torsdag

Undertøj dengang i 50 erne

Undertøj dengang i 50 erne, var der såvel som i vore dage focus på og især i tiden op til jul, var damebladene fyldt med reklamer for netop dameundertøj. Mændene havde således en nem tilgang til  'gaven til hende'.
Man gik mere op i pasform og komfort, når det gjalt damernes lingeri, end hvordan virkningen var på det modsatte køn. Al den sexfixering så først rigtig dagens lys op i 60 erne.

Nogle eksempler på kvinders inderste beklædning dengang i 50 erne




Sporty og chik - tilpasser sig enhver af kroppens bevægelser og giver figuren en fuldendt linie

Maidenform BH - Amerikas mest solgte BH

Christa busteholder - behagelig og praktisk, ingen snærende stropper

Danet undertøj - undertøjet i særklasse - det svøber sig om skikkelsen

Felina Figur - overalt i verden - forrygende elegance

Pocky Pants - fylder intet, men luner dejligt

Amorette - en ægte pariser-model med valenciennes-blonder

Amorette - enkel og fornem model med gennembrudt Vorarlbergergallon

Amorette - hel - permanentplissé og stor vidde

Molina - Undertøjet, der beholder pasformen

tirsdag

RØR BLOT IKKE VED MIN GAMLE JUL

Rør blot ikke ved min gamle jul, som vi synger i Peter Fabers julesang " Sikken voldsom trængsel og alarm."Han havde jo evig ret, thi i julen er vi alle bundet af traditioner, men ikke desto mindre er der sket en enorm omvæltning med hensyn til julen siden Peter Fabers tid.


Juletraditioner er til for at glædes over dem, og ja, der er sket meget siden Peter Fabers tid og minsanten også siden dengang i 50 erne, hvor man også holdt fast ved de gamle traditioner, men samtidig dukkede der nye ting frem, år efter år og som hen ad vejen kommer til at indgå som et naturligt led i julen.


Når vi nu i øjeblikket år 2010 atter står midt i julepynt og juleforberedelser, er det morsomt i forhold til i dag, at se tilbage på, hvordan man pyntede op dengang midt i 50 erne.
Materialet ser ud til, for en stor dels vedkommende, at stamme fra naturen, hvilket mange den dag i dag også hælder til.

Vikingebåd, lavet af tynde teakplader kan man nemt selv pynte med lidt af de ting, man får i overskud fra juletræet. Denne "sammenplantning" er meget simpel. For at holde sammen på det hele, lægges en klump ler i bunden, og i dette placeres et lys, omgivet af blågran for at dække leret. Et par chenillestjerner, nogle hvidsprøjtede enebærgrene, små grankogler, hvide papstjerner og det hele overdrysses med glimmer for at sætte prikken over i'et.

 I mange hjem er det i juledagene blevet en skik, at man reserverer et enkelt bord til nødder, frugt, konfekt etc., hvor gæster og familiemedlemmer frit kan forsyne sig, således at man ikke behøver at lade fadet gå rundt.
På bordet ses små chenille dyr, en halmkurv med nødder og frugt, hvor en figurnøddeknækker på hanken er iøjenfaldende. Dugen er af hessian, pyntet med dækkeservietter.

Som dørdekoration egner bambus sig fortrinligt. Her et smukt eksempel. Røret er snoet og danner en ring, og man dekorerer med nobilis gran, papmachefluesvampe, silkebånd, et par grene med grankogler, og endelig vil en af de nye nissekogler danne et festligt midterparti.

Levende lys hører julen til og her et meget smukt, men samtidig enkelt julebord, dækket med kongeligt porcelæn. Nyheden er kuvertlysene, malet i samme farve som porcelænet, således det hele virker som et nøje samstemt hele. Naturstammen som lyseholder kan enhver lave. Det skulle ikke være svært at finde en smukt formet træstamme. I denne skrues jerntråd, der har fået et par knæk og lidt farve, lyseholderen er loddet på og som pynt opsættes miniatur kinesiske lygter . . . Et ekstra raffinement kan man skabe over bordets midterparti med en slyngende krans af glimmer i forskellige farver. Endelig er der pyntet med glasstykker. Disse kan fås for en billig penge hos glasværkerne, for det er simpelthen affald fra ovnene.

fredag

Julegaver i 50 erne

Julegaver i 50 erne var ikke skruet op på nutidens niveau og børn var mindre forkælede og forvænte dengang. Selvfølgelig var ønskesedlen på plads, bare på et mere fornuftigt niveau, hvor det at give og modtage gaver, blev påskønnet på en helt anden måde.
Det var dengang også mere udbredt, at lave sine gaver selv i forhold til i dag, hvor den kommercielle jul helt har taget over.

Julen og det julen stod for, var en glædelig og forventningsfuld tid. Man gik mere op i at fejre julen sammen og nyde de gode øjeblikke, den gode julemad og ikke mindst den hyggelige juletid for juletidens skyld.

Her er et par gode forslag fra 1955 til selv, at fremstille sine julegaver til mor og tante Olga og det er både ganske nemt og ganske hyggeligt og så er det lige, som det blev præsenteret i 1955.

MINUT JULEGAVER

Tre forskellige farvestrålende dækkeservietter . . . .


Disse praktiske dækkeservietter kan kopieres på få minutter. Til den ternede bruges der fast bomuldsstof i de farver, man holder mest af. Ca. 45 x 36 cm, så det er praktisk, at finde noget stof, der ligger 80 cm bredt. Kanten bukkes om til retten og trevlerne skjules med den hvide takkebort, der syes på på maskine.
Til de to andre servietter er der anvendt ensfarvet stof i samme mål og besætningen er stribet i sort og hvidt.

Trylletasken efter diagram

To ens tasker, der kan stikkes indeni hinanden. Såre praktisk, når husmoderen går på indkøb.


tirsdag

Huset fra midt i 50 erne

Huset fra midt i 50 erne ligger i Schweiz, men kunne akkurat lige så godt have ligget i Danmark. Huset er i pagt med det bedste i europæisk byggestil på det tidspunkt.

Under overskriften HUSET UDEN VÆGGE, var der nok at drømme om, for de, der gik i byggetanker.

Taget er af alluminium og rødmalet. Ovenover ses fjernsynsantennen. De grå mure er pudset og det udvendige træværk er hvidt. Huset ses her fra vest. Fem store udsigtsvinduer vender mod sydvest
Tendensen går i retning af alt i et stort rum

Væggen mellem opholdsstuen og soveværelset udgøres af skabe


Ingen skillerum mellem spisestue, baren, dagligstuen og arbejdsværelset


Et kig mod baren, hvor også morgenmåltiderne indtages


Skitse over arkitektens hus ved Zürich





lørdag

Buksepiger i 50erne

Charmerende buksepiger kalder altid på beundrende blikke. Men man skal være nogenlunde sikker på, figuren er i orden, før man vover sig ud i lange eller korte benklæder. Snittet gør utrolig meget. Dårligt snit kan få hofterne til at virke bredere, end de i virkeligheden er. Rigtigt snit kan ligefrem fordele proportionerne, så man synes slankere, end man i virkeligheden er. Og det er vist det, vi alle sukker lidt efter, ikke ?

SØDE BUKSEPIGER ANNO 1950


Bermudashorts og spotsstrømper. Geneviéve Fath foreslå hvid satinskjorte, hvide flannelsshorts og resedagrøn jakke.

Vatteret bomuldspy til brug på stranden, som hjemmedragt, som lun vinterpy og som sød "hun venter sig".

Sød brunette i hvid strandpy med azurblåt mønster. Dragten er 3-delt, jakkekrave og manchetter er af strikket materiale.


tirsdag

Håndarbejde i 50 erne

Håndarbejde i 50 erne var en sag for husmødre, hvoraf endnu kun en del af disse var kommet ud på arbejdsmarkedet.
Damebladene havde mangen et godt bud på både sy- og strikkeopskrifter. Man behøvede såmænd bare at bestille en samlet pakke med stof eller strikkegarn, mønstre og tilbehør for at være med på moden. F.eks. :

så chik som Audrey Hepburn i Sabrina

Det er så let. Alle mønsterdele er trykt på vrangen af stoffet. Bare klip ud og sy sammen. Selvom man ikke har syet før, følger der nem vejledning med tekst og tegninger.
Tilbehør i form af sytråd, knapper, lynlås, overtræksspænde og bæltebånd.

Stofprøver tilsendes ved at indsende frankeret svarkuvert.

Model Sabrina leveres i fineste ægyptiske bomuldspoplin, der er sanforiseret og krølbehandlet.

bolero-jakken er sød

Der kan bestilles en sød bolerojakke til kjolen.

strikket pompon tørklæde


tørklæde med frynser


lådden pilleæske

fredag

Sy selv dengang i 50erne

Sy selv, dengang i 50erne foregik efter diagram og beskrivelse. Så var der heller ingen ende på kreativiteten rettet mod datidens husmødre, blot de kunne sy og havde tiden til rådighed.

Under overskriften "dejlige farver følger os i hverdagen", ses her eksempler på tilbud til damebladenes læsere. Diagrammer og beskrivelse fulgte gratis med.

DEJLIGE FARVER FØLGER OS I HVERDAGEN

Hjemme skal man også se yndig ud til glæde for sig selv og andre. Glade farver kalder på optimisme, energi og godt humør. Hvorfor skulle man også gå og se trist ud i sit hyggelige hjem, hvor man dog opholder sig meget af tiden. Dette amerikanske forklæde sidder godt, dækker godt og er til at sy uden større hovedbrud.

Næh, den kan De ikke stå for, vel ? Modellen er fransk, dristig og ualmindelig charmerende. Både facon og farver vil vække beundring - forudsat figuren er slank. Det fikse liv fremhæver busten. De morsomme jeans er foret forneden med det samme grønne stof som bælte og bluse. En blondine kan vælge chokpink og lys syrenlilla.

En badedragt skal være til at gå i vandet med. De fleste foretrækker den sporty frem for udfordrende. Badedragten ud-i-et er største mode i år. Ved hjælp af lastex på kryds og tværs kan den virkelig gøre noget for figuren, hvis man selv har passet sin kost og sin vægt fornuftigt. En smuk pige i en rød badedragt ved den blå strand. - Et dejligt syn !

Her er noget helt splinternyt til badestranden 1956. Den morsomme cape er fra Florens, Italien hos Pucci, hvis sans for dejlige farver heller ikke fornægter sig i dette lille mesterværk. Capen er et helt lille "gemmetelt", mens man diskret skifter badedragt.

Også små søde piger elsker festlige farver. Her bringer vi et moderne og praktisk forklæde, der - uden bluse - også kan gøre det ud for let og luftig solkjole. Vælg et lys- og vaskeægte bomuldsstof. Måske kan lillepigen selv sy med ...

Et smukt dækket bord er mindst den halve nydelse, og et let, lille håndarbejde som dette er hverken dyrt eller kræver meget tid. Men vælg farverne, så det står til Deres eget porcellæn. For mange farver og mønstre sammen er ikke godt.

mandag

Mest velklædte i 1956

Allé Scenens primadonna, den henrivende Helle Virkner


Til Danmarks mest velklædte kvinder i 1956, hørte dengang Allé Scenens kendte skuespillerinde, Helle Virkner. Hun var på det tidspunkt gift med den ligeså kendte skuespiller ved det kongelige Theater , Ebbe Rode. Helle Virkner udtalte, at hun ikke havde vanvittig meget tid til at gi´sig af med tøj, men vidste, hvem der kunne lave noget at føle sig godt tilpas i. Hendes yndlingsfarver var hvidt, lyserødt og gråt.

Stribet taft-aftenkjole med tournure-læg og bustesvøb

Kostumiere Karen Henriksen prøver en cocktailkjole i rødt og guld på fru Helle Virkner

Sød modedetalje i sommerlig mellemkjole


Hårmoden i 1955

Hårmoden i 1955 siger længere og smukkere hår. Farverne var : Cognac, hasselnød, kobber, gyldent kobber og aubergine. Frisuren, - det var BALLERINAFRISUREN, der var sæsonens clou.

Guillaumes "Ligne Danse" bliver sæsonens clou blandt de nye frisurer. Håret skal være længere og kønnere. Det friseres lige tilbage, uden skildning, redes glat opad ved tindingerne og ligesom svinges frem i snipper eller bølger eller en ny form for flade bukler. Håret skal dække øret fuldstændig. Det går længere ned på nakken. I kortere hår så langt, at man kan trække en vandret linie fra hårspidsen til hagen.

Det helt blonde hår er ikke så forfærdelig meget i vælten, selvom det aldrig vil gå helt af mode. Paris siger, håret skal være cognacfarvet, som gyldent kobber, som gammelt kobber eller hasselnødtoner.
"Det blå hår" til gråhårede er noget passé, afløst af smukke pompadourgrå, musegrå og perlegrå skylninger.

se med her
Klassisk ballerinafrisure i kort hår

Variation med midterskildning

Ballerinafrisuren fremhæver en yndig profil

Ballerinafrisuren i en blødere udformning

Også i USA er ballerinafrisuren populær. Her i en nem hverdagsfrisure

Aubergine, kalder amerikanerne denne tone, der virker varm, kombineret med det bløde fald i forhåret og ved tindingerne

Lyst kobber, den nye skyldning