tirsdag

RØR BLOT IKKE VED MIN GAMLE JUL

Rør blot ikke ved min gamle jul, som vi synger i Peter Fabers julesang " Sikken voldsom trængsel og alarm."Han havde jo evig ret, thi i julen er vi alle bundet af traditioner, men ikke desto mindre er der sket en enorm omvæltning med hensyn til julen siden Peter Fabers tid.


Juletraditioner er til for at glædes over dem, og ja, der er sket meget siden Peter Fabers tid og minsanten også siden dengang i 50 erne, hvor man også holdt fast ved de gamle traditioner, men samtidig dukkede der nye ting frem, år efter år og som hen ad vejen kommer til at indgå som et naturligt led i julen.


Når vi nu i øjeblikket år 2010 atter står midt i julepynt og juleforberedelser, er det morsomt i forhold til i dag, at se tilbage på, hvordan man pyntede op dengang midt i 50 erne.
Materialet ser ud til, for en stor dels vedkommende, at stamme fra naturen, hvilket mange den dag i dag også hælder til.

Vikingebåd, lavet af tynde teakplader kan man nemt selv pynte med lidt af de ting, man får i overskud fra juletræet. Denne "sammenplantning" er meget simpel. For at holde sammen på det hele, lægges en klump ler i bunden, og i dette placeres et lys, omgivet af blågran for at dække leret. Et par chenillestjerner, nogle hvidsprøjtede enebærgrene, små grankogler, hvide papstjerner og det hele overdrysses med glimmer for at sætte prikken over i'et.

 I mange hjem er det i juledagene blevet en skik, at man reserverer et enkelt bord til nødder, frugt, konfekt etc., hvor gæster og familiemedlemmer frit kan forsyne sig, således at man ikke behøver at lade fadet gå rundt.
På bordet ses små chenille dyr, en halmkurv med nødder og frugt, hvor en figurnøddeknækker på hanken er iøjenfaldende. Dugen er af hessian, pyntet med dækkeservietter.

Som dørdekoration egner bambus sig fortrinligt. Her et smukt eksempel. Røret er snoet og danner en ring, og man dekorerer med nobilis gran, papmachefluesvampe, silkebånd, et par grene med grankogler, og endelig vil en af de nye nissekogler danne et festligt midterparti.

Levende lys hører julen til og her et meget smukt, men samtidig enkelt julebord, dækket med kongeligt porcelæn. Nyheden er kuvertlysene, malet i samme farve som porcelænet, således det hele virker som et nøje samstemt hele. Naturstammen som lyseholder kan enhver lave. Det skulle ikke være svært at finde en smukt formet træstamme. I denne skrues jerntråd, der har fået et par knæk og lidt farve, lyseholderen er loddet på og som pynt opsættes miniatur kinesiske lygter . . . Et ekstra raffinement kan man skabe over bordets midterparti med en slyngende krans af glimmer i forskellige farver. Endelig er der pyntet med glasstykker. Disse kan fås for en billig penge hos glasværkerne, for det er simpelthen affald fra ovnene.

fredag

Julegaver i 50 erne

Julegaver i 50 erne var ikke skruet op på nutidens niveau og børn var mindre forkælede og forvænte dengang. Selvfølgelig var ønskesedlen på plads, bare på et mere fornuftigt niveau, hvor det at give og modtage gaver, blev påskønnet på en helt anden måde.
Det var dengang også mere udbredt, at lave sine gaver selv i forhold til i dag, hvor den kommercielle jul helt har taget over.

Julen og det julen stod for, var en glædelig og forventningsfuld tid. Man gik mere op i at fejre julen sammen og nyde de gode øjeblikke, den gode julemad og ikke mindst den hyggelige juletid for juletidens skyld.

Her er et par gode forslag fra 1955 til selv, at fremstille sine julegaver til mor og tante Olga og det er både ganske nemt og ganske hyggeligt og så er det lige, som det blev præsenteret i 1955.

MINUT JULEGAVER

Tre forskellige farvestrålende dækkeservietter . . . .


Disse praktiske dækkeservietter kan kopieres på få minutter. Til den ternede bruges der fast bomuldsstof i de farver, man holder mest af. Ca. 45 x 36 cm, så det er praktisk, at finde noget stof, der ligger 80 cm bredt. Kanten bukkes om til retten og trevlerne skjules med den hvide takkebort, der syes på på maskine.
Til de to andre servietter er der anvendt ensfarvet stof i samme mål og besætningen er stribet i sort og hvidt.

Trylletasken efter diagram

To ens tasker, der kan stikkes indeni hinanden. Såre praktisk, når husmoderen går på indkøb.


tirsdag

Huset fra midt i 50 erne

Huset fra midt i 50 erne ligger i Schweiz, men kunne akkurat lige så godt have ligget i Danmark. Huset er i pagt med det bedste i europæisk byggestil på det tidspunkt.

Under overskriften HUSET UDEN VÆGGE, var der nok at drømme om, for de, der gik i byggetanker.

Taget er af alluminium og rødmalet. Ovenover ses fjernsynsantennen. De grå mure er pudset og det udvendige træværk er hvidt. Huset ses her fra vest. Fem store udsigtsvinduer vender mod sydvest
Tendensen går i retning af alt i et stort rum

Væggen mellem opholdsstuen og soveværelset udgøres af skabe


Ingen skillerum mellem spisestue, baren, dagligstuen og arbejdsværelset


Et kig mod baren, hvor også morgenmåltiderne indtages


Skitse over arkitektens hus ved Zürich