onsdag

Børnefotografering midt i 50 erne

HVORDAN SKAL VORE BØRN FOTOGRAFERES ?

Børnefotografering midt i 50 erne, var for en stor del båret af det ønske, at forældrene senere i livet skulle kunne genkende ikke alene børnene, men også de ting og omgivelser, hvor børnene til dagligt tumlede rundt. Stuerne og møblerne var et naturligt element i albummet, så man kunne genopfriske hjemmets udseende i tankerne.


Tendensen, når det gjalt den ofte årlige fotooptagelse, gik i retning af, at man skulle benytte den samme fotograf, for at gøre børnene fortrolige med denne og hurtigt lære vedkommende at kende og en god kontakt anså man for en god betingelse for at få de mest naturlige billeder. Ofte var det forøvrigt en god ide, at forældrene slet ikke var til stede under optagelserne. Så undgik man, at de distraherede børnene.


Man hæftede sig ved, at børn ofte kunne have bestemte ønsker, når de blev fotograferet. Eksempelvis havde en lille dreng fået sin helt egen sofa på sit værelse. Den krævede han at blive fotograferet i, liggende med lukkede øjne. Ønsket blev opfyldt og stolt som en pave var han.


Fotografering i hjemmet indebar den store fordel, at man slap for en måske lang vej til nærmeste fotoatelier med risiko for at ankomme med børn i krøllet tøj. Imod talte, at fotografen havde bedre udstyr i atelieret end han kunne medbringe i private hjem. Ligesom det kunne være en smule problematisk med belysningen, målt med datidens udstyr.


Det var en generel opfattelse dengang midt i 50 erne, at børn skulle fotograferes mindst én gang  hvert halve år, medens de var små og i hastig udvikling. Fra skoletidens begyndelse så man gerne, at der blev optaget en billedserie mindst én gang om året. Devisen var .... de penge, som gives ud, kommer igen med renter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar