Læg Deres kostvaner om

Læg Deres kostvaner om ! Sådan sagde Dr. med Erik Begstrup dengang i 50erne til de danskere, der var overvægtige eller var på vej til at blive overvægtige. I vore dage kan man næppe åbne en avis eller se TV uden, at pisken svinges over vore syndige hoveder med hensyn til sundhed og figur. Dengang tvang idealerne også befolkningen til at tænke over, hvad de puttede i munden og navnlig hvor meget.

Som skrevet stod i 1957 :

set med lægens øjne

Dr. med Erik Begstrup, som i mange år har arbejdet med stofskifte- og fordøjelsessygdomme, er med tiden blevet en sådan kapacitet på sit felt, at han måtte være den helt rigtige at snakke kostvaner og slankekure med.

For der er jo det med vort skønhedsideal, at det i høj grad også omfatter en harmonisk skikkelse. Mange, mange kvinder har oparbejdet sig en hel del mindreværdskomplekser, netop fordi de har  ...  eller er ved at miste deres figur. De har ikke kunnet, - ikke rigtig forstået at lægge deres og familiens spisevaner fornuftigt an. Og bliver en uklar indstilling på dette område parret med, at man har meget svært ved at sige "nej tak",især til store middage, søde sager, en ekstra øl, et ekstra glas hedvin, ja, så er man næsten sikker på at vælge vejen til sin figurs fordærv.

Det gjaldt om, at kunne sige nej tak

Nogle er så lykkelige, at kunne spise, næsten hvad de vil, og hvor meget de lyster, uden at tage særligt på, men læg mærke til, at det tit er forbundet med stor virkelyst. Hvis man af naturen er lidt lad af sig og flytter sig f.eks. lige fra stolen på kontoret, hjem til lænestolen, ja, så kommer der ikke meget sving i stofskiftet ...  der skal rigtig mad og bevægelse til.

et spørgsmål om forfængelighed

- Hvad er det, der gør, at vi er kommet ind på så mange ufornuftige spisevaner herhjemme ? blev dr. med Erik Begstrup spurgt dengang i 50erne - " For kvinders vedkommende er det at spise fornuftigt et spørgsmål om forfængelighed. Har en kvinde først mistet sin forfængelighed, lader hun stå til og spiser mere, end hun har brug for. Der findes jo også de kvinder, der ikke af forfængelighedshensyn vil give afkald på deres gode mad ".
Kostvaner får man allerede som barn. Derfor er det vigtigt med fortsat oplysning om den rigtige børnekost .... for man ved jo nok, at det med mors mad, forfølger én næsten hele livet. Det er svært at lægge sine kostvaner om.
Det er næsten ikke til at få ældre husmødre til at lave om på menuerne og valget af pålæg. Derfor må vi se, at få fat i de unge husmødre. De har chancen, både for at lære deres børn og til en vis grad også deres mand gode kostvaner ...... vel at mærke, hvis omlægningen sker gradvis, ikke under devisen : " Du får kun, hvad jeg gir dig ."

Skal man opnå succes med nye, bedre kostvaner, må man hele tiden tilberede maden, så den bliver virkelig velsmagende. Det kræver man af sin mad, at den skal være. Man kan jo ikke forlange, at få nogen gjort begejstret for nok så sunde, vitaminrige råkostsalater, hvis man ikke ved, hvordan ingrediensernes indbyrdes forhold skal være for at smage godt.

Dr. Begtrup fortsætter " For øvrigt synes jeg, både Husholdningsrådet og pressen gør et godt og stort arbejde for at oplyse befolkningen om bedre kostvaner, nye forslag og så videre. Vi er jo da ved at komme bort fra sødsuppen til fordel for velsmagende grøntsagssupper.
- Og hvad skal man tænke på til daglig, hvis man gerne vil bevare den slanke linie ?

Det ser vi på i morgen, hvor doktoren lærer os, at sige nej tak ved bordet og med et fromt ønske om, at slik bliver forbudt. Han har selvfølgelig også en mening om trøstespiseri.

Al den slik, vi fylder vore maver med, mener lægen, kunne reduceres væsentlig, hvis bare man kunne få staten til helt at forbyde salg af det søde slik, der skader tænder og mave og tager appetitten til de rigtie ting .....  "Jeg tror, mange kvinder medstillesiddende arbejde på kontor og på fabrik, slikker ganske forfærdeligt helt fra morgenstunden og tit drikker man sodavand til. For megen væske er ikke af det gode, hvis man vil holde sig pæn og slank ........
- Med hensyn til slik kunne man måske få gjort en begyndelse ved at prøve at afskaffe " fødselsdagsbolsjedåsen " . Og hvad med det gamle spørgsmål : Levne eller ikke levne ?

trøstespiser de

Doktoren foreslår, at man hellere skal øse 2 små portioner op end én stor. Øs ikke mere op, end der kan spises op.
Med hensyn til hjemmeværende husmødre, mener han, at mange af disse trøstespiser fordi, de har for meget tid og andre fordi, de føler sig ensomme. I det sidste tilfælde råder han disse til at søge mere kontakt med andre.
Her er en ting, mange vistnok glemmer : Jo mindre man bevæger sig, des mindre næring behøver man. Derfor er det galt, hvis man af gammel vane bliver ved med de store portioner.
- Og med hensyn til slankekure, ja, så vil de vel næsten altid kun være en midlertidig hjælp.
Mørene skal lade være med, at proppe deres småbørn med mad, for dermed kan de  ....  af misforstået kærlighed, skabe dårlige kostvanerogså hos den opvoksende generation, slutter dr. Begstrup, som vist her har ramt ikke så lidt af vore ømme punkter.

Der er nok af stof til eftertanke. Bliv en ny kvinde. Læg Deres kostvaner om.

Det kunne godt se ud som om overvægtige kvinder ikke havde meget lempeligere vilkår dengang i 50erne, hvor der såmænd også var sat focus på problemet.