mandag

Havemøbler anno 1958

Havemøbler anno 1958 eller som det hed sig dengang, sommermøbler, var faktisk smarte, men at se ud fra valget af materialer, ikke særligt bekvemme.

I bedste BAUHAUS stil, var samtlige møbler, disse fra det hedengangne stormagasin Crome & Goldschmidt i København, fremstillet i metal og plastik, virkede smarte efter tiden, men også noget stive at sidde i.

50ernes højmoderne havemøbler eller tidens sommermøbler så ud til at falde i folks smag. Dengang forstod man også at nyde udendørslivet i haven og på terrassen, omend det at lave mad og grille udendørs først var noget danskerne tog til sig langt senere, efter amerikansk forbillede.

SOMMERMØBLER

Tvillingevogne er navnet på denne brede køresofa. Den kan nemt drejes efter solens stråler og så kan den bruges som gæsteseng indendøre. Hynden er af skumnylon

Elgant, hvidlakeret smedejernssæt ved navn Trianon. Tager sig smukt ud både på terrasse og græsplæne

Sommerpiger flokkes på de små lette stole, kaldet TV-stole, for at høre deres favoritstjerne i radioen

Mopedo er navnet på denne stol. Den er karakteristisk for den nye tids havemøbler, lavet af metal og plastik. Stolen kan stables.

Italiensk havestol med plads til to

Stole og tebord er af jernrør, omviklet med plastiksnore. Sædet er af skumgummi. Parasollen med forskudt bærestang er italiensk.

Svenske, dekorative rudestole i stilren opbygning. Forsynet med lette puder i sæde og ryg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar