fredag

Former og farver i 50er hjemmet

Omkring møbleringen af en to-værelsers lejlighed midt i 50erne, måtte nygifte vælge det rigtige, dels fordi tingene skulle holde i mange år og dels fordi de skulle føle sig godt tilpas i det nye hjem.

Møbelgrupperne praktisk placeret, de rigtige former og farver og en god og rigtig opbygning af rummene, hvad angår funktion, hygge og stemning. Det var meningen  man skulle trives sammen.

 
Kvinderne var begyndt at gå på arbejdsmarkedet og hjemmet skulle gerne give så lidt husligt arbejde til hende som muligt. Helst skulle der jo gerne være lidt tid til at forkæle familien, men også sig selv.

Farver betragtedes som en ren humørstimulans og hvorfor ikke gøre det i glade farver, fremfor triste brune farver.

Gryderne, tidens nye gryder var muntre og smukke i farverne. Gryderne kunne nemt tages ind på bordet og pynte kunne de også. Så blev maden heller ikke kold ved at skulle øses om.

 Hygge for to i et hjørne af stuen med radiokabinet skabt af arkitekt, Troels Pedersen. Lænestol med ternet, håndvævet betræk og tilhørende forskammel er af Børge Mogensen.

Endnu et hyggehjørne med fjernsynsapparatet som det sanlende centrum. Grå sofa med løse, sorte skumgummihynder, rektangulært sofabord i teak og en overpolstret fjernsynsstol med separat fodstøtte. Fundamenterne er sortlakeret rundjern med netvævet ryg.

Dobbeltseng i teak og toiletbord med spejl

Spisebord, dækket med servicet "konfetti" fra den Kgl. Porcelænsfabrik, terrinerne munter, svensk Rørstrand-keramik og tidens nye smukke gryder

Spise og Rejse

Ingen kommentarer:

Send en kommentar