Dans i 50erne og dans i dag, har slet ikke samme dagsorden, i en tid, hvor en stor del af nationen finder underholdning i, at se kendte mennesker konkurrere mod hinanden igennem dansen på TV.
Dans i 50erne, var sådan set en del af ens opdragelse, idet de allerfleste børn gik på danseskole for at lære trinene på en skolet facon, samtidig med undervisningen medførte en vis form for dannelse.
Undervisningen kostede penge og i de hjem, man kunne betale for undervisningen, blev børnene også sendt til danseundervisning.
Kendt danselærer bryder med de gamle traditioner og går nye veje
REVOLUTION I DANSEUNDERVISNINGEN
Det var dengang almindeligt, at de fleste danselærere startede op med at træne den korrekte engelske stil.
Det voksne publikum, skulle derimod undervises i de ting, man hørte eller så på TV, i radioen, på film og grammofonplader ifølge en af den tids førende danselærere. Og det var danse som calypso- og jivedanse som rock'n roll, jitterbug, cha cha cha, boogie-woogie m.m.
Den samme danselærer havde startet en undervisningsteknik, som han kaldte ' Vidundertrinet '.
Vidundertrinet, efter hvilket man kan danse alle moderne danse med undtagelse af samba
Man starter almindeligt med samlede fødder. Derefter tæller man langsomt 1 og sætter venstre fod frem, 2 og fører højre noget længere frem end venstre, men begge i fremadskridende retning. Næste tælling er lidt hurtigere 3, hvor venstre fod føres til siden og frem og ved 4 samler man højre til venstre.
Trinet kan bruges forlæns, baglæns og til højre og venstre (højre om begyndes med venstre fod baglæns).
Danselæreren sluttede af med, at folk får lyst til at lære mere, når de får rytmen ind i kroppen først.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar