tirsdag

Tidens Dragt

SLAP AF OM EFTERMIDDAGEN

Tidens dragt gik i retning af disse to modeller midt i 50erne.


Den yndige og meget anvendelige model herover er af nougatfarvet uldjersey med gennemtrukket bælte af kastaniebrunt ruskind. Madelaine de Rauch, der er mester for kjolen, har lagt hele raffinementet i halslinien, der er høj og vid og understreges af det draperede sløjfearrangement. Patous todelte kjole herunder er af sandfarvet jersey. Rullekraven og jumperen smykkes forneden af en v-udskæring. Både nederdel og jumper knappes i ryggen





Jersey er så absolut favorit til eftermiddagskjolerne i sæsonen 1955. Et vidunderligt materiale, der falder smukt og smidigt om skikkelsen og ikke krøller. Jacques Heim har skabt en drøm af enkelhed med den sandfarvede jerseykjole herover. Den knappes i ryggen og har et flot, bredt skindbælte som eneste pryd - foruden snittet. Madame Fath har brugt sit sandfarvede jersey herunder til en meget feminin frakkekjole, der knappes glat over busten og om den slanke taille, hvorfra vidden faldet i et blødt læg

Ingen kommentarer:

Send en kommentar