mandag

Sommerfest i 50erne

Sommerfest i 50erne
Var man så heldig at have hus og have eller  måske en god terrasse og der skulle festes eller fejres, måtte fantasien i sving med hensyn til borddækningen. Den skulle gerne afspejle værtindens kunnen og formåen, hvad enten der skulle være børnekalas, studentergilde eller sommergilde og natmad.
Ofte blev det naturens rigdom af farver, samt nye og morsomme ting, der dukkede op i tiden, der blev brugt.

                                          
Her er dækket til børnekalas, endnu medens solen står på himlen. Parasollen beskytter smør og brød mod solen. Den sjove dug er finsk og håndtrykt, glassene er svenske, og de søde franske pudler er af hamp


Der er rettet an til en hyggelig middag i anledning af sønnens studentereksamen og midsommer. Porcelænet er et nyt, ovnfast fad fra Rörstrand. Kattene og musene er af træ


Bordet med natmad er dækket til højre med pølser, agurker og forskellige slags ost samt den varme ret i en dejlig kobbergryde, frisk karse lige til at klippe af og en stor skål salat er heller ikke glemt. Spisestellet er ovnfast fajance, formgivet af Finlands største designer Kaj Franck. Margeriterne står i et lertøjstrug

Eksempel på borddækningens kreativitet, når der sidst i 50erne blev holdt sommerfest rundt omkring i Danmark.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar