fredag

1956 bydes velkommen

Festligt skal nytåret bydes velkommen. Det gjalt også i 1955, hvor forventningen til 1956 var den samme, som vi i dag har til det nye år. - Bragte det ondt eller godt - eller en blanding af begge dele ?

Madame var dengang som nu iført sit skønneste skrud til lejligheden.

CHAMPAGNEPROPPERNE KNALDER OG KLOKKEN SLÅR 12

Paper-perlontaft, stoffet der bevarer sin stivhed og derfor er ideelt til krinolinekjoler


Aftenkjole af hvid satin med vidde bagtil. Corsagen er med et overdådigt silkebroderi


Kort aftenkjole for de unge. Café au laitfarvede kniplinger over hvid faille


Sæsonens tendens med vidde bagtil i selskabskjolerne. Lyserøde kniplinger og mørkere taft


Kort aftenkjole med tynde beige kniplinger over lys taftunderkjole


Søgrøn tylsdrøm


Lang selskabskjole med bløde læg i nederdel. Kjolen er af sort faille


Sort faille kjole med indsat sort velour

torsdag

Julepynt i 50erne

Julepynt og juletræ, sidst i 50erne tager sig i ringe grad anderledes ud, end det vi kender. Glaspynt, glaskugler,koglenisser,engle og snemænd. Det skinnede så kønt og appelerede til glade barneøjne, når det hang på træet eller stod i stuen.


Juletræ på den tid var en rigtig gammeldags rødgran med stjerne, julemand eller stork på toppen. Stadsen kunne jo gemmes år efter år og i enhver familie havde man sin bestemte toppynt.

Morsomt nok, gjorde plastiktræet allerede dengang sit indtog.

Dengang som nu, pynten gemmes fra år til år, årligt suppleret med lidt nyt.

I DENNE SØDE JULETID

Nu er der kun få dage til jul og snart vil julefreden sænke sig over land og by. Man vil hygge sig i hjemmene og gøre jul på hundreder måder. Vi vil alle blive som børn igen og glade barnestemmer vil juble og synge julen ind. Juletræets glans vil give genskin i blanke øjne . . . . den store højtid er inde.
(citat)

En hel ny form for juletræ,fremstillet af lexel sølvmateriale. Det er nærmest uforgængeligt og kan holde i generationer. Prisen er også derefter. Adskilligt hundrede kroner, alt efter størrelse


Jæger, lavet af grankogle


julemand


Små fugle på snepudrede grene


Englefigur med lys


Snemand med stor rød næse og nisse med lygte



onsdag

Jul dengang i 1958

Hvem drømmer ikke om et lag knitrende julesne, glade julegæster på vej til strålende juletræ, risengrød med mandel i, duftende gåsesteg og fint indpakkede julegaver, som der ikke må pilles ved før juleaften . . . . .

Det gør vi i dag og det gjorde vi sidst i 50erne, hvorfra de juleglade billeder stammer. - Og apropos billeder : Den rare julemand blev ikke hentet fra Grønland, men i dyrehaven i Klampenborg. - Den dejlige kanehest på billedet er en frederiksborger og den vipper med ørene og kigger polisk, når man siger Peter, for det hedder den.


Til orientering er pelsene fra Buntmagerlauget, der dengang som nu er et fint gammelt dansk håndværk med mange hundrede år bag sig.
Frakkerne fra Jørgen Moe og resten af udstyret fra Havemann.

Med et juleglimt fra 1958 ønskes læserne en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Vi kommer igen med masser af gamle klip i det nye år.

søndag

Børn og tøj i 50erne

Lige så meget børn elsker at få nyt tøj, lige så meget hader de at vise sig i tøj, der afviger for meget fra det, de andre børn går med

50ernes børn ville ikke gerne skille sig ud fra mængden, når det gjalt tøjet. Børn, og forøvrigt også voksne på den tid, fattede stigende interesse for tøj til børn. Det skulle være børnetøj med søde og kvikke finesser, men det skulle ikke direkte følge moden.

Det skulle også være praktisk i brug og nemt i vask og til rensning.

TO SØDE PIGER TIL HVERDAG OG FEST

Til bal på danseskolen

Til fritiden. T.v. Frakke i sort/hvid tweed, syet i nyt snit med stor krave. T.h.Lille skotskternet sæt med hue og tørklæde

Skoletøjet. T.h.. fiks ternet kjole med hvid krave og t.v. grå/hvidternet kjole med ruskindsbælte

Til fødselsdag. Piger  i nye kjoler i watch tern

To piger i fransk rillefløjl, der er lunt og praktisk

Pyjamasskjuler fra 50erne

I 50erne, var der ofte snitmønstre i damebladene, som flittige husmødre og andre med hang til nål og tråd kunne betjene sig af, når håndarbejdet trak om aftenen.


Snitmønstret her, var beregnet som en morsom kuffert til lillebrors nattøj. Og så var fisken jo en oplagt idé til en gave.


Udførlig forklaring, som var nemt at gå til fulgte med mønstret.


Endelig kunne fisken da også anvendes som et muntert mønster til at brodere på en strandtaske, et badelagen eller på et lille standtæppe. Det gjalt blot om, at se mulighederne.

fredag

Udstillingsvinduet sidst i 50erne

Rejseslippers, salatsæt, smykkesæt og italiensinspirerede danske sommersko, var et almindeligt udsnit af butikkersnes varer i butiksvinduerne sidst i 50erne.


Mange nyheder, generelt varer af god kvalitet og smag prægede tiden dengang. Selvfølgelig var der også en del billigere sager imellem.

Salatsæt af Jacob Hull


Rejseslippers fra Spanien, bløde og lette i sål-formet lynlåseetui


Smukt smykkesæt i sterlingsølv med emaljebelægning af Jacob Hull


Italiensk inspirerede danske sommersko med den nye Tina-hæl. En sko, der giver luft til fødderne

Noget om Mad

tirsdag

Komsammen dengang i 50erne

Skuespillerparret Gunnar Lauring og Jessie Rindom, var indviklet i københavnerlivets cirkler. Her kom mange kendte mennesker til større og mindre selskaber.


Aktuelt et teselskab og blandt gæsterne sås sønnen Bertel Lauring, Ghita Nørby og Henrik Wiehe og  den unge pige i huset, den senere kendte mannequin Lene Ravnbøl.

Maden til arrangementet har Kirsten Hüttemeier stået for.

Lene og Jessie Rindom

Kirsten Hüttemeier, Jessie Rindom og Lene

Lene, Henrik Wiehe og Bertel Lauring

Ghita Nørby, Gunnar Lauring, Lene, Jessie Rindom og Henrik Wiehe

Lene og Ghita Nørby

Gunnar Lauring og Lene

TV-stole fra 50erne

Tv-stole fra 50erne, opstod ud fra arkitekten Svend A.Madsens fantasi. Han var fra Odense og datiden havde høje tanker om manden fra eventyr-digteren by med hang til fabuleren, når det gjalt møbler.


Madsens stole syntes anvendelige på hundrede og sytten måder og hvem kunne vel finde på, at udnytte geometrien til stole ?


Navnet tv-stole, som så mange stole fra tv's barndom fik hæftet på sig, skulle forstås derhen, at der kunne dannes mange siddepladser til en stor forsamling foran fjernsynsskærmen. Stolene havde den fordel, at de i hverdagen ikke fyldte meget.


Så var der det med hullet i midten. Det gjorde det let at bære en hel håndfuld stole ad gangen.
Børnene kunne bruge stolene til et kærkomment stykke legetøj, fordi de kunne stilles sammen på så mange måder.

Sågar en sovebriks kunne sammensættes, når det kneb.

fredag

Efterårsdragter anno 1958

Flotte efterårsdragter i førsteklasses stoffer, hentet hjem fra Milano efteråret 1958. Moden dikterede stribede, flerfarvede, lette tweeder, brogede boucklématerialer, mohairstoffer med lang luv og siksakvævede tweeder.

Jakkerne, der havde trapezform nåede til hofterne. De var ganske let taljeret eller lige op og ned. Nederdelen skulle være glat med små varierede gålæg eller slidset i siderne eller bagpå.
På kraven, ofte dybt nedskåret fortil, brugte man ofte pelsværk.

DEJLIGE EFTERÅRSDRAGTER FRA MILANO

Let taljeret lille efterårsdragt i let tweed. Fandtes i farverne flaskegrøn, mørk cyklamen og skifergrå

Ottomanvævet lille trapezdragt med ny krave og kalveskindsbesætning

Sort, hvidmeleret mohairdragt med pelscollier

Smuk italiensk håndforarbejdet taske til de nye efterårsmodeller

Elegant bouclévævet sort-grå efterårsdragt med breitschwantzkrave

Denne vinter sås meget siksakvævet tweedstof i dragter. Her med elegant, grå persianerbesætning

Få kit og beige farver denne vinter. Her ny model med bredstukket krave helt ud til ærmesømmene og sidekramper i samme stil

Safirblat, heluldent curl-materiale med glat nederdel og 9/10 jakke

Noget om Mad

tirsdag

Dans i 50erne


Dans i 50erne og dans i dag, har slet ikke samme dagsorden, i en tid, hvor en stor del af nationen finder underholdning i, at se kendte mennesker konkurrere mod hinanden igennem dansen på TV.


Dans i 50erne, var sådan set en del af ens opdragelse, idet de allerfleste børn gik på danseskole for at lære trinene på en skolet facon, samtidig med undervisningen medførte en vis form for dannelse.


Undervisningen kostede penge og i de hjem, man kunne betale for undervisningen, blev børnene også sendt til danseundervisning.


Kendt danselærer bryder med de gamle traditioner og går nye veje

REVOLUTION I DANSEUNDERVISNINGEN

Det var dengang almindeligt, at de fleste danselærere startede op med at træne den korrekte engelske stil.
Det voksne publikum, skulle derimod undervises i de ting, man hørte eller så på TV, i radioen, på film og grammofonplader ifølge en af den tids førende danselærere. Og det var danse som calypso- og jivedanse som rock'n roll, jitterbug, cha cha cha, boogie-woogie m.m.
Den samme danselærer havde startet en undervisningsteknik, som han kaldte ' Vidundertrinet '.

Vidundertrinet, efter hvilket man kan danse alle moderne danse med undtagelse af samba

Man starter almindeligt med samlede fødder. Derefter tæller man langsomt 1 og sætter venstre fod frem, 2 og fører højre noget længere frem end venstre, men begge i fremadskridende retning. Næste tælling er lidt hurtigere 3, hvor venstre fod føres til siden og frem og ved 4 samler man højre til venstre.
Trinet kan bruges forlæns, baglæns og til højre og venstre (højre om begyndes med venstre fod baglæns).







Danselæreren sluttede af med, at folk får lyst til at lære mere, når de får rytmen ind i kroppen først.