I 50erne fik fruerne syet deres tøj hos skrædderen langt mere, end tilfældet er i dag, hvor kollektionerne og modebutikkerne er vokset til nye højder.
Det er svært at gå på en gågade i dag, uden en stor del af butikkerne handler med dametøj til damer i alle aldre og størrelser.
Dengang købte mange damer et stykke stof, der føltes rart at have i hånden og var smukt i forskellige farver og mønstre. Det satte fantasien og skaberglæden i sving.
Madame Eliane Bonabel var i 50erne, kendt i Frankrig af både haute- og petite couturefolk overalt i tekstilindustrien.
Her ses madames yndefulde skitser til hørrens, bomuldens, silkens og jerseyens muser.
Modellerne er fra kjolechef Einar Engelberts mesterhånd og de er præsenteret af Magasin du Nords flotte mannequin frøken Myrna.
Champagnefarvet hørlærredskjole med lille indsat bærestykke gør indtryk af uhyre enkelthed. Ruskindsbælte og ruskindshandsker er cha cha cha-røde.
Fransk hørlærredsmuse
Fransk silkes kokette muse
Kong bomulds muse
Dette er et udsnit og en præsentation af klæder, hvor franske tekstiler blev anvendt i moden anno 1958.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar