fredag

Suppe på en pølsepind

FØLGENDE STOD AT LÆSE DENGANG I 50ERNE - HELT NØJAGTIG I 1951


- Og den gamle musekonge rejste sig op og lovede, at den af de unge mus, der kunne lave omtalte suppe mest velsmagende, skulle blive hans dronning ; år og dag skulle de have betænkningstid !


"Det var ikke så galt endda !" sagde den anden mus, "men hvorledes laver man den suppe ?" - -


Ovenstående er begyndelsen af H.C. Andersens henrivende eventyr : Suppe på en pølsepind.


Digteren drog de åndelige slutninger af spørgsmålet på sin egen filosofiske måde, skriver en husmoder dengang i 50erne. Hun kom i tanke om eventyret "Suppe på en pølsepind", da hun rædselsslagen stod og så på alle de små rester, som havde samlet sig i tidens løb : 5 små kartofler, en spiseskefuld stuvede grønærter, en halv liter kogevand af grøntsager, 4 halve dampede tomater, lidt stuvet spinat, en grydeskefuld oksekødsuppe, en teskefuld ristede flæsketerninger, en anelse æblemos, en anelse brun sauce, en smule af en anelse dit og dat, husmødrenes pølsepinde.
Noget af den slags kan altid bruges til smørrebrød, men hvad så med gemysevandet, med suppen og de små bitte levninger ? Jeg synes, at af disse "pølsepinde" laver man bedst suppe.


Husmoderen fra dengang, giver her et eksempel på "Suppe på en pølsepind :


Rå, saltet eller røget flæskesvær ( se efter i eventyret ) Alle tre ting på en gang - rester af kartoffelmos, sennepssauce, kogte porrer. Et mellemgulv kan købes, også et lille stykke selleri, en lille gulerod, en persilleurt og et lille løg. Først koges mellemgulvet og flæskesværen mør i vand, så tilsættes de hele urter, løget og resterne og koges, til urterne er møre. Det faste, som er skilt fra vandet, gnides gennem kødmaskinen eller hakkes fint. Hældes tilbage i vandet, koges op en gang, og suppen er færdig.

Så er der vist bare tilbage at sige velbekomme.

onsdag

Forsatsvinduer dengang i 50erne

Forsatsvinduer dengang i 50erne var hidtil en privatsag - siden en nationalsag. Følgende overskrift stod at læse midt i 50erne :

Har De forsatsvinduer overalt ?

Ingen ejer af et én- eller tofamiliehus bør betænke sig på at benytte sparekassernes tilbud om et lån til forbedring af isoleringen

Så kan vi lige så godt se det i øjnene : Der bør i denne vinter ikke findes et eneste vindue i Danmark, der ikke har forsatsrude ! Og det er bare med at få ringet til snedkeren, som skal lave rammerne .... og siden til glarmesteren, der skal sætte ruderne i. Vi har her i Danmark ikke råd til at lade al den varme gå til spilde, som forsvinder ud i vorherres fri natur, når der kun er et enkelt lag glas i vinduet. Før var dette en privatsag ... men det er nu ved at antage karakter af en nationalsag.
Som det måske er sivet ud : Danmark står foran en økonomisk fremtid, der tegner sig meget uvis. Vi er alle lede og kede af alt det valutavrøvl .... måske mest fordi vi føler, at der er noget, der på en eller anden måde før eller senere kan få alvorlige følger for vor levestandard. De forskellige internationale fællesskaber, der toner frem i horisonten, synes os måske knap så tillokkende, som de burde, fordi vi har en lumsk mistanke om, at ved en udnivellering af levestandarden, vil vi snarere komme til at miste end vinde. Skal vi være gale i hovedet på dem, der forhandler på vore vegne og ikke kan skaffe os en sikrere stilling ? Det nytter vist ikke noget ....  Det er også en skæbne det at være dansker, og den situation, vi nu er i, har der længe været lagt op til. Danmark fremstiller væsentligt varer, der er ved at blive overskud på i verden, og vi må udefra have varer, der er knaphed på.
Hvad kan vi gøre ved den ting ?

På statens Byggeforskningsinstitut tumler dr. scient. Becker med isoleringens mange problemer

"Fruen ønsker et ansøgningsskema ? Værsågod !" siger den rare sparekasseassistent

Otto Leisner undersøger, om isoleringen oppe på loftet nu er helt i orden

Hvor meget tror du, muren i vores hus isolerer ? spørger Frits Helmuth sin søde kone
Nina Pens og Mogens Lind belæres om, at dobbelte vinduer er det eneste, der dur

Manja Mourier går ikke af vejen for at slæbe isoleringsmateriale på loftet

torsdag

Sypigetips fra 50erne

Sypigetips fra 50erne beskriver datidens moderne kvinde og hendes entusiasme for at forsyne familien med nyt tøj og andre ting til hjemmet på en hypermoderne fuldautomatisk symaskine. Man øjner vejen ud for alle de gamle hånd- eller trædesymaskiner, der endnu står i hjemmene.

HUN ER VIRTUOS PÅ SYMASKINEN MEN DEN ER OGSÅ FULDAUTOMATISK

Sypigen her syntes, at kunne klare alt til familien i et snuptag på sin fuldautomatiske symaskine. Hun er simpelthen virtuos på den maskine. Da hun købte maskinen, fulgte der et helt kursus i brugen medd i købet, foruden en masse tilbehør, man kan jonglere med, så man kan trylle alle mulige finesser frem på en legende let facon. Resten af de gammeldags sort, guldstafferede maskiner havner nok på lofter og museer i løbet af de næste ti år.
Der er vist ikke den ting, maskinen ikke kan klare. sypigen viser, hvordan hun stopper strømper på den, syr knaphuller, hulsøm, syr en masse flotte kulørte bånd på forklæder, duge, tøjet til lillepigen. Hun er også dus med maskinen.



Trådens spænding vigtig


Hvis stoffet trækker, er det efter al sandsynlighed spændingen, der er forkert. Ved syning i svært stof, skal der være stærk overtrådsspænding. I tyndt stof, svagere overtrådsspænding. På de nyeste modeller slipper man også for de små ubehageligheder, når man bruger nylon-, orlon-, eller perlongarner, der er nemlig regulerbar undertrådsspænding på med indstillingsskala, ligesom man nu kan indstille de moderne strygejern til de forskellige stoffer.


1500 sting i minuttet


Det er utroligt, men sandt, at man kan sy 1500 sting .... i minuttet på en moderne, elektrisk symaskine og det betyder meget i tidsbesparelse, når man skal sy lange sømme, f.eks på sengetøj eller vil lave en kombination af pyntesømme ...
Tænk, hvor sådan  en moderne symaskine kan tjene sig selv ind igen i årenes løb, når man f.eks kombinerer dens kunnen med et system af mønster og stof. Det kan da snart ikke blive nemmere ?

Hun stopper aldrig strømper i hånden ...  "Den frie arm" på maskinen er også uundværlig, når man f.eks. skal lappe bukser.

På sin fuldautomatiske symaskine, kan hun sy fine knaphuller i løbet af nul komma ingenting. På den lille stang ved trykfoden aflæser man snildt den rette længde på knaphullet.


Flittigt er hun i fuld gang med at indtjene, hvad den moderne fulsautomatiske symaskine har kostet familien .... her er hun ved at sy kulørte pyntesømme på et dejligt forklæde.


Selv broderede duge kan en travl, moderne kvinde overkomme med sådan et vidunder af  en symaskine. Her broderer hun hvide fantasisømme på mørkeblå bund.


Det er både hyggeligt og økonomisk og ikke så lidt af en sport, at sy noget selv ... Her er en dejlig housecoat ved at blive til under hendes overkommando.

tirsdag

Gulvvask i 50erne

UGENS GODE RÅD

Efterlysning

Det ville være en strålende hjælp for alle, der skal beskæftige sig med gulvvask, om man kunne få et stativ på hjul til gulvspanden. Så undgik man besværet med ustandselig at skulle bukke sig sig for at skyll, vride eller flytte spanden fra ste til sted. Det har kunnet lade sig gøre med hensyn til støvsugeren, så må det også være muligt at få gulvspanden på hjul.

Det var dengang i 50erne.

Hvad man i barndommen nemmer .......

UGENS GODE RÅD ANNO 1957 

Børn elsker at få lov til at bruge værktøj ... og egentlig også, at der er fin orden i tingene. I alle tilfælde opdager de hurtigt den store fordel ved altid at kunne hente den ting, de har brug for, på dens bestemte plads ... og det fremmer deres arbejdslyst, når man gør det let for dem at holde orden. En stor træplade på en væg indrettes med kroge til hvert stykke værktøj, og når alt er hængt op, tegner man med blækstift eller farvekridt et tydelig omrids af hvert stykke. Så kan selv mindre børn se, hvor alt skal anbringes og de er stolte over, at holde orden uden besvær.