onsdag

Sweater mode i 50erne

Sweater mode i 50erne gjorde det i tyk, blød, lækkert uldgarn i god kvalitet, enkle og smukke modeller i dæmpede farver og så gjorde fabrikanterne hvad de kunne, for at sweater mode i 50erne, levede op til tidens kvinder med modeller, som havde behagelig løs talje.
Det var op til den enkelte, at bevæge sig smukt og harmonisk så sweateren fulgte med.

Udpluk af the sweater look fra 1957

Rigtig valg af tøj . . . . fløjlsslacks og hvid cardigan med muntre tyrolerborter


Inspirerende weekend-sweater med sailorpræget indsats, der kan udskiftes med andre. Mange af de nye trøjer har behagelig løs talje og er hoftelange


Fremhæver sig selv ved det raffinerede enkle


Denne lækre pullover er strikket i dobbelt orlon-garn for at opnå en robust ribvirkning


Den tid er forbi, hvor kvinder troede, de skulle ligne spraglede papegøjer for at tækkes mænd . . . . det frigjorte, enkle har sejret. Nu virker hun ved sin personality og sin slanke figur

lørdag

Bordskik

Bordskik og middagsgæster og hvordan middagsgæster holder bordskik er her nogle glimrende eksempler på fra dengang midt i 50erne.

BLIVER MAN LET NERVØS, NÅR MAN ER TIL MIDDAG ?
ELLER FALDER DET HELE GANSKE NATURLIGT ?
OG HVORDAN FORVENTEDE MAN, AT GOD BORDSKIK VAR DENGANG ?

Skal man tro omtalen, var der i hvert fald dengang mange mennesker, som sad og krammede nervøst med servietten og skottede til sidemanden for at tackle situationen.


Allerede ved suppen afslører herren til højre, at han er betydelig mere interesseret i at få sin suppe ned, mens den er varm, end i at sidde og spise pænt. Han burde have kigget lidt på de øvrige gæster. Man er næsten sikker på, at han også vil forsynde sig ved at hælde sin tallerken og skrabe glasuren af bunden for at få det hele med . . . . .


Ved fisken sker der en mindre katastrofe. Den ellers så velopdragne dame gør ved sine håndbevægelser og miner hele selskabet opmærksom på, at værtinden haqr været så uheldig, at tabe et hår i maden . . . .  og det kan være meget uappetitligt, men der er ingen grund til at ødelægge middagen for alle de øvrige gæster og den stakkels værtinde


Nå, han er ikke rigtig vant til at komme ud, siger bordfælle tydeligt her. De fleste ved da vist ellers, at man ikke må bide eller brække småbidder af kuvertbrødet og det er også meget uhøfligt, at begynde at spise, før alle andre har fået noget på tallerkenen, i hvert fald til et middagsselskab af normal størrelse . . . .


Værtinden er selvfølgelig altid glad for, at maden gør lykke og vederfares retfærdighed, som man siger. Men, det virker ikke ligefrem inspirerende på hendes forsøg på, at holde en ler konversation igang, hvis gæsterne bliver ved med at putte i munden. Det er noget af en kunst at spise og konversere samtidig. 


Er der noget så uestetisk som fedtpletter på et vinglas eller læbestift på en kaffekop ? Det undgår man, hvis man i forvejen har sørget forAt trykke sine læber fast mod en make up serviet, til man er sikker på, de ikke smitter af mere og ved at duppe sin mund let mod servietten, før man sætter munden til vinglasset eller koppen


Tak skæbne, nu vil hun til at myrde mig, midt i stegen, tænker den pæne gentleman om damen, der ganske vist underholder ham både charmerende og livligt, men sidder og fægter faretruende med sin fedtede kniv og gaffel . . . . Forresten er det nok rart at kunne underholde sin bordherre, men en afbrudt telestrøm er for meget af det gode 


De to damer har helt opgivet den indadvendte herre, der kun spiser og drikker for egen fornøjelses skyld og fuldstændig glemmer, at der er noget, der hedder at holde bordskik, konversere, hilse med glasset osv. Intet under, de to damer er ved at gå i stå. Overfor sådan en mangel på interesse kommer selv den mest charmerende dame til kort