I 50erne og senere endnu blev datidens husholdninger forsynet med frisk mælk daglig af den stedlige mælkemand. Han kørte sine ruter med hest og vogn tidligt om morgenen. Aftenen forinden skulle folk sætte de tomme flasker ud, som han så byttede med de fyldte. Det var flasker i klart glas af størrelse 1/1 1/2 1/4 1/5 og 1/10.
En klar erindring om dengang, om vinteren og i frostvejr, var det syn, der ofte mødte én om morgenen, hvor foliekapslerne på flaskerne var prikket itu af fuglene, der vil have del i den lækre fløde, der dannede en prop, øverst i flaskerne.
Ikke alle købte mælk af den kørende mælkemand. Nogle husholdninger valgte selv, at gå i ismejeriet og hente frisk mælk og her er et eksempel fra midt i 50erne, hvad daglig omgang med mælkeflasker kan føre til for en ekspeditrice i et ismejeri.
MÆLKEFLASKERNES KLIRREN BLIVER TIL SKØN MUSIK
Ovre i Kolding sidder en ung ismejeridame, som er blevet schlagerkomponist, fordi hun forstår at lokke musik ud af hverdagens stemninger.
Ismejeridamen sad sammen med sin mand og lyttede til musik i radioen. Calle Martins slog an til den næste melodi og hendes mand hviskede - "Ti nu stille, den melodi kender jeg ". Ikke så sært. Hans kone havde nemlig komponeret den og dristet sig til, at vise den til Calle Martins.
Fru Bunkenborg smiler ved mindet om sit første trin på komponisterhvervets tonestige. I en alder af 38 år har hun deputeret som komponist. Der er mange flere end ellers, der skal have en halv sød i ismejeriet den næste dag, efter at hun er blevet så kendt, at hun får sin musik spillet i radioen.
- Jeg har komponeret, lige så længe jeg kan huske, fortæller hun, og jeg gør det, fordi jeg syntes, det er morsomt. Jeg skriver mine små melodier ned, fordi jeg tror det vil more mine piger, engang at kunne sætte sig til klaveret og spille mors kompositioner.
Inspirationen til melodierne, kommer altid som et lyn fra en klar himmel. Bedst jeg står og ekspederer, kan jeg blive fjern i blikket og det kribler i fingrene for at komme til tangenterne. Jeg hører det hele for mig fra melodien til orkestergrupperne. Det er schlagere, den musikalske mælkedame producerer.
Det var en lokal kapelmester, der hørte mig "træne", fortæller fru Bunkenborg. Han rådede mig til, at vise dem til Calle Martins.
Men tro nu ikke, at jeg glemmer en hel kærne til fru Jensen og en deciliter fløde til fru Petersen af den grund. Jeg ved udmærket godt, at jeg ikke er nogen ny Jacob Gade, men bare en ganske almindelig husmor, der kan lide musik, og som finder en masse musik i hverdagen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar