onsdag

SLANKEKURE I 50ERNE AF KNUD LUNDBERG

Tro nu ikke, at slankekure, det er et forholdsvis nyt fænomen, - det er det ikke.

I 50erne skrev lægen, forfatteren og sportsmanden Knud Lundberg om selvsagt en del forskellige mere eller mindre effektive slankekure, sammen med Kirsten  Hüttemeier, der sammensatte menuen til disse kure.



Under overskriften "Fedtkuren er sikker på popularitet", skrev han i 1959 om alverdens slankekure og en af disse kure, den sikre fedtkur, viste sig at være effektiv for nogle, men uheldigvis var mange lidt hurtigt ude af starthullerne, idet de overså, at hvis man ville tabe sig, var kulhydrater bandlyst.

Lyder det bekendt. Op i vor tid, har vi hørt om Dr. Atkins kuren, der bygger på netop fedt og protein og nul kulhydrat.

Rundt omkring i verden, hvor kuren var kendt og folk gik med den lykkelige viden, at alt det fede, der ellers var forbudt, skulle de bare spise løs af, så tabte de sig, viste sig at være en kende unøjagtig. Man kastede sig over italiensk salat, iscreme og andre fede, forbudte sager, med glubende appetit.

Folk løb, sørgeligt nok med en halv vind, for skulle man tabe sig, ved at mæske sig i fede sager, måtte de nemlig kun spise fedt og proteinstof. Brødet, det, der indeholder kulhydrater, var streng forbudt, hvis kiloene skulle rasle af.

Opholdet i den syvende himmel varede selvsagt ikke længe. Snart skulle det vise sig at blive mere end svært, at tabe de kilogram, der havde sneget sig på under fedtkuren, som nogle ellers virkelig tabte sig på, sikkert også i Danmark, påpegede Lundberg.



Der blev lavet forsøg med spændende resultater. Mange kalorier og meget fedtstof, det tabte de sig af. Forsøgspersonerne var få, kun fem og så varede forsøget kun en uge.

En Kentucky læge, der dengang gik kraftigt ind for fedt- og proteinstof-kuren, vender sig mod omsætningerne i legemet af næringsstoffernes sukker og fedt.
Det viste sig, at selv om man tabte sig, er der en del af fødens sukkerstof, der omsættes til fedt.
Når vi spiser fedt og protein, bliver insulinet ikke mobiliseret. Derimod dominerer et modsat rettet hormon, som sætter det deponerede fedt i omsætning igen. Med andre ord, - vi taber os.

Noget om Mad

Spise med Mormor

mandag

JULEGAVE INDKØB I 50ERNE

Hen under jul, dengang i barndommens 50ere, var det såre almindeligt for børn at gå med forældrene på julegaveindkøb, i hvert fald i min familie. Da de sidste 14 dage før julen endelig oprandt havde alle butikker åbent til klokken 20 om aftenen og i de dage var der mange folk i de julepyntede gader, på jagt efter julegaver og julestemning.

Herrerne lettede på hatten og hilste omkring sig og der blev kigget butiksvinduer på den julepyntede Algade og Østergade. Indenfor i butikkerne havde ekspedienterne travlt med at betjene kunderne i deres jagt på julegaver til deres kære og der blev pakket julegaver ind i julepapir med nisser, snemænd og diverse julescenerier i en rasende fart.


Mest spændende, set med barneøjne, var dog legetøjsbutikken, hvor folk stod som sild i en tønde og ventede på at blive ekspederet. Såvel i vinduerne som i butikken, bugnede det med alt det legetøj, alle artige børn kunne ønske sig. Dukker, biler, spil og alle de andre herligheder blev her gavepakket i julepapir for at ende under juletræet hos de mange familier med forventningsfulde børn juleaften.


I slagterens vindue var pyntet med de flotteste figurer i forskellige farver, fremstillet i ren svinefedt. Hvert år bl.a. Den Gamle Lillebæltsbro, der var så fint lavet, som det dejligste maleri. Man kunne stå længe og beundre de fine arbejder i fedt. En skik, der iøvrigt gentog sig år efter år. Denne fine slagterbutik, byens fornemste, havde eksisteret siden sidst i 1800 tallet i den samme slægt. Den dag i dag, fører fjerde generation traditionerne videre.

Andre butikker kunne vise de flotteste julevinduer med mekaniske nissescenerier, man næsten ikke kunne få nok af.

I byens anlæg solgtes hvert år juletræer, som byens borgere flittigt valgte ud, så snart det blev december. Byens bagerbutikker og dem var der mange af på det tidspunkt, solgte julekager, småkager og berliner phankuchen så nykogte og fedtede, at bagerposen var ganske gennemsigtig af fedt, når posen skulle bugseres hjem. Det var en tid, hvor berliner phankuchen var berliner phankuchen, fyldt med liflig sveskemos. Ikke den slags industriproduktion, der leveres i vore dage og sælges fra snart ethvert supermarked.


Og endelig blev det juleaften. Næsten ikke til at holde ud at vente på, det blev aften. Hvert år det samme sjov med ondt i maven af bare forventning. For var der nu det man ønskede sig allermest i en af pakkerne. - Ja, ofte var der. Sikke en fryd og glæde, man kunne dårligt slippe noget af det, af skræk for det ville forsvinde.
Den flotte nye dukke Else med de lange lyse fletninger og det fine tøj på - og så kunne hun gå. Den dukke havde været beundret i butikkens vindue hele december måned og nu var hun her. Intet kunne være mere vigtigt end netop hende.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

VI BAGER GAMMELDAGS

fredag

MODERNE TEENAGE-VÆRELSE ANNO 1959

I slutningen af 50erne, hvor mange familier endnu boede til leje i små lejligheder, var der ikke plads til mange drømme for teenageren, om eget værelset, indrettet smart og moderne, som damebladene ellers kunne vise deres læsere. Her var der til gengæld plads til store drømme med billeder af flot og moderne indrettede teenageværelser med masser af plads. Her fire eksempler på indrettede teenage-værelser.

Moderne grøn sovebriks, på væggen et toiletmøbel, en reol og en sekretær.

Ofte var flere børn stuvet sammen i samme rum i familier med mange børn og hos nogle familier, var børnene sågar sammen med forældrene i et hjørne af sovekammeret eller stuen.

Andre var heldigere. Man havde måske eget hus og her var plads til, at alle kunne få hver sit rum.

Moderne sovebriks i teak, teak toiletmøbel med spejl, svensk gyngestol og friserstol med lammeskind. På væggen grammofonplade-covere

Lyse fyrretræsbrædder på væggen, Seng af teak med flettet hovedgærde, let reol-arrangement og italienske stole

Sidst i 50erne og ind i 60erne, hvor tunge gamle møblementer begyndte at få konkurrence af moderne, lette møbler, tegnet af tidens førende møbelarkitekter, kunne teenagere fra disse hjem, begynde at drømme om moderne teenage-værelser, hvor de kunne hygge sig og være sammen med veninderne.

Ganske enkel og let stil med vægt, lagt på farverne. Sovebriks, to stole og et bord, tegnet af Verner Panton. Windsorstol, svensk skrivebord og farvede bogkasser

Damebladene svømmede over af nye og moderne indretninger, rettet mod familien og sandelig også fremtidens forbrugere, tidens unge. Sovebrikse, reoler, skriveborde og lette moderne stole, alt sammen i nye smarte farver, prægede bladenes ungpigeværelser.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

tirsdag

B & O BEOLIT TRANSPORTABEL RADIO 1959

For 55 år siden i 1959 lancerede B & O en "friluftsradio" ved navn BEOLIT, som de kaldte den højeffektive, transportable helårsradio. Gammeldags radiorør var skiftet ud med transistorer, som videnskabsmænd fandt 10 år tidligere, i 1948.

 
 
Hos B & O blev denne transportable radio betragtet som en uundværlig følgesvend overalt, hvor folk færdedes. Ved stranden, i lystbåden eller feriehuset. På rejser, i friluftslivet, som bilradio og ikke mindst, som nummer to radio overalt i hjemmet.

 
Dens fornemme, arkitekttegnede linjer og store ydeevne, skulle gøre den lige så velegnet som hjemmets stationære radio, som ledsager.

En fornem egenskab for BEOLIT radioen var dens evne til at navigere til glæde for sejlsportsmænd og fiskere.



BEOLIT blev dengang i 1959 leveret  i 4 forskellige smukke farvekombinationer og prisen var 455 kroner.



I 1948 fandt to amerikanske videnskabsmænd ved et tilfælde radiorørenes afløser, nemlig transistorerne og for den opdagelse fik de Nobelprisen.

Kilde : B & O

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS