torsdag

Det var populært midt i 50erne

Det var populært midt i 50erne omfatter bl.a. glas i forskellige varianter og farver, en hjemmestrikket, henrivende barnekjole med hulborter, sengetrøje, tøfler og hjemmegjorte påskelam.

Se, hvad man skrev om glas i 1957 .......

Glasfantasier

Glas har i tidernes løb inspireret mangen kunstner. En overgang skulle alle glas, skåle og vaser være åh så hvide og strenge i formerne. Men nu er det ligesom fantasien blomstrer igen i former og farver, et virkelig festligt indslag i vor fortravlede atomalder. Her kan beundres skønne ting.


Hvad er denne "glastrunte" til ? Den er simpelthen til at ha' lidt sjov af, til pynt, tyk og dejlig humørfyldt. Idé Per Lütken for Holmegård. Pris kr. ca. 30,-


Glas, der tager sig ud på et bord. En dybrød farve med guldkant og mønster i stil med gamle glasservicer fra middelalderens munkeklostre, hvor den gyldne drue rigtig blev værdsat. De er fra Tjekkoslovakiet og koster fra venstre kr. 4,50,- 5,25,- 9,75,- 5,65,- og 5,25,-


Dekorativ, måske venetiansk inspireret foldeskål i glas til kr. 37,- og en mindre pretentiøs, rubinfarvet skylleskål kr. 7,50,- Begge Per Lütken.


Selv om man er supermoderne indstillet, liver det op med lidt farve på de enkle former. 10 glas og kanden kr. 48,-

Måske har De lyst til at forære et gudbarn et henrivende lille påskelam eller en lidt større niece en fin håndstrikket kjole ....


Henrivende barnekjole med hulborter
Hurtig strikket, klædelig og nem i vask .... mere kan man næsten ikke forlange.


Østerlands farvepragt
Lidt kineseri til aftenbrug eller en henrivende sengetrøje af samme mønster.


Hyttetøfler
Skal De til Norge og stå på ski i påsken, er De sikker på at få en masse gavn af disse fikse tøfler.


Påskelammet er uimodståeligt
Men den stolte so er heller ikke kedelig, og så er det noget helt nyt indenfor selvfremstillede legetøjsdyr.

Det var populært midt i 50erne og der kunne sagtens findes mange flere ting, som danskerne syntes om på det tidspunkt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar