mandag

Hårmoden i 1955

Hårmoden i 1955 siger længere og smukkere hår. Farverne var : Cognac, hasselnød, kobber, gyldent kobber og aubergine. Frisuren, - det var BALLERINAFRISUREN, der var sæsonens clou.

Guillaumes "Ligne Danse" bliver sæsonens clou blandt de nye frisurer. Håret skal være længere og kønnere. Det friseres lige tilbage, uden skildning, redes glat opad ved tindingerne og ligesom svinges frem i snipper eller bølger eller en ny form for flade bukler. Håret skal dække øret fuldstændig. Det går længere ned på nakken. I kortere hår så langt, at man kan trække en vandret linie fra hårspidsen til hagen.

Det helt blonde hår er ikke så forfærdelig meget i vælten, selvom det aldrig vil gå helt af mode. Paris siger, håret skal være cognacfarvet, som gyldent kobber, som gammelt kobber eller hasselnødtoner.
"Det blå hår" til gråhårede er noget passé, afløst af smukke pompadourgrå, musegrå og perlegrå skylninger.

se med her
Klassisk ballerinafrisure i kort hår

Variation med midterskildning

Ballerinafrisuren fremhæver en yndig profil

Ballerinafrisuren i en blødere udformning

Også i USA er ballerinafrisuren populær. Her i en nem hverdagsfrisure

Aubergine, kalder amerikanerne denne tone, der virker varm, kombineret med det bløde fald i forhåret og ved tindingerne

Lyst kobber, den nye skyldning

2 kommentarer:

  1. Hej. Jeg har siddet og kigget lidt på din blog. Jeg er ved at skrive en opgave om 1950'erne hvor jeg skal skrive om beklædning, frisure og makeup og ligge størst vægt på makeuppen, men jeg synes det er umuligt at finde meget om makeuppen. Jeg har lånt bøger og googlet, og det eneste jeg finder med makeuppen er de røde læber, den flydende liner - kan du måske hjælpe mig med at fortælle om 50'ernes makeup tendenser? KH Camilla

    SvarSlet
  2. Her er en lille video, du kan kigge på. Tendenserne var de samme i Danmark som i udlandet ..... blot var vi i Danmark lidt bagud i forhold til udlandet.

    Frisør- og kosmetikforbundet kunne ligge inde med nyttig viden for dig.

    Jeg har desværre ikke stof specifikt om make up tendenser i 50 erne.

    Held og lykke

    SvarSlet