tirsdag

Ønskehus anno 1948

Ønskehus anno 1958, indrettet efter en større renovering af huset. Oprindelig var det et almindelig standardhus, men en sjælden god smag og sans for propersioner gjorde dette ønskehus anno 1958 til noget ud over det almindelige.
En rigtig god løsning blev det kombinerede køkken og spisestue, hvor fruen i huset fra sin plads i køkkenet, nemt kunne holde øje med børnene. En løsning, der læner sig tæt op ad vore dages køkken-alrum, med præcis samme funktion.

Kombineret køkken og spisestue med festlige farver. Emhætten er knaldgul, køkkenkander og køkkenredskaber i brogede farver og kulører. Dørene fører til soveværelset og kamrene.

Vinkelbygget dagligstue, der virker større end den er. For enden husherrens arbejdsbord med reol som baggrund. Gardinerne har været gamle olmerdugs dynevår og den flotte rya på gulvet har husets frue knyttet selv. På væggen et gammelt amaerikanerur.Gulvene er hvidskurede naturtræsplanker.

Anden ende af stuen, hyggelig med gule gardiner foran vinduerne. T.h. bord af æbletræ med upoleret plade. Sofaen har betræk af hvid og grøntstribet stof.  Alle vægge er holdt i neutral matgrå, som får de øvrige farver til at funkle.

Spisepladsen i køkkenstuen, med dæmpede farver. Lampen over bordet har været en gammel petroleumslampe. Den er både hyggelig og dekorativ. Alt er indrettet med sans for detaljen.

Ovenstående ønskehus anno 1958 her henimod slutningen af 50erne viser interessen dengang for moderne møbler, enkelthed og farver der matcher i boligen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar