Børnene skulle sammen med en voksen klippe billeder og tekster ud og samle bogen enten ved hjælp af en hæftemaskine, et par knappenåle eller bogen kunne syes sammen.
Resultatet skulle munde ud i en færdig billedbog for børn, om dukken Gitte og bamsen Buller.
En række smukke fotografier ledsagede teksterne.
GITTE OG BULLER
Hver aften, når hun bad sin aftenbøn, sagde hun : - Kære vorherre, vil du ikke nok sende mig nogle venner ?
Hver morgen, når hun helt alene spiste sin morgenmad, sukkede hun og ønskede, at hun havde nogen at spise sammen med.
Når Gitte fodrede fuglene ude i haven, sagde hun : - Bare I ville blive her og tale med mig, men de fløj.
Men en morgen, da Gitte kiggede ud i haven, stod der to bamser . . . . en stor og en lille.
Den store bamse hilste pænt på Gitte og sagde : - Det må være dig, der hedder Gitte. Jeg hedder Buller og min lille ven hedder Lille-Buller. Vi er kommet her for at være dine venner !
Gitte blev så glad, så hun klappede i hænderne : - Åh, hvor er det dejligt, I er kommet. Jeg ønsker sådan nogle at lege med.
Og fra den dag følte Gitte sig aldrig mere ensom.
Lille-Buller fik ret. De fik det vel nok sjovt sammen.
Selvfølgelig måtte Gitte og Lille-Buller i skole hver dag hos Buller, de lærte som alle andre børn at læse og skrive. Men de havde alligevel masser af tid til at lege og more sig i.
Når de var rigtig flinke til skolearbejdet, tog Buller dem med ud mange sjove steder. De gik i parken, hvor de legede med det lille søde egern med den lange hale og de legede også med nogle af duerne.
De kom også til stranden, hvor de fandt konkylier, som summede så morsomt.
Somme tider byggede de fine fæstninger af sand.
Nogle gange gik de ned til havnen og fiskede. Det var spændende.
En dag fangede Lille-Buller en fisk næsten lige så stor som ham selv.
Men når de var uartige, måtte Buller skænde på dem.
Gitte og Lille-Buller kunne grise sig slemt til . . .
. . . og somme tider klatrede de for højt op, så de faldt ned og slog sig og rev deres tøj itu.
En dag gik de langt, langt bort helt alene . . . uha
I et væmmeligt regnvejr skulle Buller et ærinde i byen, han lod gitte og Lille-Buller blive alene hjemme. - Nu vil I nok opføre jer pænt, mens jeg er borte, sagde han.
- Uf, jeg hader regn, knurrede Gitte gnavent. - Hvorfor tog Buller os ikke med ? Vi har jo ikke noget at lege med her. Jeg keder mig. Vi finder noget, sagde Lille-Buller. - Kom så går vi på opdagelsesrejse. Det bliver sjovt.
Billedbog for børn anno 1958.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar