fredag

Suppe på en pølsepind

FØLGENDE STOD AT LÆSE DENGANG I 50ERNE - HELT NØJAGTIG I 1951


- Og den gamle musekonge rejste sig op og lovede, at den af de unge mus, der kunne lave omtalte suppe mest velsmagende, skulle blive hans dronning ; år og dag skulle de have betænkningstid !


"Det var ikke så galt endda !" sagde den anden mus, "men hvorledes laver man den suppe ?" - -


Ovenstående er begyndelsen af H.C. Andersens henrivende eventyr : Suppe på en pølsepind.


Digteren drog de åndelige slutninger af spørgsmålet på sin egen filosofiske måde, skriver en husmoder dengang i 50erne. Hun kom i tanke om eventyret "Suppe på en pølsepind", da hun rædselsslagen stod og så på alle de små rester, som havde samlet sig i tidens løb : 5 små kartofler, en spiseskefuld stuvede grønærter, en halv liter kogevand af grøntsager, 4 halve dampede tomater, lidt stuvet spinat, en grydeskefuld oksekødsuppe, en teskefuld ristede flæsketerninger, en anelse æblemos, en anelse brun sauce, en smule af en anelse dit og dat, husmødrenes pølsepinde.
Noget af den slags kan altid bruges til smørrebrød, men hvad så med gemysevandet, med suppen og de små bitte levninger ? Jeg synes, at af disse "pølsepinde" laver man bedst suppe.


Husmoderen fra dengang, giver her et eksempel på "Suppe på en pølsepind :


Rå, saltet eller røget flæskesvær ( se efter i eventyret ) Alle tre ting på en gang - rester af kartoffelmos, sennepssauce, kogte porrer. Et mellemgulv kan købes, også et lille stykke selleri, en lille gulerod, en persilleurt og et lille løg. Først koges mellemgulvet og flæskesværen mør i vand, så tilsættes de hele urter, løget og resterne og koges, til urterne er møre. Det faste, som er skilt fra vandet, gnides gennem kødmaskinen eller hakkes fint. Hældes tilbage i vandet, koges op en gang, og suppen er færdig.

Så er der vist bare tilbage at sige velbekomme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar