søndag

Læg Deres kostvaner om

Læg Deres kostvaner om ! Sådan sagde Dr. med Erik Begstrup dengang i 50erne til de danskere, der var overvægtige eller var på vej til at blive overvægtige. I vore dage kan man næppe åbne en avis eller se TV uden, at pisken svinges over vore syndige hoveder med hensyn til sundhed og figur. Dengang tvang idealerne også befolkningen til at tænke over, hvad de puttede i munden og navnlig hvor meget.



Som skrevet stod i 1957 :

set med lægens øjne

Dr. med Erik Begstrup, som i mange år har arbejdet med stofskifte- og fordøjelsessygdomme, er med tiden blevet en sådan kapacitet på sit felt, at han måtte være den helt rigtige at snakke kostvaner og slankekure med.



For der er jo det med vort skønhedsideal, at det i høj grad også omfatter en harmonisk skikkelse. Mange, mange kvinder har oparbejdet sig en hel del mindreværdskomplekser, netop fordi de har  ...  eller er ved at miste deres figur. De har ikke kunnet, - ikke rigtig forstået at lægge deres og familiens spisevaner fornuftigt an. Og bliver en uklar indstilling på dette område parret med, at man har meget svært ved at sige "nej tak",især til store middage, søde sager, en ekstra øl, et ekstra glas hedvin, ja, så er man næsten sikker på at vælge vejen til sin figurs fordærv.


Det gjaldt om, at kunne sige nej tak

Nogle er så lykkelige, at kunne spise, næsten hvad de vil, og hvor meget de lyster, uden at tage særligt på, men læg mærke til, at det tit er forbundet med stor virkelyst. Hvis man af naturen er lidt lad af sig og flytter sig f.eks. lige fra stolen på kontoret, hjem til lænestolen, ja, så kommer der ikke meget sving i stofskiftet ...  der skal rigtig mad og bevægelse til.

et spørgsmål om forfængelighed

- Hvad er det, der gør, at vi er kommet ind på så mange ufornuftige spisevaner herhjemme ? blev dr. med Erik Begstrup spurgt dengang i 50erne - " For kvinders vedkommende er det at spise fornuftigt et spørgsmål om forfængelighed. Har en kvinde først mistet sin forfængelighed, lader hun stå til og spiser mere, end hun har brug for. Der findes jo også de kvinder, der ikke af forfængelighedshensyn vil give afkald på deres gode mad ".
Kostvaner får man allerede som barn. Derfor er det vigtigt med fortsat oplysning om den rigtige børnekost .... for man ved jo nok, at det med mors mad, forfølger én næsten hele livet. Det er svært at lægge sine kostvaner om.
Det er næsten ikke til at få ældre husmødre til at lave om på menuerne og valget af pålæg. Derfor må vi se, at få fat i de unge husmødre. De har chancen, både for at lære deres børn og til en vis grad også deres mand gode kostvaner ...... vel at mærke, hvis omlægningen sker gradvis, ikke under devisen : " Du får kun, hvad jeg gir dig ."

Skal man opnå succes med nye, bedre kostvaner, må man hele tiden tilberede maden, så den bliver virkelig velsmagende. Det kræver man af sin mad, at den skal være. Man kan jo ikke forlange, at få nogen gjort begejstret for nok så sunde, vitaminrige råkostsalater, hvis man ikke ved, hvordan ingrediensernes indbyrdes forhold skal være for at smage godt.

Dr. Begtrup fortsætter " For øvrigt synes jeg, både Husholdningsrådet og pressen gør et godt og stort arbejde for at oplyse befolkningen om bedre kostvaner, nye forslag og så videre. Vi er jo da ved at komme bort fra sødsuppen til fordel for velsmagende grøntsagssupper.
- Og hvad skal man tænke på til daglig, hvis man gerne vil bevare den slanke linie ?

Det ser vi på i morgen, hvor doktoren lærer os, at sige nej tak ved bordet og med et fromt ønske om, at slik bliver forbudt. Han har selvfølgelig også en mening om trøstespiseri.

Al den slik, vi fylder vore maver med, mener lægen, kunne reduceres væsentlig, hvis bare man kunne få staten til helt at forbyde salg af det søde slik, der skader tænder og mave og tager appetitten til de rigtie ting .....  "Jeg tror, mange kvinder medstillesiddende arbejde på kontor og på fabrik, slikker ganske forfærdeligt helt fra morgenstunden og tit drikker man sodavand til. For megen væske er ikke af det gode, hvis man vil holde sig pæn og slank ........
- Med hensyn til slik kunne man måske få gjort en begyndelse ved at prøve at afskaffe " fødselsdagsbolsjedåsen " . Og hvad med det gamle spørgsmål : Levne eller ikke levne ?

trøstespiser de

Doktoren foreslår, at man hellere skal øse 2 små portioner op end én stor. Øs ikke mere op, end der kan spises op.
Med hensyn til hjemmeværende husmødre, mener han, at mange af disse trøstespiser fordi, de har for meget tid og andre fordi, de føler sig ensomme. I det sidste tilfælde råder han disse til at søge mere kontakt med andre.
Her er en ting, mange vistnok glemmer : Jo mindre man bevæger sig, des mindre næring behøver man. Derfor er det galt, hvis man af gammel vane bliver ved med de store portioner.
- Og med hensyn til slankekure, ja, så vil de vel næsten altid kun være en midlertidig hjælp.
Mørene skal lade være med, at proppe deres småbørn med mad, for dermed kan de  ....  af misforstået kærlighed, skabe dårlige kostvanerogså hos den opvoksende generation, slutter dr. Begstrup, som vist her har ramt ikke så lidt af vore ømme punkter.

Der er nok af stof til eftertanke. Bliv en ny kvinde. Læg Deres kostvaner om.

Det kunne godt se ud som om overvægtige kvinder ikke havde meget lempeligere vilkår dengang i 50erne, hvor der såmænd også var sat focus på problemet.

fredag

Det var på mode dengang i 50erne

Dengang i 50erne kunne man læse følgende om kvindens muligheder for at gøre noget ud af sig selv :

En kvinde, der er parat til at gå ud til fest, kan være som en yndig åbenbaring, måske allermest, fordi hendes strålende øjne og smil fortæller, hun er tilfreds med sit eget udseende. Hun ved, hun har gjort sig umage for at se smuk ud, til glæde for ham, for sine venner og for os andre, hun møder i teatret eller til festen.




Efter nogle mere eller mindre farveløse sæsoner, er det igen højeste mode med glitrende, strålende bijouteri til aftenbrug. Måske er det rigtigt at gøre opmærksom på, at man ikke bliver glamourgirl blot ved at hænge en masse ringlende, gyldne sager på sig.

GLAMOUR TIL AFTENBRUG

Med hensyn til valg af parfume gjaldt hovedreglen, mild og frisk duft til unge og til blonde kvinder. Sød og lidt tungere dufte til temperamentsfulde, mørkhårede, men aldrig mere end en antydning ved øre, tindinger og på fingerspidser. Smykkesæt med flerfarvede perler og rhinsten var meget moderne og de morsomme Charm-bracelets havde mange tilhængere, dog især blandt de unge.


Men hvad hjalp alverdens smykker, hvis man ikke kunne fremvise en tip-top velplejet hånd med perfekt neglelak i passende nuance.



Er der noget mere stimulerende for en kvinde, end at gøre sig smuk, når hun skal ud en aften. Der skal så lidt til for at virke ny, blot man vælger de små ting med omhu og placerer dem rigtigt. Et lille frisk chiffon-tørklæde, måske et par miniaturesmykker i en usynlig hårnål , en dugfrisk rose, en ny og spændende duft eller et moderne smykkesæt i rhinsten og blodsten.

Når man skal ud, må der beregnes 20-30 minutter til at lægge en særlig omhyggelig make up, ellers kan man risikere, det friske smil afløses af en træt, forvirret grimasse, der ikke forskønner

                                

Har Deres mor eller mormor lange, kulørte perlekæder liggende i en skuffe, kan De roligt bede om lov til at bruge dem, for det er igen højeste mode og skal De købe lignende i dag, er de mange gange dyrere .......



GLAMOUR TIL COCKTAILTIMEN

Noget der passer til Deres kjole


Skønne brokader med guld- eller sølvtråd er fremme igen til aftenbrug, men det er nok bedst at bruge guld eller nogle beroligende, ensfarvede ting til en sådan kjole, f.eks. et par halvlange handsker, der ligesom samler en af farverne op ......


Luftige, elegante, højhælede sandaler ser fnuglette ud, især sammen med chiffon i douce farver. Den 3-farvede silketaske og tilsvarende håndtaske er et lille modelune, man kan benytte en enkelt gang eller to til cocktailparty eller restaurantbesøg .....

De vil vække smigrende opmærksomhed, hvis De dristigt parrer pumpadour-pumps, betrukket med rillet fløjl, tilsvarende selskabstaske og lange hvide glacéhandsker med Deres midnatsblå duchesse-dansekjole ........

KLOKKEN 9 TIL 17

Har man først forstand på farver , er de et glimrende redskab til at understrege personligheden og hæve en ikke-modeldragt eller frakke op i et tilsyneladende dyrere plan.
Og det tyder på en vis frisk frigjorthed, hvis man virkelig tør bruge farvet lidt utraditionelt. 


Rød er en farve, der ofte anvendes forkert eller i for store flader, som for eksempel til en hel kjole, frakke osv. Men prøv engang modigt at bruge rødt som tilbehør, det sætter kulør på en blågrå tweeddragt .....


Her er et eksempel på en meget delikat og ladylike farvesammensætning, som måske de færreste ville tænke på at bruge, men det er ualmindelig fint med denne gruppe af gyldenbeige, creme, sort og egernbrunt. Man kan godt blande tweed med ruskind og boxcalf ......


Til den ny todelte jerseykjole i lysere blå nuancer kan man for eksempel vælge et flatterende tilbehør i retning af dette elegante mellemblå med lidt bambusgule og grønne farvestænk, og synes De, hvide handsker er for sarte, kan De udmærket bruge beige .....



Vi tror, De kan lide dette forslag til sko, taske og handsker  ........  Til chokoladebrunt tweed ser turkis ruskind og tanfarvede handsker ualmindelig chickt ud. Der må gerne være lidt flere farver i tørklædets mønster. I stedet for turkis kan man slå over i oliven ......

onsdag

Den Hvide Sport

Den hvide sport er idag som dengang i 50erne lig med god motion . Dengang midt i 50erne stod at læse, at sport som hobby er sund og god og en betryggende fritidsbeskæftigelse for unge damer. Hvad kostede det så at dyrke sport og nævnes må det, at der ligefrem eksisterede en form for etikette, hvad beklædning og opførsel angik.

Det var f.eks. ikke ret passende for en rigtig badminton- eller tennispige at have øreclips på under spillet. Og man måtte heller ikke virke udfordrende med alt for korte skørter eller alt for mange blonder, der tittede frem.

Derfor kunne man ved hjælp af samarbejde med fabrikanter af sportstøj og sportsmagasiner samle et udvalg af anerkendte dragter og rekvisitter, tilfæjet vejledende priser. Så kunne de, der var besluttet på, at gå aktivt ind for badminton- eller tennissport, måske var nødt til at regne med nyanskaffelser, selv opstille et budget.

Det var lige korrekt, om man valgte hel kjole, shorts og bluse eller skørt og bluse. Som mannequiner valgte man tidens to dygtige unge badmintonspillersker, som skrevet står, frk. Annelise Petersen, Gentofte Badminton Klub og frk. Hanne Jensen, Københavns Badminton Klub.


Blonde Annelise Petersen ankommer til Gentofte Badminton Klub i en karryfarvet fritidsdragt i svært poplin. Elegante slacks uden opslag kr. 39,-   Jakken kr. 50,-



Frøken Hanne Jensen hilser på GBK's inspektør Erik Sundberg. Hanne er i en hvid felinetrøje kr. 9,-  Velsiddende shorts til kr. 14,25,-  og med en olivengrøn "lambswoll" pullover til ca. kr. 70,-



En lille teenager med kun én badmintonsæson bag sig, viser to typer af praktiske kufferter til denne sportsgren. Ternet kr. 36,-  den brune kr. 27,-



Her er de to dygtige, unge badmintonspillersker, Hanne Jensen og Annelise Petersen på GBK's opvisningsbane, hvor inspektør Erik Sundberg for en gangs skyld fungerer som dommer. Hannes kjole ud-i-ét har rundskåret skørt og byronkrave ca. kr. 58,-  Annelises med læg og oval udskæring ca. kr. 45,-  Under dragten kan bruges nylonbenklæder med plisseret skørt kr. 19,50,-



Her viser Hanne Jensen en anden sød tennis- eller badmintonkjole ud-i-ét, gennemknappet og med opstående krave kr. 40,75,-  Både hun og Annelise siger, de bruger deres dragter ca. 5 cm kortere for at få god bevægelsesfrihed under spillet ......  men man må også tænke på en praktisk frisure.



