onsdag

Sommernyt til hende i 50erne

Sommerkjole med bolero, Sommerhat og sommerhandsker og det sidste nye i sommertasker i 50erne.Mulighederne var mange og var man lidt fiks på fingrene, lod handsker og kjole sig let fremstille efter mønster.
Materialerne var valgfri og til handskerne var ensfarvet filt, stribet eller blomstret stof eller vaskeskind på mode sidst i 50erne.
Til kjole og jakke stod valget mellem det fineste sol-, lys- og vaskeægte, krølbehandlede, satinerede bomuldsstof på lyseblå eller lysbeige bund med yndige sommer-strøbuketter.

Tasken skulle dengang som nu passe til humør, farve og facon og den skulle kunne fungere tilfredsstillende.

KJOLE OG HANDSKER

Sommerkjole i blomstret bomuldsstof med bolero

Handsker i blødt, hvidt bomuldsstof, som passet til den yndige, hvide filthat

Handsker i mørkt filt eller ruskind syet sammen med hvidt eller helt lyst hæklegarn

NYT I SOMMERTASKER

Konvoluttaske med hank i terninger, sat på ståltråd og samme pynt på taskens lynlås

God, rummelig og festlig strand- og hverdagstaske af palmefibre og malede træplader. Spansk

Nem lille mulepose i hæklet bast

Lille hvid aftentaske til teater og balfaldera

Sommerens modefarver i 1958, marine og hvidt. Håndtaske i marine kærnelæder med hvide stikninger

1 kommentar:

  1. Hej:o)
    Tak for et herligt kig på 50'erne. Jeg er netop flyttet i en dejlig lejlighed fra årtiet - og har fået masser af inspiration på dit forrygende site.
    Mange hilsner Lotte.

    SvarSlet