tirsdag

Adventskrans - dørbuketter og julepynt

I Sønderjylland var der i 50erne og endnu før en fast tradition for at binde adventskranse, en gammel skik, som med stor hastighed i disse år bredte sig til det ganske land. Blomsterforretningerne gjorde dengang i 50erne et ihærdigt arbejde for at udbrede skikken med at binde og pynte adventskranse, der naturligvis, som i dag, havde fire lys i kransen.




Ikke bare adventskranse optog danskerne i 50erne, dørbuketter, der indikerede, at indenfor var der julestemning, var en ganske ny skik i Danmark. En sådan dørbuket blev ofte bundet af et par grankviste, kristtorn, eventuelt bær, logler og smukke bånd.
Buketten skulle ofte være både let og fiks, endelig ikke klodset eller påtrængende og så skulle den gerne blive på plads, når døren gik op og i.




Hjemmene i 50erne undergik i december juleudsmykninger, gerne med dekorationer, hvor der var anvendt materialer fra naturen og hvad man nu ellers havde dengang.
Mangen glade barneøjne betragtede spændt den forvandling, som huset undergik hen under jul.
Derimod erindrer jeg ikke, at man dengang, som det er skik i dag, havde julepyntet huset en hel måned før jul. Det var noget der skete få dage før juleaften.





lørdag

Oringe i 50erne

Når vi nu allesammen her sidst på året i 2012, sidder og følger med i Matador for 7. gang på dansk TV, er der så meget fra dengang serien foregik i årene 1929-1947, vi gerne vil have styr på og indsigt i, som eksempel på en anderledes livsstil og livsførelse, sådan levede vores forfædre og som et led i vor historie.

Livet var anderledes dengang og også mere vedkommende for den enkelte. Vi beskæftigede os mere med hinanden i forhold til i dag, hvor mange sidder isoleret foran et TV eller måske værre endnu, foran computeren døgnet rundt. Alle har vi mobiltelefoner i form af iphones og android telefoner, så vi til stadighed er til at få fat på, samtidig med, vi efterlader spor, så vi kan følge hinanden konstant, som f.eks. på facebook.

På Matadors tid var det helt almindeligt at sønner fulgte i fædrenes fodspor, som det bl.a. var planlagt for bankdirektør Varnæs' søn Ulrik. Sådan kom det som bekendt ikke til at gå, grundet indtrufne omstændigheder. Ulrik trådte ved siden af og det fik følger. Den pige han nu måtte gifte sig med, kom fra Oringe, hvor hendes forældre boede og arbejdede som plejere, - godt nok på den rigtige side, som hun sagde.


Sindsygehospitalet Oringe i Vordingborg blev bygget i 1856 på en halvø, beliggende i smuk natur og med god afstand til omkringboende. Her var plads til 120 sindssyge patienter og præcis hundrede år efter i 1956, modtager hospitalet stadig folk med sindssygdomme til indlæggelse. Stedet er udbygget af flere omgange og rummer nu ca. 900 patienter. I 1956 var det sådan, at 90 % af de patienter, der blev indlagt, atter blev udskrevetk efter der var gået et år. I de fleste tilfælde endda i løbet af 2-3 måneder.


Stedet har haft skiftende navne, som afspejlende tidens syn og holdning til patienter med psykisk sygdom.
Ved bygningen i 1858 hed det Helbredelsesanstalten for Sindssyge ved Vordingborg. Fra 1939-59 var navnet ændret til Sindssygehospitalet, fra 1959-76 igen til Statshospitalet og fra 1976-2006, mere diplomatisk, Amtshospitalet. I vore dage bærer stedet navnet, Psykiatrien Vordingborg.


Straks ved indlæggelsen underkastedes patienterne en grundig undersægelse, både fysisk og psykisk. Man søgte så blandt behandlerne at finde frem til den allerbedste behandling i hvert tilfælde. Dengang skulle en ny patient holde sengen de første dage af indlæggelsen under indflydelse af beroligende medicin og sovemidler.
Hurtigst muligt skulle patienterne efter indlæggelsen inddrages i hospitalets daglige rutine. Man var interesseret i at pålægge patienterne ansvarsfølelse og selvstændighedsfølelse.


