt fyrrebrædder.
Køkken med el-komfur, emhætte, køkkenskabene er af farvede masonitplader, beklædt med blåt linoleum, der fortsætter et stykke op ad væggene.

 

Huset, set fra vejen, omgivet af flethegn

 

Åben dør ind til soveværelset

 

Opholdsstuen, set fra køkkenet. Sofa af arkitekt Kurt Olsen, i det fjerneste hjørne en Finn Juhl stol. Gulvtæpper Trolleborg

Det helt moderne indrette, farveglade køkken med ventilator. Bordet i forgrunden af Hans Wegner og taburetter ved spisebaren

 

Opholdsstuen set fra en anden vinkel. Pianettet fra Louis Zwicki, hjørnestolen af Hvidt & Mølgaard. Ruskindsstolen af Erik Ole Jørgensen. Det lille runde bakkebord er af H.Engholm og Sv.Aage Willumsen

Ta' Hunden Med

TEENAGEMODE MIDT I 50ERNE

Midt i 50erne var begrebet teenager et relativt nyt begreb. I løbet af ganske få år var det lykkes at sætte focus på de "nyopdagede" unge og alle kappedes om at komme med forslag til de ganske unge, der tidligere måtte klare sig med enten skolepigetøjet eller med noget alt for voksent tøj.

Moden til de ganske unge var både sød og afvekslende og det blev moderne for teenagerpiger at skabe sin type i de ganske unge år.

Virkemidlerne var dengang som nu bl.a. frisure, påklædning og væremåde.
Et glad smil sås som symbol på, at livet var dejligt.

Striber var meget populære, især i smukke satinerede bomuldsstoffer, der var behagelige at have på. Lidt hvidt ved hals og ærmer eller handsker fik kjolerne til at se friske ud

Vide bomulds- eller filtskørter var meget moderne, enten med blomstermotiver eller med applikerede, sjove, franske pudler

De unge kunne også lide at se mere voksne ud en gang imellem. De så, at de nye danske dragter i bomuldsjersey så nydeligt klædte de unge teens

Teens mellem 13 og 19 år kunne tænke, hvad fremtiden mon ville bringe. Her skjortebluse med håndaflæsningsmønster

Alle de viste modeller er fra 1956.

Noget om Mad

50ERNES KOSTSKOLE

I 50erne som i dag, har man brugt at sende sine børn på kostskole, ofte efter svære overvejelser. Omstændigheder som tradition for kostskole, den samme som faderen gik på, - naturligvis, længerevarende ophold i udlandet, skilsmisser og ikke mindst, dengang i 50erne, hvor det kunne være svært at finde en egnet hushjælp, der kunne tage sig af børnene, medens forældrene var hjemmefra.

Kostskolelivet med sit regelmæssige liv er og var dengang tillokkende for mange. I 50erne  spillede det også ind, om der på hjemegnen fandtes en skole med gymnasium eller med ret til at føre op til mellemskole- eller realeksamen.

Landets to store klassiske, gamle kostskoler, Herluftsholm ved Næstved og Sorø Akademi er især at betragte som værende traditionernes skoler og tradition spiller en stor rolle, når der i dag som dengang i 50erne, skulle vælges kostskole.

 

I halvtredserne, hvor det visse steder var helt almindeligt med en dyr hushjælp til at tage sig af børnene, medens forsørgeren eller forsørgerne var på arbejde, kunne det økonomisk nok hænge sammen, at have sine børn på kostskole.
Visse af kostskolerne havde det, der kaldes friplads. Der skulle således kun betales for kost og ophold. Skolepengene slap man for at betale, havde man friplads.
Endvidere skulle der betales for udstyr, sengetøj, sengelinned, uniform, gangtøj, sportstøj m.m. Vask af barnets tøj var også en udgift.

Kostskoler til drenge var der nok af, især på Sjælland. De øvrige landsdele var noget forfordelt. Til piger fandtes der faktisk ikke mange kostskoler.

Slog man midt i 50erne op i Kraks Vejviser under kostskoler, ville man se, at der fandtes adskillige, der førte op til såvel mellem-, som real- og studentereksamen. Af disse var der en 13-14 stykker, der modtog børnene fra 1. mellem. De fleste modtog børnene fra 1. gymnasieklasse. Af tidens kostskoler i 50erne kan nævnes : Bagsværd Kostskole, Bogø Kostskole, M. Mørks Skole i Hillerød. Det var en ren pigeskole. Pigeafdeling til Nyborg Statsgymnasium, Th. Langs skoler i Silkeborg, Vestjysk Gymnasium i Tarm, Rungsted Statsskole, Birkerød Statsskole, Haslev Gymnasium og Stenhus Kostskole i Holbæk og altså ikke allermindst de to store, gamle kostskoler Herlufsholm og Sorø Akademi.

 

Pause i undervisningen på Herlufsholm ved Næstved 1956

 

 

Herlovianere i færd med den daglige sengeredning 1956