Der er altid noget at diskutere i al venskabelighed efter en kamp. Her er Annelise i shorts kr. 14,25,-  og over blusen en lun, ribstrikket lynlåsjakke kr. 39,75,-  Hanne er, ligesom den unge pige i baggrunden i felinebluse pris kr. 9,-  og nederdel, der koster det samme med læg og let rundskåret kr. 19,50,-  Hvor er det klædeligt altsammen, ikke ?



Sko skal også vælges med saglig omtanke. Denne type koster kun kr. 10,50,-  Plastikhylster med 3 stk. af de nye nylon fjerbolde kr. 6,- I låget sidder en lille skumnylonsvamp, der skal være fugtig for at give fjerboldene den rette elasticitet. Sokker kr. 3,25,-



Annelise foretrækker håndstrikkede, uldne sokker. De sværere sko, her med kulørt rand, lufthuller, svangstøtte og andre finesser koster kr. 19,-  Tennisbolde kr. 22,50,- for et halvt dusin. I øvrigt råder de sagkyndige damer alle til at vælge de sko, man har mindst chance for at glide i.



Hanne præsenterer det nyeste i badmintonketsjer med stålskaft og tarmstreng, pris ca. kr. 95,-  Hun anbefaler, at man opbevarer sine ketsjere i gode pressere. De koster kun en halv snes kroner stykket, men det betaler sig, at være omhyggelig.

Vejarbejde

Vejarbejde, dengang i 50erne som nu, er en samfundsopgave. For 60 år siden, med en tiltagende trafik, kunne det ikke undgås, at asfalden i gaderne måtte fornys. Som det fremgår af billedet fra 1950, foregik arbejdet ved håndkraft med hakker, når den gamle asfalt skulle brydes op. Det var hårdt arbejde, for de som var igang. Kantstenene blev i samme ombæring rettet op og og afsluttet med en belægning med såkaldt støbeasfalt. Det mest solide, men også den dyreste løsning.

Billedet er fra Vestergade i Odense.

Kilde : Fyens Stiftstidende

søndag

Konfirmationstid

Konfirmationstid nu og så dengang i 50erne adskiller sig om ikke andet så i modens skiften. Dengang i 50erne var konfirmationstid også en lang række af forberedelser til den store fest, ligesom det endnu 50 år tilbage omkring år 1900 var tilfældet. I konfirmationstid var det stadig mor, der i god tid var den drivende kraft, når det gjalt udstyret, som bestod af helt nyt tøj fra inderst til yderst, både til selve konfirmationsdagen og til andendagen.

Omkring år 1900 foreskrev moden lange kjoler og det var ikke god moral, hvis man kunne skimte andet end lige skonæsen forneden af kjolen. Drengene af samme årgang bar en væmmelig stiv flip og højtidelige sorte handsker.

Konfirmationstid var for kusine Vendelia, at hun måtte følge datidens skik og lade sig konfirmere,1898, i alvorligt sort, for dengang syntes man piger på 14 helst skulle ligne ældre, alvorlige damer, der kun tænkte på livets alvor. Intet under, hvis Vendelia så lidt betænkelig ud, medens hun poserede for klunketidens fotograf i lang sort kjole.



En lille konfirmand fra 1909. En rigtig artig dreng, der slet ikke ser spor voksen ud. Vilhelms konfirmationstøj var sort og temmelig tilknappet.



Rødblonde Lena blev konfirmeret en dejlig søndag i 1906. Her er hun i al stadsen med volanter, ærbart højhalset og langskørtet.



Så sød så Gerda ud i sin konfirmationskjole i 1912.



Sådan så Otilia ud, da hun blev konfirmeret i 1909 ....... minsandten om der ikke er empireliv, høj talje i kjolen med de lige så moderne 3/4 ærmer.



Fanny på 14 år i andendagstøjet år 1909. Det var en alvorlig sag og tænk, at skulle balancere med den store lagkage af en hat.



Laila, midt i 50erne i hvid konfirmationskjole i broderi anglaise med empiresløjfe og stivskørt under kjolen.



Endnu en konfirmationskjole fra dengang i 50erne.

Én ting har de tilfælles i konfirmationstiden, konfirmanderne nu og konfirmanderne dengang i 50erne : Det er en stor dag for dem, en spændende dag med fest, gaver og præmiere på det 
nye tøj. Mange alvorsorsd om livets problemer og som i dag i konfirmationstiden, sidder konfirmanden og lytter velopdragent til de mange taler, måske lidt forbavset over, at man næsten aldrig taler om, hvor vidunderlige ting, der også må ligge forude.

Sådan kunne man læse i 50erne og det har nok ikke forandret sig en hel del siden.