De sværest angrebne patienter fik chokbehandlinger, der kunne hensætte dem i nedsat bevidsthed til gavn for deres sygdom, mente man. Også "Det hvide snit" praktiseredes i de meget svære tilfælde. De mest svære tilfælde, hvor patienterne var sengeliggende i en årerække var samlet på en lukket afdeling.

Tiden i 50erne var til, at man opfandt nyere kemiske midler, som dengang blev betragtet som en revolution af medicineringen indenfor psykiatrien. Desuden fandt man i 50erne ud af, at fremtidige byggerier af sindsygehospitaler ikke som tidligere, skulle placeres isoleret, men nærmere tæt på andre hospitalsafdelinger, for at fremme en hurtigere helbredelse.

Noget om Mad

onsdag

Forårssko anno 1955

Danske skofabrikanter var i 50erne præget og inspireret af især Italien og Schweiz. Man havde en interesse i, at sko skulle være smukke, sidde rigtigt på fødderne uden at flaner.

Moderne og smukke sko på det tidspunkt midt i 50erne, krævede til stadighed nye og dyre maskiner, for at kunne kunne følge med i alle de raffinerede finesser, som udgjorde datidens moderne, smukke sko.
Faglig kunnen og fantasi til at kunne præstere 50 nye modeller i 150 forskellige variationer to gange om året.

Det var en kunst for skofabrikanter, at følge med i udenlandske modetendenser og farver, hvorfor man foretog indgående studier rundt omkring i udlandets modecentre.

Skopynt som spænder, sløjfer, stikninger og udskæringer kunne godt dukke op på danske sko et helt år efter.

Midt i 50erne var såkaldt krympegarvet lamakalv på mode. Det gav sådan en nobret, tofarvet effekt og så var det på mode, at skoen gav et håndsyet indtryk.
Et nyt raffinement var også den lidt lavere bagkappe og den bløde næse, som krævede at man var lidt næn ved sine sko. Og selvfølgelig var det nemmere, hvis man havde 15-20 par sko igang, fremfor blot 3-4 par.
Det var efterhånden ved at være på mode, at forkæle sine fødder og sko.

Med hensyn til skomodens farver midt i 50erne var der mange nuancer, men først og fremmest den store gruppe af naturfarvede med benævnelser som : Cognac, nucca, valnød, karamel, sadel m.m.
Derudover var champagnefarvet, pilotblå, rosa og pastelblå på mode.

Tåen skulle være modereret spids, så det gjalt om, at vælge skoen et nummer større. Hælen derimod fuld af pjank. Høj stilet, lavere stilet, populær pompadour og det lille kommodeben, det halve æg, men også bekvemme lave sko var fuldt moderne midt i 50erne . . . . .

Forårssko anno 1955, kit- og abrikosfarvet lamakalv og en fin mahognigylden sko til forårsdragten

Forårssko i pastelfarverne pink med halvt æg hæl, gul og blegblå. Den elegante sling-pump er grafitfarvet

Italiensk inspireret, men dansk fabrikeret. Der laves smukke sko i Danmark

Der ligger et kæmpe forarbejde i at nå frem til rette læster. kombinere dem med de nye hæle, skind, farver og faconer

Her er så mange variationer i farver og hæle, at det er svært at bestemme sig

20ernes spidse sko i broncefarvet ligner tidens lave pumps, som var moderne

En moderne forårssko gik gennem mange hænder

En flittig nådlerske ved at skabe en vanskelig detalje på et overlæder

lørdag

Det er Rich's der drik's

De store efterkrigsårgange husker nok fra barndommen, de gule Rich's pakker, som de voksne købte hos købmanden. Rich's og tidens anden store kaffeerstatning, Danmarks, var en fast bestanddel i de danske husholdninger. Rich's var navnlig populær under krigen, hvor kaffe var en mangelvare, som kun kunne købes med rationeringsmærker.


De to mærker havde hvert sit slogan som : Det er Rich's, der driks og Det er Danmarks, der duer.


I 1952 ophørte rationeringen og langsomt vendte rigtig kaffe tilbage på købmandens hylder. Det betød en langsom død for kaffeerstatningen. I 1970 lukkede Danmarks og 13 år senere fulgte Rich's fabrik.



Datidens børn opnåede også en vis afhængighed i forbindelse med kaffeerstatningerne. Producenterne udbød albums til børnene, som fik klistret de billeder ind, der lå i pakningerne. Mange vil nok huske, at det samme billede kunne optræde temmelig ofte og det gav jo i sagens natur en hel del dubletter. Så gjalt det om at få byttet med andre, som også lå inde med dubletter. Selv husker jeg, at vores dubletter fra Rich's lå i små bundter med et gummibånd om. Det var meget populært dengang, at bytte dubletter fra Rich's og Danmarks pakkerne.

Selve substansen i f.eks rich's bestod af cicorierod, sukkerroer og rug. Det hele blev tørret, formalet og brændt og lignede faktisk tilsidst rigtige kaffebønner, men der var ikke skyggen af koffein i. Husmødrene blandede kaffeerstatning i rigtig kaffe, som dog i løbet af krigen tilsidst slap op.
Nogle blandede både Rich's og Danmarks sammen for på den måde at opnå en mere eksotisk smag, men kaffe havde det ikke noget med at gøre.



Børnene i 50erne elskede de små mærker, som lå i erstatningspakkerne. Det kunne være motiver fra Disney Eventyr og dyrebilleder. 


Selve fænomenet erstatningskaffe, opstod ikke fordi der var krig. Erstatningskaffe havde været kendt mere end 100 år før krigen. Rich's blev opfundet i Tyskland i 1834 af C.F. Rich & Sønner og i 1870erne drak danskerne mere erstatningskaffe end rigtig kaffe.


Da folk var vænnet til smagen af erstatsningskaffe, mente mange, at rigtig kaffe smagte forkert. 

Spise med Mormor

onsdag

Ny kjole for en almindelig pengepung

Godt på vej ind i efteråret 2012, er der nok mange af os, som har skelet til butiksvinduerne for at orientere os om, hvordan vi skal se ud i dette efterår. Det samme gjorde sig gældende for mange kvinder sidst i 50erne.
Dengang som nu var/er damebladene fyldt med sæsonenes tøj til kvinder i alle aldre.

Efterårsmoden i kjoler anno 1957 dikterede lyse, smukke tweeder, ofte med læderbesætning og fiks knapvirkning. Små sidelæg i nederdelen og lodret, tredelt overdel. 3/4 ærmer var populære, hvorimod de helt lange ærmer var dømt ude. Nederdelen var kort, lidt kortere end året før.

Priserne skulle matche et normalt husholdningsbudget

EN NYDELIG KJOLE FRA 45 TIL 198 KR.

T.v 2-delt marine og hvid uldrayon, ærmeløs med skrå lukning. Tilhørende marine jakke med hvid besætning på hoften. Pris ca. 118,-
T.h. Lys kobberfarvet, let tweed med lille nist, vidde i bløde læg, draperet halseffekt med lys læderknap mage til bæltet. Pris ca. 108,-


T.v. Sporty italiensk tweedkjole i grå og kit terner med angora-effekt og rød læderspændetamp. Pris ca. 148,-
I midten off-white tweed md 3/3 ærmer og mørke stikninger ved halsen. Pris ca. 98,-
T.h. karrygrønlig kjole med læderbælte og kapsøm. Pris ca. 148,-


T.v. Lys kit tweed med mørk besætning, lille side-gålæg og knappynt. Pris ca. 88,-
T.h. Tweed, lime lysegrøn med lille lys nist. Fikst kobberbælte. Pris ca. 118,-


Gå-ud-kjole i småmønstret lys brokade. Todelt med jakke, pyntet med empiresløjfe. Pris ca. 198,-



