torsdag

Billedbog for børn anno 1958

Billedbog for børn anno 1958, er historien om verdens ensomste dukke, - dukken Gitte. Bogen var ment som en slags gør det selv bog, hvor tekster og fotografier udkom successivt over en række uger.

Børnene skulle sammen med en voksen klippe billeder og tekster ud og samle bogen enten ved hjælp af en hæftemaskine, et par knappenåle eller bogen kunne syes sammen.

Resultatet skulle munde ud i en færdig billedbog for børn, om dukken Gitte og bamsen Buller.

En række smukke fotografier ledsagede teksterne.

GITTE OG BULLER


Der var engang en dukke, som hed Gitte. Hun boede i et smukt hus og havde alt, hvad hun behøvede, undtagen én at lege med. Hun var meget, meget ensom !



Hver aften, når hun bad sin aftenbøn, sagde hun : - Kære vorherre, vil du ikke nok sende mig nogle venner ?



Hver morgen, når hun helt alene spiste sin morgenmad, sukkede hun og ønskede, at hun havde nogen at spise sammen med.



Når Gitte fodrede fuglene ude i haven, sagde hun : - Bare I ville blive her og tale med mig, men de fløj.



Men en morgen, da Gitte kiggede ud i haven, stod der to bamser . . . . en stor og en lille.



Den store bamse hilste pænt på Gitte og sagde : - Det må være dig, der hedder Gitte. Jeg hedder Buller og min lille ven hedder Lille-Buller. Vi er kommet her for at være dine venner !


Gitte blev så glad, så hun klappede i hænderne : - Åh, hvor er det dejligt, I er kommet. Jeg ønsker sådan nogle at lege med.

Buller klappede hende på hovedet. Lille-Buller hviskede : - Nu skal du bare se, hvor sjovt vi skal få det. Gitte holdt allerede af sine nye venner.


Og fra den dag følte Gitte sig aldrig mere ensom.

Lille-Buller fik ret. De fik det vel nok sjovt sammen.


Selvfølgelig måtte Gitte og Lille-Buller i skole hver dag hos Buller, de lærte som alle andre børn at læse og skrive. Men de havde alligevel masser af tid til at lege og more sig i.


Når de var rigtig flinke til skolearbejdet, tog Buller dem med ud mange sjove steder. De gik i parken, hvor de legede med det lille søde egern med den lange hale og de legede også med nogle af duerne.


De kom også til stranden, hvor de fandt konkylier, som summede så morsomt.


Somme tider byggede de fine fæstninger af sand.


Nogle gange gik de ned til havnen og fiskede. Det var spændende.


En dag fangede Lille-Buller en fisk næsten lige så stor som ham selv.


Men når de var uartige, måtte Buller skænde på dem.


Gitte og Lille-Buller kunne grise sig slemt til . . .


. . . og somme tider klatrede de for højt op, så de faldt ned og slog sig og rev deres tøj itu.


En dag gik de langt, langt bort helt alene . . . uha


I et væmmeligt regnvejr skulle Buller et ærinde i byen, han lod gitte og Lille-Buller blive alene hjemme. - Nu vil I nok opføre jer pænt, mens jeg er borte, sagde han.


- Uf, jeg hader regn, knurrede Gitte gnavent. - Hvorfor tog Buller os ikke med ? Vi har jo ikke noget at lege med her. Jeg keder mig. Vi finder noget, sagde Lille-Buller. - Kom så går vi på opdagelsesrejse. Det bliver sjovt.

Billedbog for børn anno 1958.

mandag

Sommerfest i 50erne

Sommerfest i 50erne
Var man så heldig at have hus og have eller  måske en god terrasse og der skulle festes eller fejres, måtte fantasien i sving med hensyn til borddækningen. Den skulle gerne afspejle værtindens kunnen og formåen, hvad enten der skulle være børnekalas, studentergilde eller sommergilde og natmad.
Ofte blev det naturens rigdom af farver, samt nye og morsomme ting, der dukkede op i tiden, der blev brugt.

                                          
Her er dækket til børnekalas, endnu medens solen står på himlen. Parasollen beskytter smør og brød mod solen. Den sjove dug er finsk og håndtrykt, glassene er svenske, og de søde franske pudler er af hamp


Der er rettet an til en hyggelig middag i anledning af sønnens studentereksamen og midsommer. Porcelænet er et nyt, ovnfast fad fra Rörstrand. Kattene og musene er af træ


Bordet med natmad er dækket til højre med pølser, agurker og forskellige slags ost samt den varme ret i en dejlig kobbergryde, frisk karse lige til at klippe af og en stor skål salat er heller ikke glemt. Spisestellet er ovnfast fajance, formgivet af Finlands største designer Kaj Franck. Margeriterne står i et lertøjstrug

Eksempel på borddækningens kreativitet, når der sidst i 50erne blev holdt sommerfest rundt omkring i Danmark.

onsdag

Sommer på terrassen anno 1958

Sommer på terrassen anno 1958 en lun sommerdag, var en let sag, ifald man var indehaver af et hus med en god terrasse og moderne lette møbler. Disse kan nemlig nemt for nogle timer flyttes ud i det fri i den danske sommer på terrassen anno 1958.

Her ses hvor charmerende det kunne gøres, især når der blev taget hensyn til farverne.

med wegner på terrassen


3 Hans Wegner stole sat op mod væggen. De er udført i bangkokteak med løse skumgummihynder. Sofabordet er palisander, tegnet af Aasbjerg og Ørtoft. Stolen med flettet ryg og sæde er tegnet af de norske arkitekter Rastad og Relling. Det langhårede tæppe er et Bjørneborg tæppe, der minder om svenske og finske ryatæpper. Mokkastellet er af benporcelæn og fra Gustavsbergs i Sverige.



En gruppe lette møbler. Til venstre en stol tegnet af den norskfødte arkitekt Erik Andersen, derefter en Wegner stol med løse hynder, med unika-stof og en lav rød stol, tegnet af Alf Svensson. Tebordet er tegnet af N.O. Møller.