torsdag

Borddækning i 50erne

Dengang som nu, - et pænt dækket bord med smukt porcelain og smukke glas går vi aldrig fejl af, hvad enten det er et kaffebord eller et middagsbord.


Sidst i 50erne dækkede Georg Jensen sammen med Den Kongelige Porcelainsfabrik en række borde under temaet "Danske kunstnere dækker bord".


Otte smukt pyntede middagsborde blev det til ialt i tidens trend indenfor porcelain, bestik,glas, duge, lys, blomsterdekorationer m.m.

Bord, dækket med musselmalet porcelain fra Den Kgl. Porcelainsfabrik

Dækningen hedder Gråsten, fordi det er dækket med Tranquebar stellet, der også findes på Gråsten Slot

Stellet Blå blomst fra Den Kgl.Det har været produceret siden 1780. Bestikket er Kaktus og glassene Copenhagen

Percelainet er Confetti og Dorrit, som findes i syv farver. Bestikket Eckhoff og glassene er Comtesse

Harlekin porcelain, bestikket er Tanaqvil og glassene er Elsinore

Her er dækket særdeles luxuriøst op med Flora Danica fra Den Kgl. Bestikket er Konge og glassene Lindenborg

Georgiano porcelain og Aristokrat glas

Grøn melodi er porcelainet, bestikket Cypress og glassene Claushom


TRE KAFFESTEL FRA 50ERNE


Guldborg


Farsø


Dresden

tirsdag

Sovesofaen sidst i 50erne

Sovesofaen sidst i 50erne og gennem tiderne. Mange mennesker drømte om en sovesofa, hvor et tryk på en knap folder sofaen ud til en blød og behagelig seng.
Et stykke hen ad vejen gik drømmen i opfyldelse, idet et par raske håndgreb klarede sagen.


Halvtredsernes sovesofa var faktisk et udviklet begreb i forhold til tidligere tiders mere primitive møbler.


Sovesofaen var dengang i 50erne blot et par hundrede år gammel. Udviklingen var sket via bondestuernes slag- og løjbænke, parret med den indførte sofa. Træ er blevet belagt med puder og puder er afløst af fjedre.


Den lukkede alkove fra Frilandsmuseet forandrede sig langsomt til en himmelseng på fire ben. Himlen og stolperne forsvandt med tiden og sengen blev til ottoman med rygstykke til at gemme sengetøj i.


Modsat gik det bænken. Oprindelig havde den ingen ryg og så var den både til at sidde og ligge på. Bænken var fritstående og begyndte at vandre. Fra Orienten til Europa. Bænken havde kun endestykker, men fik efterhånden rygstød. Araberne kaldte den en suffah. På fransk blev det til sopha og på engelsk sofa.


I starten, det var i 1600 tallet, regnedes sofaen slet ikke for noget pænt møbel og var derfor oftest henvist til soveværelser og beudoirer, hvorfor det havde et odiøst skær over sig. Omkring 1800 tallet flyttedes den ind i de mere officielle værelser. Her endte sofaen med at få hæderspladsen i stuerne.

Engelsk sovestol fra 1700 tallet. Den er af mahogni og kan slås ud til en dobbeltseng

Dansk sofa fra 1800 tallet findes på Nationalmuseet. Ved udtræk fordobles sofaens bredde. Birketræ med  indlagt mørkt og lyst træ


Vidunderlig gammel sovesofa af mahogni. Læg mærke til udtrækket

Tilbage til sidst i 50erne, hvor man spurgte sig selv hvad et hjem var uden en sofa og da forresten også en seng. Nu er vi igen ved sovesofaen.
Her sidst i 50erne var sortimentet stort. Der var utroligt mange muligheder at vælge imellem. Se blot nogle af dem her på siden.

Moderne sovesofa, der ikke tager meget plads op, når den er slået sammen. Den gøres soveklar med nogle ganske enkle greb og har plads til 2 personer


Sovesofamodellen hedder Hollywood.

Sovesofaen her er af modellen Wien. Den kan trækkes ud til dobbelt sovesofa på langs

Model Madrid beregnet til én person. Ryghynden bruges til forlængelsen

Sovesofa model London, en helt igennem kraftig model. Trækkes ud til dobbeltseng på langs

Model Lyon, enkel sovesofa med magasin i ryggen. Kan næsten ikke skelnes fra en normal sofa

Model paris med magasin i bunden om dagen og trækkes ud til dobbelt sovesofa om natten