Jacquardvævet festkjole med indvævet guldtråd og bredt guldbælte. Pris ca. 168,-


Salt og peber tweed kjole med rød lamacalf-besætning. Pris ca. 108,-


T.v Teenagekjole i krølbehandlet uldrayon. Lysende koralrød med forsænket talje og rynket vidde i nederdel. Pris ca. 45,-
T.h. Beige-hvid brokadekjole med fuld sol i nederdelen og fint guldbælte. Pris ca. 108,-

torsdag

Fire mennesker i to et halvt værelse

Pladsmangel fra en tid sidst i 50erne og først i 60erne, hvor endnu kun de få havde eget hus og mange flere boede i lejlighed, ofte små lejligheder i forhold til i dag. Det var ikke ualmindeligt, at familien måtte klare sig på kneben plads og så gjalt det om at være opfindsom i indretningen.  

Familien her flyttede fra en etværelses lejlighed med to kamre til to værelser og et kammer. Det kunne være svært, når man, som konen i huset, kom fra god plads i et provinhjem til en lille lejlighed med kneben plads.

Familien består af fire personer, far, mor og to børn. De har valgt at indrette sig med begge børn i samme værelse for så til gengæld, at have fået et lille arbejdsværelse. Det er praktisk, at have børnene i ét rum, der ligger lidt afsides. F.eks., når der kommer gæster.
Når børnene bliver større, er det meningen, at der skal opsættes køjesenge.

Huslejen for den lille lejlighed i Virum var 235 kroner om måneden.

Den mest almindelige lejlighedstype i Danmark dengang var en 3 rums lejlighed. Hele 425.000 familier beboede sådanne lejligheder.

Lejligheden ligger øverst i dette boligkompleks i Virum


I køkkenet har familien opsat gitter for det farlige køkkenvindue


Har familien liggende gæster fra provinsen, bliver denne sovesofa benyttet som seng. I en snæver vending er stuen så omdannet til gæsteværelse

Kombineret arbejds- og soveværelse. Væggene i en let gul farve, sengene anbragt langs hver sin væg for at give indtryk af stue

De to barnesenge i børneværelset, som snart skal afløses af køjesenge for at give mere plads. Lyse vægge og møbler gør rummet let og venligt

Et kig ind i stuen, som også er soveværelse. Sengene ses ikke fra opholdsstuen

Spise- og opholdsstue, møbleret med små, lette møbler. Lyse vægge og en grøn niche til altanen


Her leg i børneværelset, hvor hver en krog er udnyttet

fredag

50ernes moderne etplanshus

lutter moderne møbler i helt moderne omgivelser

Ikke en pind er gammeldags. Kønt og naturligt étplanshus fra 50erne indrettet helt moderne midt i 50erne.

Mor og datter hygger sig sammen i fjernsynsafdelingen af den store opholdsstue. Ruskindsstolen er tegnet af arkitekt Erik Ole Jørgensen. Stolen har glasfødder på sine stålben for ikke at ridse gulvet.

Den store opholdsstue er elleve meter lang og seks meter bred. I Spiseafdelingen er gulvet smukt bøgeparket. De fleste af møbler skyldes arkitekt Finn Juhl, som hurtigt overbeviser om, at hans møbler absolut ikke er outreret. Malerierne er af Ib Gjertsen.

Datteren lærer boligproblemerne at kende i en ung alder.


Fra vindfanget går man ind i denne lidt skibsagtige hall med en masse skabsdøre. Nogle af skabsdørene fører ind til herrens, fruens, sønnens eller datterens private gemakker.
Et hus, hvor megen skabsplads er nødvendig, idet her hverken er kælder eller loft. De øverste skabe rummer ting, som sjældent må frem. f.eks julepynt.

Her er det ikke nødvendigt, at gå ud på kolde stentrapper efter mælken. Mælkeflaskerne sættes udefra ind i en boks, hvorfra husmoderen kan tage den, når hun har brug for den. Også andre leverede varer stilles ind her.