lørdag

BØRNETØJ I 50ERNE

50ernes piger havde ofte mødre, der var ferme ved symaskinen. Det var meget almindeligt, at husmødrene selv syede pigekjoler, ofte inspireret af damebladenes snitmønstre, stoffer og pigemode.
 

Pigemoden til 50ernes piger var klassisk med nederdelen rynket til i taljen, små runde kraver, kimonoærmer eller et lille pufærme med en fast kant. Som pynt, påsyede lidser, der er bomuldsbånd i zigzagmønster.

Når pigerne skulle være fine, var de iført hvide ankelsokker eller sportsstrømper.
 

Børnetøj i 50erne var nemt at gå til, valgte man at sy efter et snitmønster. Damebladene havde alt parat. Mønster og stof kunne rekvireres pr. post og der skulle blot bestilles efter alder.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

torsdag

HJERTEGARN OG HJEMMESTRIK I 50ERNE

Hjemmestrikkede strømper, huer, halstørklæder, vanter og andet strik til familien var noget stort set enhver ung kvinde, husmoder og bedstemor beskæftigede sig med i 50erne. Damebladenes mange strikmønstre og strikmodeller inspirerede kvinderne til at holde gang i strikkepindene, når strikketøjet var fremme.
 
 
 
- Og har man sagt strikkegarn i 50erne har man også sagt Hjertegarn eller Odensegarn. En lang epoke i dansk industri. Fabrikken, der fremstillede det berømte Hjertegarn havde i sin tid til huse  på Klosterbakken midt i Odense, hvor virksomheden også var kendt under navnet Odense Kamgarnspinderi.
 
 
 

Det var daværende fabrikant Carl Bremer, der grundlagde virksomheden i 1926. Garn i alle tykkelser og størrelser blev spundet og pakket på fabrikken af flittige kvinder på arbejdsmarkedet.

Senere i 1958 forlod man Klosterbakken, hvor der i dag er luksusboliger og fortsatte fremstillingen af det kendte strikkegarn i en ny fabrik på Munkerisvej i Odense.
 
 
 
Hjertegarn havde betydning for de mange kvinder, som var ansat i industrien og  i 60erne var fabrikken oppe på at have ansat over 1000 medarbedjdere.
 
 
 
50ernes dameblade viste til overflod de kendte reklamer for Hjertegarn og var med til at holde mange flittige hænder i gang.


Spise og Rejse

lørdag

RETROLAMPER FRA 50ERNE

Udstillingen Scandinavian Furniture i Helsingborg 1958, bød på moderne lamper, der lod sig inspirere af tidens formgivere og arkitekter.

Fornemme lamper, lamper med spræld i, og muntre lamper til at lyse op i hverdagen, alle var de udsøgte lamper for tidens formgivere og fabrikanter.

Linjer, materialer, form og farve, altsammen med til at gøre hver lampe til et lille kunstværk, skabt til miljøet og egnede til at skabe stemning.
Den enkelte lampe manglede blot at finde et sted, hvor den kunne falde ind i de rette omgivelser.
 

Den svenske kunstner Hans Bergström var ansvarlig for denne trinde lampe1958
 
 
 
 
Glaslamper, alle fra Flygfors Glasbruk 1958
En glad lampe i munter form og farve, tegnet af Wictor Berndt 1958
 

Harlekin lamper, fremstillet i lakeret ståltråd med skærme af hvidt bomuldsstof. Hans Bergström har tegnet dem og Lyktan i Århus har fremstillet 1958
 

Lamper af plastglas med frynseskærme fra Lyktan i Århus 1958
 

Stor pæreformet glaslampe fra Orrefors Glasbruk i Orrefors 1958
 

Metallampe med gammelt seglmotiv og krystalglas i siderne 1958
 

Svenske Carl Fagerlund har tegnet denne geometrisk opbyggede lampe fra Orrefors Glasbruk 1958
 

Kuglelampe fra Orrefors 1958

Noget om Mad

fredag

NYE LINIER OG RENE FARVER SIDST I 50ERNE

Køln Møbelmesse 1958, var overmådelig rigt repræsenteret i det franske, hvor festlige rene farver og nye linier gjorde forbrugerne klart, at nye tider og nye stilarter var en realitet, ovenpå tidligere tiders tunge, udskårne og mørke møbler.

Et rigt udvalg af moderne kombinationsmøbler, bestående af hylder, skabe, skuffer, klapborde m.m., bl.a. et sæt møbler, man kunne bestille tilsendt i papkasser og så selv male dem.

Et byggeskab, man selv skulle samle, købt kassevis for at lette forsendelsen.
 

Lette franske møbler med plastik på sædet og krøllede møbelstoffer. Skabet med skydedøre i sort glas med et dekorativt mønster. Bemærk det lille trekantede bord.
 
 
 
 

I 1943, så svenskeren Ingvar Kamprad, han var 17 år dengang, mulighederne i møbler, pakket i kasser, så kunne kunden selv samle møblet. Det blev han mange år senere en af verdens rigeste mænd på.
 
 
 
 
Tendens dengang sidst i halvtredserne, hvad angik møbelbetræk, gik i retning af langhårede, lammekrøllede tekstiler.

Ellers var moderne og raffinerede, lette møbler i stål, plastik og glas et tegn på alt det nye, der myldrede frem i de år.

Noget om Mad

torsdag

SNITMØNSTERARK OG STRIKKETØJ I 50ERNE OG 60ERNE

Piger og kvinder var, gennem 50erne og først i 60erne ,optaget af  håndarbejde. Strikkepinde, hæklenål og symaskine blev flittigt anvendt i de danske hjem. Det kunne økonomisk betale sig at fremstille tingene selv og fritiden blev ligeledes anvendt ganske fornuft. Mange holdt af at sidde med et håndarbejde i hænderne og se tingene tage form.
 

Ugebladene gjorde det nemt at finde inspiration, da de var spækket med strikke- og hækleopskrifter og snitmønsterark på tøj til piger, drenge, voksne og andre fikse ting til hjemmet.

Mønster, stof, garn og hvad der ellers skulle til, kunne rekvireres via bladenes bestillingskuponer.
 

Annoncer for strikkemaskiner, som  kunne fås i flere modeller og købes på afbetaling med et fast månedlig afdrag, sås ofte i ugebladene. Brochurer kunne telefonisk rekvireres.

Snitmønsterark på sommertøj til de yngste 1962
 
 
 
 
 
 
 
 

fredag

PÅKLÆDNINGSDUKKER DENGANG I 50ERNE

En yndet beskæftigelse blandt piger, store som små, var i 50erne leg med påklædningsdukker. Dukkerne og deres tøj sad som regel på et stort papark, hvor det hele skulle sklippes ud først.

Tidens ugeblade havde også indlæg med påklædningsdukker samt tøj hertil. Dukkerne kunne forestille kendte personer, skuespillerinder og den slags eller kendte tegnere stod bag dukkerne.
Dukker fra ugebladene måtte som regel klæbes på tyndt karton for at stive dem af, inden man klippede dukken ud. Sådan en påklædningsdukke skulle jo skifte tøj mange gange.

Når 50ernes børn legede sammen med deres påklædningsdukker, var det spændende, hvem der kunne tegne og farvelægge det fineste tøj til dukkerne.

Piger, der sad og legede med påklædningsdukker, havde man nemt styr på. De var som regel meget optagede af legen og kunne fortsætte i timevis.

Påklædningsdukken til tøjet her fra 1957 mangler desværre. Hun skulle forestille skuespillerinden Karin Nellemoses datter, Anne Mette Svendsen, som også var skuespiller. Vi må nøjes med det flotte tøj, Anne Mette skulle have været iklædt.
 
1957
 
1957
 
1957
 
1957
 
1957
 
1957
 
 




50ERNE OG 60ERNES FAMILIEBIL FOLKEVOGNEN

Danskerne kunne takket være folkevognen i 50erne og 60erne tage familien med på picnic, medbringende klapbord og klapstole, der blev slået op i skovbrynet langs mange danske landeveje.
Dertil kom, at man pludselig blev i stand til at køre familien sydpå, over den dansk-tyske grænse til steder som Harzen, Rhinen og endnu længere væk til Gardasøen i Italien.
Det var stort på det tidspunkt, hvor flere og flere folk netop havde fået råd til at købe bil og i mange tilfælde valgte man den lille boble, folkevognen, der både var økonomisk i anskaffelse og driftsikker.
 

Folkevognen blev skabt af Ferdinand Porsche, på bestilling af Adolf Hitler, der ønskede en enkel vogn for folket. Folkevognen kom til Danmark i 1948.
 

Det blev en populær familiebil, som i Danmark nåede et salgstal på 206.670 biler i løbet af de 30 år, den solgtes i Danmark.
 

Folkevognen har været kåret til århundredets bil. Den blev efterhånden erstattet af de utallige japanske biler, der i årevis er væltet ind over os.
 

I 50erne gjorde folkevognen reklame for sig selv i ugebladene, der skulle overbevise folk om, at man måtte eje en familieboble, som folkevognen blev kaldt.
 

Spise og Rejse

søndag

LINGERI TIL 50ER KVINDEN

En pyntelig ung dame eller teenager-pige, skulle for at være velklædt ikke blot i det ydre fremstå smart og moderigtigt, - også den allerinderste beklædning måtte være, som moden foreskrev det til 50ernes kvinder dengang i 50 erne.
 
 
 
Nylonbusteholder, nylon hofteholder, tilsvarende benklæder, nylonunderkjole, nylonstrømper, - det krævede noget af et personligt udstyr, at være modebevidst.

Selvfølgelig var langtfra alle med på moden dengang, men drømmes kunne der dog, om at eje sådan en florlet påklædning, som man kunne se den i de forskellige dameblade.
 
 
 
Der var flere om at tækkes de unge, dengang i 50 erne, når det gjalt moderigtigt undertøj. Bl.a. Spirella og Kawo.

Sidstnævnte, der lovede en fortryllende figur til bærere af deres lingeri.
Kawo Sarong Former, løfter og støtter blidt og umærkeligt. En smuk busteholder med et vidunderligt velvære og den eftertragtede bustelinie . . . .
 
 
 
Materialerne var mange. Nylon, perlon, satin, marquisette,stretchlastex var nogle af tidens materialer, der var anvendt i moderne kvinders inderste beklædning.
 

Hofteholder med vaseformede stivere og charmlinetop former uden at genere. I perlon, satin og batist
 

Velformede busteholder med den moderne 3/4 skål i nylon og marquisette.
 

Nyeste amerikanske model i girdle, let og elegant, fornemt forarbejdet, floret amerikansk stretchlastex
 

Kawo Broadway løfter og støtter, er af mange damer den foretrukne. Elegant forarbejdning i perlon og amerikansk lastex
 

Let Kawo strømpeholder i nylon brode, velvidende og elegant

Elegant busteholder i let-nylon med brode og med bredt bælte. Fås i flere skåldybder

Spise og Rejse