fredag

50ernes moderne etplanshus

lutter moderne møbler i helt moderne omgivelser

Ikke en pind er gammeldags. Kønt og naturligt étplanshus fra 50erne indrettet helt moderne midt i 50erne.

Mor og datter hygger sig sammen i fjernsynsafdelingen af den store opholdsstue. Ruskindsstolen er tegnet af arkitekt Erik Ole Jørgensen. Stolen har glasfødder på sine stålben for ikke at ridse gulvet.

Den store opholdsstue er elleve meter lang og seks meter bred. I Spiseafdelingen er gulvet smukt bøgeparket. De fleste af møbler skyldes arkitekt Finn Juhl, som hurtigt overbeviser om, at hans møbler absolut ikke er outreret. Malerierne er af Ib Gjertsen.

Datteren lærer boligproblemerne at kende i en ung alder.


Fra vindfanget går man ind i denne lidt skibsagtige hall med en masse skabsdøre. Nogle af skabsdørene fører ind til herrens, fruens, sønnens eller datterens private gemakker.
Et hus, hvor megen skabsplads er nødvendig, idet her hverken er kælder eller loft. De øverste skabe rummer ting, som sjældent må frem. f.eks julepynt.

Her er det ikke nødvendigt, at gå ud på kolde stentrapper efter mælken. Mælkeflaskerne sættes udefra ind i en boks, hvorfra husmoderen kan tage den, når hun har brug for den. Også andre leverede varer stilles ind her.

tirsdag

Boligindretning i skandinavisk topklasse

Ukonventionelt 50er hus, hvor tagets skråning svarer til terrænets stigning. Farven på selve huset fremstår i varm grå, kvikket op af detaljer i blåt,citrongult og rosa.

et halvtresser hus . . . fyldt med ideer



Allerede i entreen er usædvanlige med vægbeklædning af fyrreplanker, der giver morsom skyggevirkning. Den étbenede taburet er fastforankret i væggen og endvidere et lille hængemøbel til handsker. skufferne i hvid, gul og sort.


Omkring central skorsten er opbygget et yderst originalt interiør. Kornblåt loft, breddevæg bag sofaen grå og hængehylden rosa. Sofabænken går lige over i pejsens kakkelklædte bund, medens et hvidt/citrongult radiogrammofonmøbel er tilsluttet. Gulvet er af glasmosaikstifter med mørkeblå, yderst til venstre og i lysere og lysere nuancer i bredere og bredere striber ind mod opholdsrummets midte.


Stuen er præget af danske møbler. Fem skumgummipolstrede stole i baggrunden, fire mørkegrå og en lysegrå af Harbo Sølvsten. Bagest til venstre, en Bjørn Wiinblad plakat.


Spisepladsen i forbindele med køkkenet med et rundt Finn Juhl bord, - medens spisebaren gør nytte som anretterbord. Skænken i baggrunden er tegnet af arkitekt Bøgh-Andersen.


Køkkenet med ret begrænset plads har alligevel alt, hvad en husmoder kan ønske sig. Brugt service sættes på udtræks-rullebordets hylder. Det opvaskede service anbringes på tørrestativ bag en skabsdør.


Som det kan ses, er køkkenet tæt forbunden med spise- og opholdsafdelingen, for at husmoderen ikke skal føle sig isoleret under arbejdet. Emaftrækket har indbygget grydehylde og kaster lys ned over el-komfuret. Køkkenbordene er beklædt med sort plastikplade.


I badeværelse skabes der liv ved hjælp af dekorerede fliser, sat ind imellem de hvide. Mosaikgulv og badekar og håndvask i lyseblåt. Bag bagvæggen tre indbyggede skåle til sæbe, svampe, børster m.m.

søndag

Skoletandplejen først i 50erne

Dengang som nu, var skoletandpleje en del af den offentlige systematiske børnetandpleje, som ydes børn i den skolepligtige alder. Behandlingen foregik på større skoletandklinikker i hvert fald i de større byer eller på skoletandlægens klinik i de mindre byer og i landdistrikterne.
Kommunerne finansierede behandlingerne, evt. med hjælp fra skolefonden.

Behandling på samlebånd

Eftersyn og behandling foregik regelmæssigt, oftest hvert halve år. Det var frivilligt at deltage og oftest gratis. Visse steder kunne det godt komme på tale, at opkræve et mindre vederlag for behandlingen. Betingelse for at det enkelte barn kunne deltage, var at barnet fulgte ordningen fra første færd og gennem alle skolens klasser. Ud over halvårlig eftersyn, var reglen den, at et barn ved behov, nårsomhelst kunne få hjælp.

Udbredt caries og ødelagte mælketænder

Tremiddelstore angreb i kindtand

Først i 50erne havde mere end 90 % af 6-7 årige skolebørn huller i tænderne.

torsdag

Modereportage fra 1958, viser sæsonens nye sommerkjoler til fornuftige priser, der for tidens kvinder dengang var til at betale.

Det var kjoler, som opfyldte moden og honorerede kravet til kvalitet.

Priserne lå på mellem 68 kroner og 118 kroner. Alle kjoler var stangvarer hos et stormagasin. 

Søde sommerkjoler, der holdt økonomien kørende  . . . .

T.v. Ren hvid bomuld med koksfarvet mønster
I midten Sømandskjole af hvidt silkelærred med marine udstyr, et hit hos tidens teenagere
T.h. Enkel kjole i strygefrit poplin med store perlemosknapper


T.v. Romantisk viddekjole i bomuldssatin med rosenbuketter og nye, skrå læg på nederdelens forbredde
I midten Skjorteblusekjole af italiensk bomuldspiké med 3/4 ærmer
T.h. Hvid bomuldsballon med blåt margeritmønster

T.v. Hvid viddekjole i bomuld med prikket top og bombemønstret nederdel
T.h. Gul-hvid stribet skjorteblusekjole med kuffertspænde på bæltet


T.v. Marine og hvid ballonkjole
I midten Feriekjole med blå, orange og lilla strandskaller på hvid bund
T.h. Hvid poplin kjole med kakao prik og taljestykke i modsatte farver