søndag

Et højhus til hundrede familier

Højhuse, der sidst i 50erne efterhånden prægede landskabet i og omkring København var ikke for en dansk arbejder. Huslejen var over 300 kroner om måneden og det var mere end halvdelen af lønnen.

Tip-top moderne højhuse sidst i 50erne til en husleje på mellem 300 og 400 kroner om måneden. Med en husstandsindkomst fra to lønninger, kunne det i mange tilfælde lige hænge sammen økonomisk.

Hvad lagde man så vægt på i boligen dengang. Jo, f.eks de pæne asketræsgulve, som gjorde, at man ikke lige straks skulle spekulere i nye tæpper til gulvene.

Møbleringen var kun i få tilfælde præget af moderne indretning, - smart og amerikansk, det var der nemlig ikke også råd til, så man møblerede med det man havde i forvejen. Mange syntes forøvrigt også, at det gav den mest hyggelige virkning.
Gardiner kunne i mange tilfælde undværes, hvorimod en persienne var næsten nødvendig, mod det stærke sollys, som ellers blegede møbelbetrækkene.

Man nød udsigten vidt omkring, fra de øverste etager og kaffe eller te på altanen var noget nyt og spændende.

Kaffe eller te på altanen med en overdådig udsigt til

Et højhus standardkøkken,set fra entreen

Sofa er placeret, så udsigten kan nydes sammen med fornemmelsen af, at man lever i en moderne storby

Her er lagt vægt på kultúrelle interesser. Det åndelige fylder mest

Ungdom og vitalitet. Blomster, planter og hyggeligt småmønstret tapet

Individualiteten bevares. Her er både persienne, gardiner og kappe

Fjernsynet er her rykket ind. Det må indretningen rette sig efter

Her bor englændere. Det stribede gardinstof, der deler det brede vindue, får stuen til at virke større

Helt moderne interiør. Sovesofaer anbragt overfor hinanden og et ultramoderne gardin. I forgrunden et rundt spisebord

Spisekrogen er her trukket til venstre og sofaen sat på langvæggen

Moderne belysning, der om aftenen sender lyset tilvejrs mod loftet af betonbjælker

Højhuslægens kontor

Ingen kommentarer:

Send en kommentar