Dengang sidst i 50erne var fremtiden ikke blot en drøm, den var faktisk så småt begyndt at forme sig og alt lå for fødderne af menneskene.
Bilerne, flyvemaskinerne, jelmaskinerne, telefonen, radioen, fjernsynet, atombomberne, raketterne og sputnik var altsammen opfundet og man havde grund til at tro, at godt 50 år senere ville menneskene bo i elektroniske letvægtshuse, hvor alle installationer drives af atom- eller solenergi og hvor alle tænkelige krav til en behagelig tilværelse er opfyldt.
Byerne vil blive trange og mennesket ville flygte fra dem og i stedet for kæmpebyer som New York og London, ville der blive grupper af mindre bysamfund, som planeter omkring en lidt større kerne i centrum. Trafiksamkvemmet ville foregå ved hjælp af helikoptere og énsporede lynbaner efter system Alweg med kabiner løbende på en kam højt over gader og huse. Største problem i år 2000 ville blive at finde tilstrækkelig fritidsbeskæftigelse.
Husene købes på 20. sal i et varehus. Her skulle man skitsere sine ønsker for arkitekten. Ugen efter stilles huset op og familien flytter ind.
Materialerne er præfabrikerede plaksikelementer, letmetal- og glasfiber installationer og så kan huset naturligvis drejes efter solen. Et stort køkken med særlig madlavningsmaskine, dirigeret af en lille elektronhjerne, kan servere færdigretter, efter hvilken knap man nu trykker på. Opvaskemaskine, i stuen automat med hjemmets yndlingsdrikke, serveringsbord med indbygget varmeovn, papirslagner i soveværelset, el-opvarmede senge, radarstyret støvsuger, der kan støvsuge selv og et rum med 3 D-fjernsyn. Altsammen så man det for sig.
Fremtidsvisionerne fejlede ikke noget og nogle af tingene er for længst realiseret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar