søndag

Pyjamasskjuler fra 50erne

I 50erne, var der ofte snitmønstre i damebladene, som flittige husmødre og andre med hang til nål og tråd kunne betjene sig af, når håndarbejdet trak om aftenen.


Snitmønstret her, var beregnet som en morsom kuffert til lillebrors nattøj. Og så var fisken jo en oplagt idé til en gave.


Udførlig forklaring, som var nemt at gå til fulgte med mønstret.


Endelig kunne fisken da også anvendes som et muntert mønster til at brodere på en strandtaske, et badelagen eller på et lille standtæppe. Det gjalt blot om, at se mulighederne.

fredag

Udstillingsvinduet sidst i 50erne

Rejseslippers, salatsæt, smykkesæt og italiensinspirerede danske sommersko, var et almindeligt udsnit af butikkersnes varer i butiksvinduerne sidst i 50erne.


Mange nyheder, generelt varer af god kvalitet og smag prægede tiden dengang. Selvfølgelig var der også en del billigere sager imellem.

Salatsæt af Jacob Hull


Rejseslippers fra Spanien, bløde og lette i sål-formet lynlåseetui


Smukt smykkesæt i sterlingsølv med emaljebelægning af Jacob Hull


Italiensk inspirerede danske sommersko med den nye Tina-hæl. En sko, der giver luft til fødderne

Noget om Mad

tirsdag

Komsammen dengang i 50erne

Skuespillerparret Gunnar Lauring og Jessie Rindom, var indviklet i københavnerlivets cirkler. Her kom mange kendte mennesker til større og mindre selskaber.


Aktuelt et teselskab og blandt gæsterne sås sønnen Bertel Lauring, Ghita Nørby og Henrik Wiehe og  den unge pige i huset, den senere kendte mannequin Lene Ravnbøl.

Maden til arrangementet har Kirsten Hüttemeier stået for.

Lene og Jessie Rindom

Kirsten Hüttemeier, Jessie Rindom og Lene

Lene, Henrik Wiehe og Bertel Lauring

Ghita Nørby, Gunnar Lauring, Lene, Jessie Rindom og Henrik Wiehe

Lene og Ghita Nørby

Gunnar Lauring og Lene

TV-stole fra 50erne

Tv-stole fra 50erne, opstod ud fra arkitekten Svend A.Madsens fantasi. Han var fra Odense og datiden havde høje tanker om manden fra eventyr-digteren by med hang til fabuleren, når det gjalt møbler.


Madsens stole syntes anvendelige på hundrede og sytten måder og hvem kunne vel finde på, at udnytte geometrien til stole ?


Navnet tv-stole, som så mange stole fra tv's barndom fik hæftet på sig, skulle forstås derhen, at der kunne dannes mange siddepladser til en stor forsamling foran fjernsynsskærmen. Stolene havde den fordel, at de i hverdagen ikke fyldte meget.


Så var der det med hullet i midten. Det gjorde det let at bære en hel håndfuld stole ad gangen.
Børnene kunne bruge stolene til et kærkomment stykke legetøj, fordi de kunne stilles sammen på så mange måder.

Sågar en sovebriks kunne sammensættes, når det kneb.

fredag

Efterårsdragter anno 1958

Flotte efterårsdragter i førsteklasses stoffer, hentet hjem fra Milano efteråret 1958. Moden dikterede stribede, flerfarvede, lette tweeder, brogede boucklématerialer, mohairstoffer med lang luv og siksakvævede tweeder.

Jakkerne, der havde trapezform nåede til hofterne. De var ganske let taljeret eller lige op og ned. Nederdelen skulle være glat med små varierede gålæg eller slidset i siderne eller bagpå.
På kraven, ofte dybt nedskåret fortil, brugte man ofte pelsværk.

DEJLIGE EFTERÅRSDRAGTER FRA MILANO

Let taljeret lille efterårsdragt i let tweed. Fandtes i farverne flaskegrøn, mørk cyklamen og skifergrå

Ottomanvævet lille trapezdragt med ny krave og kalveskindsbesætning

Sort, hvidmeleret mohairdragt med pelscollier

Smuk italiensk håndforarbejdet taske til de nye efterårsmodeller

Elegant bouclévævet sort-grå efterårsdragt med breitschwantzkrave

Denne vinter sås meget siksakvævet tweedstof i dragter. Her med elegant, grå persianerbesætning

Få kit og beige farver denne vinter. Her ny model med bredstukket krave helt ud til ærmesømmene og sidekramper i samme stil

Safirblat, heluldent curl-materiale med glat nederdel og 9/10 jakke

Noget om Mad

tirsdag

Dans i 50erne


Dans i 50erne og dans i dag, har slet ikke samme dagsorden, i en tid, hvor en stor del af nationen finder underholdning i, at se kendte mennesker konkurrere mod hinanden igennem dansen på TV.


Dans i 50erne, var sådan set en del af ens opdragelse, idet de allerfleste børn gik på danseskole for at lære trinene på en skolet facon, samtidig med undervisningen medførte en vis form for dannelse.


Undervisningen kostede penge og i de hjem, man kunne betale for undervisningen, blev børnene også sendt til danseundervisning.


Kendt danselærer bryder med de gamle traditioner og går nye veje

REVOLUTION I DANSEUNDERVISNINGEN

Det var dengang almindeligt, at de fleste danselærere startede op med at træne den korrekte engelske stil.
Det voksne publikum, skulle derimod undervises i de ting, man hørte eller så på TV, i radioen, på film og grammofonplader ifølge en af den tids førende danselærere. Og det var danse som calypso- og jivedanse som rock'n roll, jitterbug, cha cha cha, boogie-woogie m.m.
Den samme danselærer havde startet en undervisningsteknik, som han kaldte ' Vidundertrinet '.

Vidundertrinet, efter hvilket man kan danse alle moderne danse med undtagelse af samba

Man starter almindeligt med samlede fødder. Derefter tæller man langsomt 1 og sætter venstre fod frem, 2 og fører højre noget længere frem end venstre, men begge i fremadskridende retning. Næste tælling er lidt hurtigere 3, hvor venstre fod føres til siden og frem og ved 4 samler man højre til venstre.
Trinet kan bruges forlæns, baglæns og til højre og venstre (højre om begyndes med venstre fod baglæns).







Danselæreren sluttede af med, at folk får lyst til at lære mere, når de får rytmen ind i kroppen først.