tirsdag

HVOR SKAL FJERNSYNET STÅ

Hvor skal fjernsynet stå. Det var spørgsmålet dengang midt i 50erne, siden man i 1951 begyndte at sende udsendelser regelmæssigt.

I vore dage, hvor stort set hvert familiemedlem har eget TV, er mere reglen end undtagelsen, stiller vi også spørgsmålet, hvor skal fjernsynet stå, men måske mere, hvor skal fjernsynet hænge ?


Dengang, midt i 50erne, i fjernsynets pionertid, anså man tiden før 1951 som en slags urtid. Nu havde de rige så haft fjernsyn i få år, og det var en luksus, som med tiden lidt efter lidt skulle blive en del af hvermands levestandard, akkurat som det var gået med radion.

Overskrifterne lød :

HVOR SKAL FJERNSYNET STÅ ?

Til april kommer Århus-senderen i gang. Vi får atter Eurovision. Fra at være en luksusting bliver fjernsynet en af hverdagens bekvemmeligheder

gør mest muligt ud af antennen

Tro ikke, at man kan nøjes med en stump antenne. - Nej, for at sikre den bedst mulige modtagelse er det nødvendigt, at antennen har de rigtige mål og er indstillet korrekt i forhold til afstanden. Ligeledes placeringen er vigtig, idet forstyrelser fra elektriske apparater og biler gerne skal genere mindst muligt. Tilsidst skal antennen være rigtig drejet mod stationen.


fjernsyn kan gå om hjørner

Fortvivl ikke ! Selv om man bor i en dalsænkning eller mellem høje blokke, kan man alligevel få noget ud af det. Fjernsynsbølgerne kan så at sige gå om hjørner.
Er det bekostelig med en virkelig god antenne, kan den til gengæld betjene lige så mange modtagerapparater, det skal være. Fællesantennen har en fremtid for sig. Det skal forstås sådan, at én antenne, hensigtsmæssig installeret, er tilstrækkelig til fire-fem fjernsynsmodtagere og at der kan tilsluttes op til et halvt hundrede modtagere, dersom den forsynes med en antenneforstærker.

stort eller lille billedfelt ?

Skal vi til at vælge et apparat nu ? Ja og det siger sig selv, at vi ikke kan indlade os på noget bestemt fabrikat. Men vi kan måske give et fingerpeg om, hvilken størrelse af billedfelt der er brug for. Der er i praksis kun tale om to størrelser "den lille" og "den store". Indenfor fjernsynsbranchen betegnes størrelsen ved deres diameter, angivet i tommer. Den lille måler 17" og den store 21". Vi har mere glæde af at vide, at det lille billedfelt er på 36 gange 27 centimeter og det store på 48 gange 35 centimeter.
Størrelsen beror på den afstand man befinder sig på i forhold til fjernsynet. Erfaring viser, at det lille billedfelt på 17", skal betragtes på en afstand af 1,60m - 2,40m, medens det store billedfelt på 21", skal ses på en afstand der ligger mellem 2,00m og 3,00m.


frem med målebåndet

Stiller vi fjernsynet her. Hvor langt er der så over til de to lave lænestole. Og fjernsynet i sig selv hugger jo også en pæn del af stuens dimensioner. Apparaterne har jo en dybde af 55 cm og 65 cm.

skal det indbygges i chatollet ?

Det er i mange tilfælde nødvendigt, at møblere helt om i stuen, når fjernsynsmodtageren gør sin entré. Selv et lille bordapparat fylder godt op. Noget af et skrummel er det. I udlandet ses ikke sjældent, fjernsyn indbygget i overdelen af chatollet.


allerbedst på ruller

Og næsten ligeså galt som det er med disse specialindbygninger, er det med de store skabsmøbler, der rummer radio, grammofon, båndoptager og fjernsyn i ét. De er ikke til at flytte rundt med og man er bundet til den placering, der nu er valgt.

skal vi kaldes televister ?

A propos fjernsyn og fjernkigge og kiggelytte .... kært barn har mange navne og dagbladene har arrangeret konkurrencer for at finde ud af, hvad det egentlig burde hedde.

onsdag

BILETIKETTE FOR DAMER

Biletikette for damer dengang midt i 50erne er ikke kedelig læsning. Se nu bare her, hvad der bliver fortalt om den sag.

