tirsdag

B & O BEOLIT TRANSPORTABEL RADIO 1959

For 55 år siden i 1959 lancerede B & O en "friluftsradio" ved navn BEOLIT, som de kaldte den højeffektive, transportable helårsradio. Gammeldags radiorør var skiftet ud med transistorer, som videnskabsmænd fandt 10 år tidligere, i 1948.

 
 
Hos B & O blev denne transportable radio betragtet som en uundværlig følgesvend overalt, hvor folk færdedes. Ved stranden, i lystbåden eller feriehuset. På rejser, i friluftslivet, som bilradio og ikke mindst, som nummer to radio overalt i hjemmet.

 
Dens fornemme, arkitekttegnede linjer og store ydeevne, skulle gøre den lige så velegnet som hjemmets stationære radio, som ledsager.

En fornem egenskab for BEOLIT radioen var dens evne til at navigere til glæde for sejlsportsmænd og fiskere.



BEOLIT blev dengang i 1959 leveret  i 4 forskellige smukke farvekombinationer og prisen var 455 kroner.



I 1948 fandt to amerikanske videnskabsmænd ved et tilfælde radiorørenes afløser, nemlig transistorerne og for den opdagelse fik de Nobelprisen.

Kilde : B & O

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar