onsdag

Glamour på sengen

Glamour på sengen dengang i 50erne var ikke kun for de fine fruer. Følgende kunne læses angående glamour på sengen : Man skal helst være endnu kønnere, når man først er gift  .....  og det kan familien hjælpe mor med. Hun skal også have en rar dag en gang imellem, ikke bare en enkelt dag  om året på "Mors dag" ....  Den søde, unge mor her på billedet, er luksuriøs efter danske forhold, men kigger man nøje efter ...  er det ikke nogen kostbar luksus, hun udfolder. Den lille cape med blomstret flæse magen til pudebetrækket er ikke særlig dyr ....  og de kan tro børn elsker, at deres mor ser både sød og chick ud. Her er masser af glamour på sengen.



Lidt nyt til fruen skal der også være plads til som her i ny forårshat og lækre parfumer at vælge imellem.





søndag

Humørsvingninger dengang i 50erner

Humørsvingninger dengang i 50erne, var vel ikke meget anderledes skruet sammen, end i vore dage.

Vi kan ikke altid gå rundt og være glade og ubekymrede. Livet driller og vi må prøve at løse tingene, som vi nu formår.
Humørsvingninger dengang i 50erne kunne læsning af digte gøre noget ved. Måske slet ikke så tosset, at slå sig på.
Hør bare her, hvad en kvinde udtalte i 1957 : "Det er ikke altid lige let, at vise et glad, ubekymret ansigt ..... en god veninde af mig sagde" : "- Hvis du ikke synes, det er latterligt, at læse digte, så anbefaler jeg det som et godt middel til at komme på positive tanker igen og huske på alt det skønne, udødelige i verden ...." Jeg læser digte, når jeg trænger til at tænke på noget helt andet !
Et godt råd, og jeg melder mig blandt dem, der ikke synes, det er spor latterligt, at læse digte, for digte har et gran af fortid, nutid og fremtid i sig.

fredag

Påskepynt



Påskepynt blev så sandelig ikke mindre værdsat dengang i 50erne, næsten tværtimod og der var ikke det ugeblad, som ikke flere uger før påske havde opskrifter på påskemad, håndarbejdsopskrifter på påskepynt og påskehistorier på siderne.
Håndarbejde var dengang noget, hjemmets husmoder nørklede med om aftenen i de lange vinteraftener, når børnene var lagt i seng. Lyttede måske samtidig til radioen med Bror Kalles kapel, torsdagskoncerten eller et hørespil.



Her et lille eksempel på påskepynt midt i 50erne, som husmoderen selv kunne frembringe.

Påskelammet er uimodståeligt


Men den stolte so, som ser ud til at synes bedst om sine grise, er da også sød ........

Diagrammer fulgte med på både lam og søer.

Kirsten Hüttemeir var også ude i god tid før påske med en påskekage, klar til hurtig udrykning, ifald familien skulle være taget på landet i påsken.



Opskrif som følger :

PÅSKEKAGEN FRA SKOVHYTTEN

4 æg
175g sukker
1 strøget tsk. bagepulver
50 g hvedemel
50 g kartoffelmel

Glasur
150 g florsukker
2 store spsk. cacao
lidt kogende vand eller kaffe

Pynt
små påskeæg

Pisk æggene med sukker over en gryde kogende vand. Når massen er tyk, tages den væk fra varmen. Efter et øjeblik tilsættes melet, iblandet bagepulver og alt røres forsigtigt sammen.
Dejen fyldes i en smurt, raspstrøet randform og bager ved 200-220 grader i 25-50 minutter.
Kagen tages ud af formen, vendes og pensles med glasuren.
Gemmes i kagekassen og pyntes med de små påskeæg, der lægges udenom og i midten. Hertil også flødeskum, der serveres for sig.

Det var en påskekage fra midt i 50erne og lækkert lyder det jo.

onsdag

Charme

Charme ........ en blanding af personality og rigtigt tøj, kunne man læse midt i 50erne.

Den unge frue går aldrig forkert i en nem, lille kjole som denne. Den er god at bevæge sig i, sidder pænt på skikkelsen og passer til mange lejligheder inde og ude. Den virker velklædt og er velklædt i al sin enkelthed.




Eller som her : Hvem siger, vinteren er trist ? slet ikke, hvis man vælger sig en dejlig rød frakke, når man skal i byen efter en fødselsdagsbuket med lille Peter. Igen det enkle snit, der altid er det eleganteste.




 - En ny plade, en lille dans frøken ? - Ja, tak, jeg er parat .......... i en lille vaskeuldskjole, rosa med tre små blanke knapper.




Et yndigt trekløver, der ikke har mindreværdskomplekser på grund af forkert tøj. De er nemlig rigtigt, smart og sødt klædt på til en aften i ungdomsklubben.
Til venstre, munter tern med lange, røde grosgrainbånd fra den lille kinaflip. I midten, en ny form for frakkekole eller spencer i nøddebrunt vadmel til gul pullover. Til højre, beige jerseykjole med lille, broget silketørklæde ..... noget, de unge mænd kan lide på søde piger.




Tern og rødt tilbehør, en glad kombination til en sød februarpige. Vaskeuldskjolen er praktisk i to dele  : En lille visitkjole med lunende trøje.



OPSKRIFT PÅ CHARME I 50ERNE


Og her et citat med et godt råd, hvis man døjer med en mangel i ens opdragelse vedrørende den rette påklædning :

I en sporvogn, i en bus, i et tog ...... har
de sikkert lagt mærke til, at nogle kvinder synes at have så utrolig lidt forstand på at klæde sig. Man kan ikke lade være med at kigge på deres forkerte terner, garver og faconer. Det er synd, og det er faktisk en mangel i opdragelsen, når man ikke har mere sans for tøj.

Men hvad skal man gøre ? Kan det læres ? Ja, det kan det, heldigvis.
Man skal studere sig selv lidt nærmere hjemme. Hitte ud af, hvilke faconer og farver, der klær bedst og navnlig altid være opmærksom på, hvad man klæder sig på til : En tur i byen, en lille dans, ungdomsklubben eller traveturen !
Det er slet ikke så svært, bare en god vane, man skal se at få indarbejdet jo før jo hellere. For så er man på den rette vej mod det ellers lidt udefinerlige, der kaldes charme, som faktisk er en fin blanding af personality og rigtigt tøj til typen og lejligheden.

tirsdag

Køkken nostalgi

Køkken nostalgi, her køkkenmoden i 50 erne, hvor køkkenet for mange familiers vedkommende, var blevet et hyggeligt opholdsrum med deraf følgende lettelse for husmoderen. Nu kunne man nemlig komme hinanden ved, medens mor stod i køkkenet.







El- og gaskomfurer med fire blus, termostatsyret ovn, varmeskab og bageur, afløser gammeldags brændekomfur og gasapparater.
Hvis det var rigtig udførlig opført, satte man en emkappe over komfuret til at optage stegeos fra maden.



Selve køkkenet samles i elementer, indeholdende skabe, skuffer og køkkenbord til afløsning for tidligere tiders tunge,gamle, malede køkkener.



Fornyelse af tidens gammeldags, umoderne, upraktiske køkkener var skudt i gang og husholdningseksperter så en stor fremtid i møde, samtidig med, at opførelsen af moderne boliger vandt frem.

mandag

Moderne étplanshus i 50 erne



Et meget moderne étplanshus, bygget efter amerikansk mønster er dette upretentiøse, men rummelige og charmerende moderne hus fra 1957. Grunden er på 1175 m2, hvoraf 130 m2 er bebygget.
I vore dage vil vi sige parcelhus.



De varme farver får køkkenet til at virke intimt og hyggeligt. Det er ikke dyr stenmosaik, der ses øverst, men plasticbehandlet tapet, der ikke tager skade af damp. Loftet er ligeledes plasticbehandlet.

Modehusene i 50 erne

Modehusene i halvtredserne kan Allerede nu, Forst i januar 1957 Løfte sløret for Sæsonens damemode.

De uldne stoffer får et nyt opsving ..... såvel de Lette materialer som de noget kraftigere i skønne farver.


Genevieve Fath Paris Klassisk skotskternet

Den moderne kvinde er efterhånden blevet Så Tilpas frigjort, at hun er parat til også i Drage fordel af en charmerende og uhåndgribelig Ting som moden, med indsigt nok til at oversætte den efter sin egen type, smag, Sidde job, sin familie, sine Økonomiske forhold.


Hartnell London Lun tweed, også til aftenbrug

Moden er ikke Nogen livsbetingelse som Sådan, mænd et Nyttigt redskab. Derfor griber Interessen for DET NY, såvel som snit og farver mere og mere om sig. Moden er ikke længere noget, der er forbeholdt de allersmukkeste, mest feterede og rigeste kvinder. Moden kan have bud til alle.


Veneziani Milano Kardinalrød redingote


Hver dag, hver måned i året. Og det er NetOp motiveringen for Disse smukke udvalg af verdensmoden 1957.

Herunder:

Christian Dior Blå som perlehyacinten

Charles Creed Lonon





Børnefødselsdag i 50 erne

Børnefødselsdag i 50 erne var en anderledes overskuelig sag end ditto til vore dages forkælede unger. Vist har verden jo da også forandret sig, men i vore dage er det altså ikke så nemt at imponere nutidens børn, der har alt og verden ligger åben for dem.



En godt ide til Lises fødselsdag midt i 50 erne lød : Lise fylder fire år og har fået lov til at invitere syv små venner til chokolade og flot lagkage. Men mon ikke det til en forandring ville gøre lykke, at mor på forhånd inddelte kagen i fine, lige store stykker og med de små gæsters navne på som her i chokoladeglasur. Sørg for, at den lyse glasur på lagkagen er helt stiv og tør, før riller og navne sprøjtes på ...... ellers kan bogstaverne flyde ud ! Ideen er Deres til næste børnefødselsdag. 

søndag

Nytårsforsæt

Nytårsforsæt anno 1957 Kunne passende lyde fra den unge dame: Hvis der er et nytårsforsæt, jeg har opbevares planer om At gennemføre, Så er det på Huske på dejligt slappe af engang imellem og erindre Søren Kirkegårds ord: "Af alle latterlige Ting forekommer det mig At være det allerlatterligste i har travlt hende i verden .... hvad udretter de vel Disse travle hastværkere? går det ikke dem som hin kone, der i befippelse over, at der var ildløs i huset, reddede ildtangen?
Hvad mere redde de vel ud af Livets Store ildebrand? "



- - - Sandheden er jo den, at mennesket Når meget mere, meget Bedre, Hvis man forstår at indrette sig i et fornuftigt tempo.

Vor tids moderne mennesker kunne vel lære lidt heraf i en tid med stress og jag.