"Amour" er yndig, bare ikke færdselssikkerheden eller trafikkens afvikling lider derved

i hvert fald var de ved at tabe parykken af bar stormvejr

En dag havde nogle bilister en dame med ude at køre og det var åbenbart noget af en prøvelse. Damen var tilsyneladende vedat begå alle de etikettefejl, der overhovedet kunne gås i en bil. For det første røg hun som en skorsten hele tiden, så de øvrige passagerer knap kunne se hinanden gennem tobakstågerne. Et vindue på klem var bandlyst, da damen så ville få så rædsomt ondt i sin højre arm. Alligevel lukkede hun pludselig vinduet helt op uden at spørge de stakler, der sad på bagsædet og var lige ved at ryge ud. I hvert fald var de ved at tabe parykken af bar stormvejr.
Askebægre brød hun sig ikke en døjt om. Hun strøede om sig med aske og for at sætte kronen på værket smed hun resten af cigaretterne ud ad vinduet, så der hver gang var fare for, at de skulle blæse ind i bagvognen og blive små, uhyggelige brandstiftere.

så vankede der altså også en reprimante

Damen var trods alt ikke den eneste, der ikke forstod sig på biletikette. En anden kvindelig passagér, der sad på bagsædet, bliv ved med at ville dirigere føreren.
- Uh, hvinede hun, - der kommer en cyklist fra højre, på på , sving, sving ! Åh, ikke så stærkt, vi rammer damen med barnevognen !
Heldigvis havde han, der sad ved rattet, nerver af stål, så han kunne tage situationen humoristisk og alt åndede i og for sig fred, da damen på forsædet pludselig i et anfald af malplaceret selvkritik, tog et snuptag i forspejlet og drejede det, så hun kunne give læberne en opfriskning. Så vankede der altså også en reprimante.

                           man skal ikke bruge forspejlet til make up

mange forsøger sig med halen eller hovedet først og kommer til at ligne en mellemting mellem en cirkusklovn og en genert struds

Hun forsvarede sig med, at hun tit havde set det, der var mere disrtaherende i en bil, nemlig når unge par kyssedes under kørslen. Det ville hun til enhver tid påstå, at det var bedre at standse først eller stille vognen et yndigt sted og spadsere sig en lille tur.
Men der var én ting, hun var perfekt i, damen her, og det var at stå ordentlig ind i og ud af en bil med venstre ben først fra højre side og højre ben først fra ratsiden. Mange forsøger sig med halen eller hovedet først og kommer til at ligne en mellemting mellem en cirkusklovn og en genert struds, mens de fortvivlet forsøger at bugsere sig ind på plads.

 sådan stiger man korrekt ind i en bil, venstre ben først fra højre side

tirsdag

FORNØJET FAMILIE MED 8 BØRN

Så mange børn var også dengang i 50erne mange. Artiklen her viser, hvordan man til trods for trange kår i en lille lejlighed i Brønshøj, alligevel fik det til at hænge sammen. Sikke et slid, sådanne mennesker  kan man kun have respekt for.


Det hele startede, da en gæv jysk pige kom i huset i København . Hun faldt for medhjælperen i en cigarforretning og endte med at skifte status fra frøken til frue. Hendes udkårne søgte ind hos postvæsenet og blev postbud. Her var lønnen ikke fyrstelig, sølle små 800 kr. om måneden og for dem skulle der mættes en masse munde. Hun udførte forskellige huslige arbejder som konehjælp og som årene gik og flokken voksede, begynde hun faktisk, at spekulere på at tage sig en uddannelse for bedre at kunne supplere den fælles indkomst i familien.
Med 5 børn og et i vente vaskede hun trapper tidligt om morgenen. Så gik hun på kursus fra 9-14 samt 3 ugentlige aftener og endte med en færdig uddannelse som fodplejer. Trappevasken om morgenen blev skiftet ud med et vikariat som nattevagt på en klinik og efterhånden begyndte der at komme kunder til fodplejen.

