mandag

JULEGAVE INDKØB I 50ERNE

Hen under jul, dengang i barndommens 50ere, var det såre almindeligt for børn at gå med forældrene på julegaveindkøb, i hvert fald i min familie. Da de sidste 14 dage før julen endelig oprandt havde alle butikker åbent til klokken 20 om aftenen og i de dage var der mange folk i de julepyntede gader, på jagt efter julegaver og julestemning.

Herrerne lettede på hatten og hilste omkring sig og der blev kigget butiksvinduer på den julepyntede Algade og Østergade. Indenfor i butikkerne havde ekspedienterne travlt med at betjene kunderne i deres jagt på julegaver til deres kære og der blev pakket julegaver ind i julepapir med nisser, snemænd og diverse julescenerier i en rasende fart.


Mest spændende, set med barneøjne, var dog legetøjsbutikken, hvor folk stod som sild i en tønde og ventede på at blive ekspederet. Såvel i vinduerne som i butikken, bugnede det med alt det legetøj, alle artige børn kunne ønske sig. Dukker, biler, spil og alle de andre herligheder blev her gavepakket i julepapir for at ende under juletræet hos de mange familier med forventningsfulde børn juleaften.


I slagterens vindue var pyntet med de flotteste figurer i forskellige farver, fremstillet i ren svinefedt. Hvert år bl.a. Den Gamle Lillebæltsbro, der var så fint lavet, som det dejligste maleri. Man kunne stå længe og beundre de fine arbejder i fedt. En skik, der iøvrigt gentog sig år efter år. Denne fine slagterbutik, byens fornemste, havde eksisteret siden sidst i 1800 tallet i den samme slægt. Den dag i dag, fører fjerde generation traditionerne videre.

Andre butikker kunne vise de flotteste julevinduer med mekaniske nissescenerier, man næsten ikke kunne få nok af.

I byens anlæg solgtes hvert år juletræer, som byens borgere flittigt valgte ud, så snart det blev december. Byens bagerbutikker og dem var der mange af på det tidspunkt, solgte julekager, småkager og berliner phankuchen så nykogte og fedtede, at bagerposen var ganske gennemsigtig af fedt, når posen skulle bugseres hjem. Det var en tid, hvor berliner phankuchen var berliner phankuchen, fyldt med liflig sveskemos. Ikke den slags industriproduktion, der leveres i vore dage og sælges fra snart ethvert supermarked.


Og endelig blev det juleaften. Næsten ikke til at holde ud at vente på, det blev aften. Hvert år det samme sjov med ondt i maven af bare forventning. For var der nu det man ønskede sig allermest i en af pakkerne. - Ja, ofte var der. Sikke en fryd og glæde, man kunne dårligt slippe noget af det, af skræk for det ville forsvinde.
Den flotte nye dukke Else med de lange lyse fletninger og det fine tøj på - og så kunne hun gå. Den dukke havde været beundret i butikkens vindue hele december måned og nu var hun her. Intet kunne være mere vigtigt end netop hende.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar