Gulvvask anno 1936

Gulvvask anno 1936, dengang der var husmødre til, - alle med et oprigtigt ønske om at bevare sit hjem smukt og frisk. Den ældre husmoder kendte nok til vanskelighederne efter daglig brug af stuer og ejendele, som jo nødvendigvis satte sine spor, hvorfor gulvvask anno 1936 var en daglig og krævende diciplin.

daglig gulvvask

Uhyre meget kunne gøres i bestræbelserne på at holde hjemmet i fineste stand også med hensyn til gulvene, som skulle holdes rengjorte, ferniserede eller måske bonede.
Daglig gulvvask var nødvendig og om sommeren blev der brugt koldt vand, hvorimod det var med lunkent vand om vinteren.

Med en løst opvredet gulvklud, vaskes stykke for stykke. Herefter tørres med den skyllede, hårdt opvredne klud - og der skulle føres på langs ad brædderne. Blev der brugt gulvskrubbe, måtte denne endelig ikke stå lænet op ad vægge og møbler. Der kunne afsættes grimme mærker. Pladsen til skrubben var liggende på gulvet eller lænet mod gulvspanden. Fig. 1 er derfor helt forkert. Fig. 2 er korrekt.

Grundig måtte man være. Alle flytbare møbler og stole skulle flyttes ud midt på gulvet og kanterne måtte vaskes i hånden. En lille finesse var den, at lange gardiner og portierer blev påsyet en lille strop, der kunne bruges til at hænge gardinet til side på et søm, medens vasken stod på.
Gulvkluden skulle holdes således, at neglefladerne gled langs paneler, møbelben og lign. for at beskytte mod den våde klud.
Efter grundig tørring sættes møblerne herefter på plads igen.

Spanden skrubbes grundig ren, udvendig og indvendig efter brug. Den godt opskyllede og opvredne gulvklud hænges evt. til tørre over spanden eller udendørs.

sæbeskuring af gulv

Sæbe piskes ud i lidt hedt vand som spædes op med lunkent vand. Der skures med skurebørste og gulvskrubbe. Efterskyldning med rigeligt koldt eller lunkent vand og en ekstra gulvklud. Skift eventuelt vand undervejs.

rensning med kvillajabark

Ferniserede og lakerede gulve kunne med fordel renses med kvillajabark, da dette ikke tærer på fernislaget. Udtrækket fremstillede man af en stor håndfuld kvillajabark, som blev strøet i en spand og der hældes 10 liter vand på. Henstår et par dage, indtil kraften er trukket ud af barken. Der opblandes til en passende koncentration.

fernisering af gulv

Hertil anvendes fernis eller lakfernis. Forinden skures gulvet, styk for styk, med sæbevand, evt. tilsat lidt salmiakspiritus. Det er nødvendigt, at fjerne sæben meget omhyggeligt, idet sæberester ødelægger lakken og så skal gulvet være knastørt, førend en lakering.
Gammel fernis fjernes med ståluld og salmiakspiritus.

 - Man kan bruge et par lyse solbriller og binde et tørklæde løst for næsen til beskyttelse mod salmiakdampene -

boning af gulve

Bonevoks var i handelen og havde man ingen bonekost, var det nødvendigt at ligge på knæ og føre kluden med hånden. Ellers fandtes elektriske bonemaskiner. Der gnides bonevoks på et mindre stykke ad gangen med en lille linnedklud. Denne lægges under bonekosten og der føres jævnt på. Så føres bonekosten i lange tag frem og tilbage på det indgnedne stykke med forsigtighed for ikke at beskadige paneler, døre og møbler.
Tilsidst poleres efter med en ulden eller anden tør klud.

Gulvvask anno 1936 kunne nok holde en flittig og pertentlig husmoder beskæftiget.