Parret boede på det tidspunkt med 7 børn i en 2 1/2 værelses lejlighed for børnerige familier og længe før familien nåede at omfatte 9 personer ansøgte man om en større lejlighed.
Imidlertid valgte familien til sidst, at søge efter en byggegrund for at bygge deres eget hus. Det havde på grund af en yderst beskeden husleje, været muligt at lægge lidt penge op og for dem købte de så en byggegrund, godt nok en grund i det yderste Brønshøj, - en lille grund af udseende som et rent vildnis. Al fritid blev tilbragt på grunden, hvor et hus kom op at stå og her lagde de alle fritimer til det hele stod klart.

Så kom indflytningen, huset rummede både opholdsstue, lille stue anvendt som verandastue med udgang til haven, et forældresoveværelse, et kammer til hver af børnene. Et praktisk køkken, badeværelse med karbad og kælder med centralvarme. Hernede i kælderen indrettede man en spisestue. - Og der var orden i sagerne. Børnene var pæne i tøjet, huset holdt smukt. Hvordan kunne en husmoder dog overkomme så meget hver dag og man betænker, at hele familien stod op klokken kvarter i 6 hver morgen. Dertil var den yngste på færde en halv time tidligere endnu.
Denne husmoder har da i hvert fald haft nok andet at tænke på end på sig selv.

En af drengene forsøger at redde sig en hyggestund hos faderen før lyset slukkes

Den store datters hyggelige kammer, hvor hun nyder at sidde og strikke smukke sweaters m.m.

Aftenvask en gros : Én bli´r vasket, én får sæbe i øjnene, to slås i al gemytlighed


KAN I KENDE HENDE ?

Det er såmænd Brigitte Bardot

Samme år som familien fra Brønshøj er i medierne, poserer filmstjernen Brigitte Bardot i tækkelig kjole

Tidens Dragt

SLAP AF OM EFTERMIDDAGEN

Tidens dragt gik i retning af disse to modeller midt i 50erne.


Den yndige og meget anvendelige model herover er af nougatfarvet uldjersey med gennemtrukket bælte af kastaniebrunt ruskind. Madelaine de Rauch, der er mester for kjolen, har lagt hele raffinementet i halslinien, der er høj og vid og understreges af det draperede sløjfearrangement. Patous todelte kjole herunder er af sandfarvet jersey. Rullekraven og jumperen smykkes forneden af en v-udskæring. Både nederdel og jumper knappes i ryggen





Jersey er så absolut favorit til eftermiddagskjolerne i sæsonen 1955. Et vidunderligt materiale, der falder smukt og smidigt om skikkelsen og ikke krøller. Jacques Heim har skabt en drøm af enkelhed med den sandfarvede jerseykjole herover. Den knappes i ryggen og har et flot, bredt skindbælte som eneste pryd - foruden snittet. Madame Fath har brugt sit sandfarvede jersey herunder til en meget feminin frakkekjole, der knappes glat over busten og om den slanke taille, hvorfra vidden faldet i et blødt læg

Butterfly med pelsværk

Butterfly med pelsværk, blev vist dengang midt i 50erne. Det var modeskaberen Pierre Cardin, som ellers skaber dragter til damer, der lancerede denne butterfly af sydafrikansk astrakan som baggrund for en silkesløjfe, der efter behag kunne vælges i sort, rødt, grønt, brunt eller hvidt. Adskillige unge parisere viste sig med denne sløjfe, og det kunne bemærkes, at Cardin knappede sin skjorte helt ovre i venstre side.

fredag

Marguerite Viby

Marguerite Viby og hendes datter Susse , gav midt i 50erne et interview under titlen : Den moderne mor og den voksne datter. Datteren ønsker kun at blive kaldt ved sit kælenavn, men hedder i virkeligheden noget helt andet.


Her kommer Søren Kirkegårds ord, "livet skal leves forlæns, men forstås baglæns", virkelig til sin ret, idet Susse under interviewet giver udtryk for, aldrig at have haft teaterambitioner. Vi ved jo alle, hvordan det siden gik.

