søndag

Skitøj på italiensk i 50erne

Ikke blot er mange af os på vej til vinterferie i udlandet, vi er også klædt rigtig på til turen mod det hvide sneparadis.

Sidst i 50erne kunne de heldigste af den danske befolkning drage på skiferie, evt. sydpå til de italiensk alper, hvor en af tidens vinterbyer, Sestriere, formentlig var bygget op for Fiat-millioner.

2500 meter over Torino befandt dette snerige sig. Også dengang var tøjet et rigtig valgt, velsiddende skibukser, skisokker, store firkantede og solide skistøvler.

Det allernyeste italienske skitøj sås, det tøj, der formentlig skulle blive at se året efter i de italienske, østrigske og schweiziske alper.

SIDSTE NYT I ITALIENSK SKITØJ 1958
 
 
Termostatjakke af hvidt nylon, vatteret og foret med hvidt nylonsatin lige til at putte i vaskebaljen
 
Rød Montgomery duffelcoat med hvid skindbesætning og hvidt teddybearfor
 
Hummerfarvede garbardine skibenklæder med sorte pile foran og tre elastikstropper til hver fod. Vaffelstrikket tyk jumper i kiksfarve
 
Kardinalrøde lastex- skibenklæder med slyngstrikket lys turkis skitrøje

Hvid skijumper med røde og sorte snekrystalmønstre på rundskåret bærestykke

Spise og Rejse

fredag

Tidens indretning og friske tekstiler

Et sødt lille hus, - indrettet helt i tidens smag godt midt i 50erne. Der er lagt vægt på husets gode indretning efter tidens opfattelse. De mest iøjenfaldne gode sider som entreen, der er gjort til husetes centrale omdrejningspunkt og badeværelset med toilet, beliggende umiddelbart, når man træder ind i huset, af hynsyn til gæster.

Tidens opfattelse af dette hus, var alt i alt positiv med overvejende fordele. Byggearealet er 80 m2 og håndværkerudgifterne androg dengang kr. 32.000,-

Entreen anslår straks husets grundtone og stemmer den indtrædende muntert over for tilværelsen . . . .
Unica-væv i meget moderne mønster, brugt som baggrund for en palisanderkommode med tilsvarende spejl

Gråt, rødt og den moderne "koksfarve" til opholdsstuens hvilegruppe. Gulvtæppet består af en mélange af alle kulørerne. Den rolige hvide væg danner baggrund for en van Gogh reproduktion. Træsorter i teak og eg med et uforfalsket indtryk af 50er præg i det boomerang-formede sofabord samt det hypermoderne gardin

I soveværelset er gardiner og sengetæpper Unica-væv. Sengene har en stofbeklædt plde foran hovedgærdet, som kan rykkes frem, så det er muligt at sidde med bekvem rygstøtte

Spisestuen rummer møbler i teak og eg som i opholdsstuen. Betrækket på stolene er koksgrå, der svarer til den ene kulør i hvilegruppens farveklang. En fritstående reol adskiller hvilegruppe og spisekrog

Kammeret, med egen indgang fra entreen, beboes af husets datter. Hun sover på tidens nye udtryk for ottoman, nemlig briks, bestående af løs tyk hynde, liggende på understel. Ved vinduet kombineret skrivebord og toiletmøbel

Spise med Mormor

Former og farver i 50er hjemmet

Omkring møbleringen af en to-værelsers lejlighed midt i 50erne, måtte nygifte vælge det rigtige, dels fordi tingene skulle holde i mange år og dels fordi de skulle føle sig godt tilpas i det nye hjem.

Møbelgrupperne praktisk placeret, de rigtige former og farver og en god og rigtig opbygning af rummene, hvad angår funktion, hygge og stemning. Det var meningen  man skulle trives sammen.

 
Kvinderne var begyndt at gå på arbejdsmarkedet og hjemmet skulle gerne give så lidt husligt arbejde til hende som muligt. Helst skulle der jo gerne være lidt tid til at forkæle familien, men også sig selv.

Farver betragtedes som en ren humørstimulans og hvorfor ikke gøre det i glade farver, fremfor triste brune farver.

Gryderne, tidens nye gryder var muntre og smukke i farverne. Gryderne kunne nemt tages ind på bordet og pynte kunne de også. Så blev maden heller ikke kold ved at skulle øses om.

 Hygge for to i et hjørne af stuen med radiokabinet skabt af arkitekt, Troels Pedersen. Lænestol med ternet, håndvævet betræk og tilhørende forskammel er af Børge Mogensen.

Endnu et hyggehjørne med fjernsynsapparatet som det sanlende centrum. Grå sofa med løse, sorte skumgummihynder, rektangulært sofabord i teak og en overpolstret fjernsynsstol med separat fodstøtte. Fundamenterne er sortlakeret rundjern med netvævet ryg.

Dobbeltseng i teak og toiletbord med spejl

Spisebord, dækket med servicet "konfetti" fra den Kgl. Porcelænsfabrik, terrinerne munter, svensk Rørstrand-keramik og tidens nye smukke gryder

Spise og Rejse

torsdag

Hængereoler anno 1957

Den spirende interesse for indretning op igennem 50erne, fik et nyt reol-byggesæt med utallige muligheder, kunderne til at spærre øjnene op på en møbelmesse sidst i 50erne.

Disse tidens nye byggesæt var med deres lette konstruktioner med til, at gøre stuerne luftigere og større. Og samtideig ved at "møblere væggene", kunne pladsen i rummet udnyttes optimalt.

Nærmest utallige variationer for sammensætning af dette og lignende byggesæt betød, at ikke to boliger behøvede, at være indrettet ens.
Der fandtes ikke det særmøbel, som ikke kunne bruges til det nye byggesæt. Boghylder, skuffer, enkeltskabe, vitriner, små barskabe, sekretærer, diskotekskabe, faste og sammenklappelige spiseborde, selv flade senge kunne slås op, så de lignede et skab.

Byggesættene fandtes både som fritstående møbler, beregnet til rumadskillelse og enklere hængereolsæt.

Indretningen af en sådan "møbleret væg" kunne have en baggrund af "trævæg" eller folk med sans for farver, kunne beklæde de enkelte sektioner med plader i forskellige farver. Man kunne også levne plads til et maleri om ønsket. Mulighederne var mange.

 
Fritstående dobbeltreol til adskillelse i stor stue

 
Hængereol i teak og eg, et praktisk arrangement, hvor pladsen er kneben

 
Hængereolsystem med stålgitre, der bærer teaktræshylder, vitrine med glas, sekretær med skriveklap og avishylde

 
Reol med fritstående vanger og messingbøjler, glas- eller serviceskab og lille barskab

SPISE OG REJSE

lørdag

Teenage-mannequiner i 50erne

Teenage-mannequiner sidst i 50erne, var ikke blot en flok søde skolepiger med rottehaler og i flade sko, - næ, pigerne var såmænd tidens begyndende unge, kvindelige skønheder, typer, der repræsenterede tidens teenage piger på godt og ondt.
 
 

Ville man frem i verdenen som mannequin, skulle pigerne i denne aldeles nye og ukendte branche, forstå at ranke ryggen og gå lige på fødderne. Den rigtige højde og de rigtige mål var vigtigt, udover at pigerne selvfølgelig også dengang måtte kunne præsentere sig rigtigt.

 

Det blev fastslået, at pigerne sidst i 50erne, havde forandret sig væsentlig siden de gode gamle dage og det til deres fordel.

 

Datidens unge begyndte at interessere sig mere og mere for tøj, farver, mode, musik og bøger og var langt mere selvstændige end generationer før dem.