DEN MODERNE MOR OG DEN VOKSNE DATTER

Hvorledes er forholdet mellem mor og datter ? Marguerite kvidrer straks : "Rædselsfuldt. Nå, alvorlig talt. Susse og jeg lider af den samme skavank. Vi elsker at diskutere for diskutionens skyld, og når vi er færdige, står vi på samme trin, som da vi begyndte."
 Susse : - Jeg kommer altid ud for det irriterende spørgsmål : Hvorledes er det at være datter af en populær skuespillerinde ? Jeg aner ikke, hvad det vil sige at være datter af nogen andre end min mor, så jeg svarer : Ganske almindeligt.
 Marguerite : - Ja, måske holder vi os lidt mere privat indendørs end de fleste andre, fordi vi kan lide at hygge os sammen, når vores forholdsvis få fritimer falder på samme tid. Jeg har min teatertjeneste og Susse sin skole, så strengt taget er det kun ferierne og fridagene, vi tilbringer sammen.
 Susse : - Ja, mor får ikke lejlighed til at opdrage på mig.

susse lærer husholdning

Hvem ved f.eks. at Susse Wold er ekspert i stuvede kartofler ?


Marguerite : - Jeg søger ikke at give Susse lyst til at gå teatervjen. Hun er nu begyndt på en husholdningsskole, fordi hun vil lære noget. Deri ligner hun sine kammerater. Der tales om slap, energiløs, motorgal og umoralsk ungdom. Via Susse og hendes veninder har jeg fået det indtryk, at de unge piger af i dag er indstillet på at lære noget. Ægteskabet står ikke i samme rosenrøde skær som tidligere. Kvinderne vil ikke være afhængig af en mand. Susse har lært ar sy og er helt igennem en lille personlighed, meget langt fra kun sin mors datter, heldigvis.
 Susse : - Næ, jeg har aldrig haft teaterambitioner. Ganske vist har jeg spillet skolekomedie, men det gjorde vi alle.
 Margeurite : - Jeg er imidlertid godt tilfreds med, at Susse nu lærer husholdning fra grunden. Et par gange tidligere har vi to forsøgt at lave mad og sikke et postyr. Vi klarede det ganske vist i sidste øjeblik, da jeg er ekspert i hakkebøf .... sådan da ...  og Susse i stuvede kartofler, men det er sikkert ikke alle, der lige netop synes, det er den ideelle menu. Med de vanskeligheder, der i dag findes for at skaffe hushjælp, er det tvingende nødvendigt for enhver kvinde at kunne klare sig i et køkken.

nemmere at være ung i dag


Susse : - Alt i alt tror jeg, det er nemmere at være ung i dag end f.eks for 25 år siden. Ens mor er ens fortrolige. Tænk på, at børn engang titulerede deres forældre med ... vil far ikke det ? ...  eller skal mor gå ? Man var "Des" med sine forældre, og det indbød vist ikke til mere dybtgående diskutioner.
 Marguerite : - Næ, uha da. Det gav respekt, og ungerne fløj tidligt fra reden. Lad os bare være mennesker.

mandag

MÆLKEFLASKER AF GLAS

Mælkeflasker af glas var ikke bare dengang i 50erne, emballage til mælken i de danske husholdninger. Omgang med mælkeflasker af glas kunne bringe det vidt omkring.
I 50erne og senere endnu blev datidens husholdninger forsynet med frisk mælk daglig af den stedlige mælkemand. Han kørte sine ruter med hest og vogn tidligt om morgenen. Aftenen forinden skulle folk sætte de tomme flasker ud, som han så byttede med de fyldte. Det var flasker i klart glas af størrelse 1/1  1/2  1/4   1/5  og 1/10.
En klar erindring om dengang, om vinteren og i frostvejr, var det syn, der ofte mødte én om morgenen, hvor foliekapslerne på flaskerne var prikket itu af fuglene, der vil have del i den lækre fløde, der dannede en prop, øverst i flaskerne.
Ikke alle købte mælk af den kørende mælkemand. Nogle husholdninger valgte selv, at gå i ismejeriet og hente frisk mælk og her er et eksempel fra midt i 50erne, hvad daglig omgang med mælkeflasker kan føre til for en ekspeditrice i et ismejeri.


MÆLKEFLASKERNES KLIRREN BLIVER TIL SKØN MUSIK

Ovre i Kolding sidder en ung ismejeridame, som er blevet schlagerkomponist, fordi hun forstår at lokke musik ud af hverdagens stemninger.

Ismejeridamen sad sammen med sin mand og lyttede til musik i radioen. Calle Martins slog an til den næste melodi og hendes mand hviskede - "Ti nu stille, den melodi kender jeg ". Ikke så sært. Hans kone havde nemlig komponeret den og dristet sig til, at vise den til Calle Martins.
Fru Bunkenborg smiler ved mindet om sit første trin på komponisterhvervets tonestige. I en alder af 38 år har hun deputeret som komponist. Der er mange flere end ellers, der skal have en halv sød i ismejeriet den næste dag, efter at hun er blevet så kendt, at hun får sin musik spillet i radioen.
- Jeg har komponeret, lige så længe jeg kan huske, fortæller hun, og jeg gør det, fordi jeg syntes, det er morsomt. Jeg skriver mine små melodier ned, fordi jeg tror det vil more mine piger, engang at kunne sætte sig til klaveret og spille mors kompositioner.
Inspirationen til melodierne, kommer altid som et lyn fra en klar himmel. Bedst jeg står og ekspederer, kan jeg blive fjern i blikket og det kribler i fingrene for at komme til tangenterne. Jeg hører det hele for mig fra melodien til orkestergrupperne. Det er schlagere, den musikalske mælkedame producerer.
Det var en lokal kapelmester, der hørte mig "træne", fortæller fru Bunkenborg. Han rådede mig til, at vise dem til Calle Martins.
Men tro nu ikke, at jeg glemmer en hel kærne til fru Jensen og en deciliter fløde til fru Petersen af den grund. Jeg ved udmærket godt, at jeg ikke er nogen ny Jacob Gade, men bare en ganske almindelig husmor, der kan lide musik, og som finder en masse musik i hverdagen.

torsdag

Det var populært midt i 50erne

Det var populært midt i 50erne omfatter bl.a. glas i forskellige varianter og farver, en hjemmestrikket, henrivende barnekjole med hulborter, sengetrøje, tøfler og hjemmegjorte påskelam.

Se, hvad man skrev om glas i 1957 .......

Glasfantasier

Glas har i tidernes løb inspireret mangen kunstner. En overgang skulle alle glas, skåle og vaser være åh så hvide og strenge i formerne. Men nu er det ligesom fantasien blomstrer igen i former og farver, et virkelig festligt indslag i vor fortravlede atomalder. Her kan beundres skønne ting.


Hvad er denne "glastrunte" til ? Den er simpelthen til at ha' lidt sjov af, til pynt, tyk og dejlig humørfyldt. Idé Per Lütken for Holmegård. Pris kr. ca. 30,-


Glas, der tager sig ud på et bord. En dybrød farve med guldkant og mønster i stil med gamle glasservicer fra middelalderens munkeklostre, hvor den gyldne drue rigtig blev værdsat. De er fra Tjekkoslovakiet og koster fra venstre kr. 4,50,- 5,25,- 9,75,- 5,65,- og 5,25,-


Dekorativ, måske venetiansk inspireret foldeskål i glas til kr. 37,- og en mindre pretentiøs, rubinfarvet skylleskål kr. 7,50,- Begge Per Lütken.


Selv om man er supermoderne indstillet, liver det op med lidt farve på de enkle former. 10 glas og kanden kr. 48,-

Måske har De lyst til at forære et gudbarn et henrivende lille påskelam eller en lidt større niece en fin håndstrikket kjole ....


Henrivende barnekjole med hulborter
Hurtig strikket, klædelig og nem i vask .... mere kan man næsten ikke forlange.


Østerlands farvepragt
Lidt kineseri til aftenbrug eller en henrivende sengetrøje af samme mønster.


Hyttetøfler
Skal De til Norge og stå på ski i påsken, er De sikker på at få en masse gavn af disse fikse tøfler.


Påskelammet er uimodståeligt
Men den stolte so er heller ikke kedelig, og så er det noget helt nyt indenfor selvfremstillede legetøjsdyr.

Det var populært midt i 50erne og der kunne sagtens findes mange flere ting, som danskerne syntes om på det tidspunkt.